Bustur til Vejlerne i Thy

DOF Østjylland, Aarhus Kommune
LøRDAG 10. MAJ 2025
 KL. 07:00 - 18:00
 Fugletur/Begyndertur/Heldagstur

Til maj skal vi til Vejlerne i Thy for at se på det rige fugleliv der er i dette område. Vejlerne er i flere kilder angivet som en af de bedste fuglelokaliteter i Nordeuropa, og her er gode muligheder for forskellige ænder, gæs, vadefugle, havørn, trane og måske vandrefalk, samt andet godt.

Vi starter fra Aarhus om morgenen og kører samlet i bus via Aggersundbroen for at ankomme til Vejlerne først på formiddagen. Herefter kører vi rundt til de forskellige fugletårne der er i området. De nærmere planer afhænger af tiden deroppe, og hvor meget vi får at se de enkelte steder, men vi forventer at nå rundt til det meste. 

Området ejes af Aage V. Jensen Naturfond, læs nærmere om området her: https://www.avjf.dk/avjnf/naturomraader/vejlerne/
her kan du også download en folder med kort området og angivelse af de forskellige fugletårne.

Tidsplan: Afgang lørdag den 10. maj 2025 ved P-pladsen fra Viby Torv, Aarhus (lige nedenfor kirken) kl. 07.00 (GPS: 56.128562, 10.164403) og ved Letbanen på Klokhøjen, Lisbjerg kl. 07.30 (GPS: 56.212053, 10.164860). Der vil i særlige tilfælde være mulighed for påstigning undervejs på ruten, kontakt evt. en af turlederne angående dette.

Afgang fra Vejlerne samme dag kl. 16:30, ankomst Klokhøjen ca. 18.00 og Viby Torv ca. kl. 18:30

Forplejning: Der vil være morgenbrød i bussen, frokosten sørger du selv for, der er kage om eftermiddagen, og en forfriskning i bussen på vej hjem

Praktiske oplysninger: Husk madpakke til frokost, drikkevarer, påklædning efter vejret, herunder evt. regntøj, solidt fortøj, kikkert, evt. teleskop og felthåndbog. Ekstra teleskop vil blive medbragt, så også de der ikke har et selv kan få et kig.

TILMELDING 

Senest 30. april 2025 til Ole Jensen, e-mail nedenfor, eller tlf. 23290118
HUSK ved tilmelding at oplyse hvor du ønsker påstigning!

Pris: 300 kr pr. person, som inkluderer bus t/r, morgenbrød, kage til eftermiddagskaffen og en forfriskning på hjemturen. Beløbet betales når tilmeldingen er bekræftet, og senest 1. maj 2025 til konto 5364-0246763. Ved afbestilling af turen refunderes det fulde beløb hvis du afbestiller senest 30. april, herefter kan betalingen ikke forventes refunderet. Venligst oplys navn, adresse, tlf. eller e-mail for alle deltagere ved tilmeldingen.

Antal deltagere: Max 30 deltagere. Turen gennemføres ved minimum 18 deltagere.

Deltagelse kræver medlemskab af Dansk Ornitologisk Forening



PRIS 300 kr.

TURLEDER Håkon Grunnet, haakongrunn ( haakongrunnet[a]gmail.com) og Inger F. Jensen, 20919970 (ifj[a]mail.dk)

KONTAKT Ole Jensen, 23290118 (ofj[a]ofj.dk)

MØDESTED 

P-pladsen på Viby Torv, Aarhus kl. 07.00 (GPS: 56.128562, 10.164403) - lige nedenfor kirken
eller ved Letbanen på Klokhøjen, Lisbjerg ca. kl. 07.30 (GPS: 56.212053, 10.164860)



GPS 56.1286, 10.1644
SE STORT KORT