Vestjylland, syd for Ringkøbing Fjord

En genetableret sø og naturområde der tiltrækker store flokke af svaner, gæs, ænder, vadefugle og stære samt en del spændende småfugle
Se Google-map med fugletårne, udsigtspunkter, P-pladser, m.v. OBS! Satellitkortet viser stadig området som det så ud før naturgenopretningen.

 
Filsø. Foto: Axel Mortensen

Beskrivelse
Filsø er et 2320ha stort naturområde ved Jyllands vestkyst mellem Ringkøbing Fjord og Vadehavet. I stenalderen var Filsø en stor fjord eller bugt ved Vesterhavet, indtil kysten blev lukket ved oddedannelse og sandflugt. Søen blev fersk og vandstanden steg. Søen nåede et areal på ca. 3000ha og var dengang Danmarks næststørste sø efter Arresø. Men den var fladbundet og indbød derfor til afvanding, da landvindingstankerne vandt frem i 1800-tallet. Udtørringen af Filsø begyndte i 1852, da vandstanden blev sænket med ca. 3m. Størstedelen af søbunden blev herefter til enge, der blev brugt til høslæt. I 1940-47 blev Filsø endeligt afvandet ved hjælp af diger, grøfter og pumpestationer, og søbunden kunne dyrkes intensivt. Kun to mindre søer blev tilbage: Fidde Sø i det nordøstlige hjørne og Søvig Sund i det sydøstlige hjørne.

I oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond, der påbegyndte et naturgenopretningsprojekt. Digerne blev fjernet, kanalen blev opfyldt, og pumpestationerne standset. Nye små fugleøer blev anlagt og Dæmningsvejen, der fører tværs over søen, blev forstærket, så den fortsat kan bruges af cyklende og gående.  De store landbrugsarealer er blevet drastisk reduceret, idet man kun bibeholder det sydvestligste hjørne, Petersholm, samt Nørreodde på søens østside, til fouragering for gæs og kronvildt. Allerede i juli 2012 blev vandet lukket ind i den sydlige del, Søndersø, der var fyldt med vand inden den officielle indvielse af Filsø den 7. oktober 2012. Sidenhen kom også den nordlige del, Mellemsø, under vand. Søen er nu på 915ha og dermed Danmarks sjette største sø. Omkring søen er der enge, moser og rørskove.

Fugle
Da søen er så ny kan man endnu ikke give en fyldestgørende opgørelse over hele fuglelivet, men det forventes at blive forrygende! Allerede i sensommeren 2012 var der registreret Danmarks 3. største antal rastende krikænder, hvor 17.500 var samlet på ét sted. Bare 5 dage efter genetableringen havde Søndersø besøg af 200 tinksmede, 22 krumnæbbede ryler og 1000 blishøns. I eftersommeren 2013 kunne mere end 200 skestorke ses på Storeholm. Filsø danner et led i rækken af rastesteder for trækfuglene op langs Jyllands vestkyst, hvor flere hundredetusinder fugle flyver forbi i foråret og efteråret.

Søens fugleliv har i de første år udviklet sig som det er velkendt for nyetablerede eller genetablerede søer. Efter en første fase med store arts- og individantal sker der et dyk, hvorefter søen via en mellemfase udvikler en slags ligevægtstilstand. I skrivende stund (januar 2016) befinder søen sig i mellemfasen, hvor vegetation, smådyrsfauna og fiskebestand udvikles. Vandplanternes udvikling er helt enestående. Allerede nu har søen et af de højeste antal arter i Danmark - herunder flere store sjældenheder. Botanikerne taler om "Miraklet ved Filsø".

Det anbefales at læse om de seneste udviklinger i rapporterne der offentliggøres på Aage V. Jensen Naturfondens hjemmeside (se link til højre).

Ynglefugle
Naturgenopretningen forventes at forbedre ynglevilkårene for de fugle, der i forvejen yngler i området, og at tiltrække andre nye ynglefugle. Flere lappedykkerarter yngler eller har ynglet i området: lille, toppet, gråstrubet og sorthalset lappedykker. I 2013 ynglede også nordisk lappedykker. Knopsvane, grågås, pibeand, krikand, gråand, knarand, skeand, troldand og taffeland er ynglefugle samt nogle få par af spidsand og atlingand. Rørdrum høres i rørskoven og yngler her. Af ynglende vadefugle kan nævnes klyde, vibe, dobbeltbekkasin.  Flere hættemågekolonier har etableret sig på holmene rundt omkring i søen, hvor der også yngler sølvmåge, sildemåge, svartbag og fjordterner.  I 2013 og 2014 ynglede sandterne på Gåseholm, hvor mange kunne glæde sig over dem fra Storeholmtårnet. En lille skarvkoloni er opstået på Aagesholm. Rørhøg yngler i rørskoven, der også huser typiske rørskovsarter som vandrikse, sivsanger, kærsanger, rørsanger, pungmejse og skægmejse. Hele 20 par blåhals ynglede her i 2014. Natravn og rødrygget tornskade holder til i området. Og trane er repræsenteret med 2-3 territoriepar.

Endelig må man ikke glemme havørneparret, som indfandt sig hurtigt efter søens etablering, og som har ynglet i 2013, 2014 og 2015.

Træk- og rastefugle
Store flokke af bl.a. gulnæbbede svaner, bramgæs, grågæs, hjejler og mange andefugle raster i søen og på engene i længere perioder. 

Filsø og omegn har i mange år været kendt som et meget vigtigt raste- og fourageringsområde for gulnæbbede svaner og gæs. Området har også især været vigtigt for den bestand af kortnæbbede gæs, der yngler på Svalbard, da næsten hele bestanden (ca. 30.000 fugle) plejede at raste på kornmarkerne i slutningen af september. Da markerne nu er forsvundet ses fuglen derfor kun i sporadiske og mindre flokke. Grågæs benytter også området til fouragering i sommermånederne og indtil slutningen af september.

Fiskeørn dukker op i træktiden, og vandrefalk ses regelmæssigt og stort set året rundt. I vinterhalvåret er også blå kærhøg ganske almindelig.

Store flokke stær går til overnatning fra midten af juni til slutningen af oktober.

Søen tiltrækker også sjældenheder. Sibirisk hjejle er fundet ved søen. I 2014 er der set rødhovedet and, og tyndnæbbet måge blev fundet for første gang i Danmark.

Adgang
Både på Aage V. Jensen Naturfonds hjemmeside og i holdere ved søen findes der kort med oversigt over stier i området samt fugletårne. I 2016 kommer der et nyt fugletårn i den sydøstlige ende af Mellemsø. Da Filsø er en privat ejendom gælder Naturbeskyttelseslovens §4 for reglerne om adgang og ophold på private arealer. Der er således adgang til området fra kl. 6 til solnedgang, og man må færdes til fods efter gældende regler samt på cykel, hvor det er angivet. Der er ikke adgang til fredede, dyrkede eller indhegnede arealer.

Filsø ligger øst for en mindre vej der forbinder rute 465 i nord (vejen til Henne Strand) og rute 431 i syd (hovedvejen mellem Oksbøl og Blåvand). Vejen hedder Kærgårdvej på den sydlige strækning og Porsmosevej på den nordlige strækning. Der er adgang til Filsø fra vejene vest, nord og øst for området. Her er nogle muligheder:

1. Når man kører nordpå ad Kærgårdvej, kommer man til en P-plads ved Kærgård Plantage. Her er både informationsbygning, toilet og grillplads. Fra P-pladsen går der en handicapvenlig sti til Petersholm, hvor der er et større fugletårn med handicapadgang. Herfra er der en god udsigt over Petersholm og Søndersø.
2. Lidt længere nordpå kommer man til hovedadgangsvejen til Filsø, ved Filsøgård (tidligere Filsø Avlsgård) på Porsmosevej/Kærgårdsvej. Her er der en midlertidig P-plads og udsigtspunkt. Vær opmærksom på skiltningen – gårdspladsen ved Filsøgård er privat område. Der er planlagt en permanent P-plads på stedet.
3. Fra Filsøgård fører Dæmningsvejen tværs over søen. Den er 3km lang. Man må gå eller cykle på vejen. Herfra har man udsigt over både Søndersø og Mellemsø.
4. Endnu længere nordpå ligger en mindre P-plads ved Tejnebjerg på Porsmosevej. Herfra kan man gå ad en sti sydpå til Storeholm Fugletårn og evt. videre herfra til Filsøgård. Ligeledes fra P-pladsen kan man nå et stiforløb langs Henne Mølleå til Kirkebyvad, hvor der er en pumpestation der er lavet om til fugletårn med udsigt over Mellemsø. Man kan fortsætte længere hen ad stien østpå for at komme til det sydvestlige hjørne af Fidde Sø, hvor der er et lille udsigtstårn.
5. Ved Henne Kirke på Strandvejen, hvor man kan parkere bilen, går en markvej mod syd (indgang overfor skellet mellem kirken og kroen). Her må man gå eller cykle. Efter godt 1½km når man pumpestationen ved Kirkebyvad.
6. På søens østside findes der en lille P-plads. Den kan være lidt vanskelig at finde. Bruger man GPS kan man benytte adressen: Filsøvej 30, 6854 Henne. Kort før man når frem, er der en kæde over vejen - og her ligger P-pladsen. Man kan også dreje mod syd (vejen hedder Frederiksberg) midt i Henne Stationsby. Uden for byen drejer man til højre ad Gammeltoftvej, passerer Neder Fiddevej og en gård på højre hånd. Kort efter deler vejen sig. Man drejer til højre ad grusvejen, som slutter ved kæden og P-pladsen.

Hvis man bare vil nyde udsigt over søerne kan man parkere på P-pladsen på Klovbakken (Strandvejen, rute 465) hvor der også findes toilet og picnicbænke, eller benytte den høje klit Tegnebjerg på Porsmosevej.

 
Rørdrum. Foto: Helge Sørensen