ØRNEKLUBBEN besøger Broager Vig

DOF Sønderjylland, Fugleambassadørerne i DOF Sønderjylland, Sønderborg Kommune
LøRDAG 28. DECEMBER 2024
 KL. 10:00 - 13:00
 Fugletur/Børn og unge

Denne tur er en rigtig vintertur, og jo koldere det bliver, jo bedre bliver turen. Hvordan skal det forstås? Jo, Broager Vig er et yndet sted for mange fugle til at raste (slappe af) og fouragere (spise). Det gælder mange ænder, gæs, svaner, skalleslugere, lappedykkere osv. Vi får højst sandsynligt de typiske arter at se, men bliver det rigtig koldt, kan vi være heldige at se nogle af de arter, der KUN er her, når det er RIGTIG koldt. Hvad siger de arter mon til, at temperaturen stiger, og at det bliver varmere næsten hvert år? Hvor mange år går der mon før vinterfuglene bliver nordpå i Norge og Sverige?

Det er meningen, at vi skal blive samme sted, og vi kommer nok til at stå stille det meste af tiden. DERFOR: Tag varmt tøj på og med. Vi kan evt. gå en lille tur ad Gendarmstien.

Jeg kan rigtig godt lide stedet, fordi fuglene ude i bugten ligger relativt tæt på land, og på en dag med solskin giver det fantastiske oplevelser med natur og et herligt lys.

TILMELDING 

Deltagelse er gratis, der kræves ingen tilmelding, og alle børn i alderen 6 til 12 år er velkomne med en forældre eller anden familiær relation.



TURLEDER Ole Tønder, 29104769 (oleworlding@gmail.com)

KONTAKT Ole Tønder, 29104769 (Kongevej 66, 1)

MØDESTED 

Parkeringspladsen ved Cathrinesmindes Teglværk. Kør bare helt ned til vandet, der er plads nok til mange biler.