Sydvestjylland, i Vadehavet sydvest for Ribe

Der er fugle at se overalt på Mandø – både på forlandet og indenfor digerne. Især i yngle- og træktiden er øen et paradis for fuglekiggere, når mange gæs, ænder og vadefugle raster på og omkring øen.
Se Google-map  

  
Mandø. Foto: Niels Knudsen

Beskrivelse
Mandø, der ligger mellem Fanø og Rømø er én af de såkaldte barriereøer i Vadehavet.

Øboerne på Mandø har altid været udsat for truslen fra Vesterhavet og siden 1938 har øen været beskyttet af et havdige. Foran diget ud mod havet er forlandet, med et netværk af faskiner der fremmer landvindingen.

Parallelt med diget indenfor findes digegraven samt en serie klæggrave. Disse er opstået i forbindelse med digebyggeriet. En vej (bærmevej) følger digegraven øen rundt. Størsteparten af kogen (landet indenfor diget) er ekstensivt landbrugsjord. Manø by ligger på øens vestside bag en beskyttende klitrække. Dette er det højeste sted på øen. I 1890 boede der 262 mennesker på Mandø – i dag er der knap 40 indbyggere. Der er kun få sommerhuse og turisme er begrænset pga. adgangsforholdene. Det betyder at Mandø ofte er et meget fredeligt sted at færdes.

I 2010 indgik staten en jordfordelingshandel på øen, der betød, at et engareal på omkring 50 ha på den nordøstlige del af Mandø forblev uopdyrket og jagtfrit. Dræn blev fjernet og der blev skabt et mere fugtigt miljø til gavn for engfuglene. Det har haft en mærkbar positiv indflydelse på koncentrationen af fugle. Et af de mange synlige resultater er etableringen af en klydekoloni på 50-100 par.

Fugle
Ynglefugle
Vandfugle og småfugle yngler i rørskovene og i krattene omkring klæggravene og langs digegraven. Mandø er et kerneområde for ynglende engfugle. Især stor kobbersneppe har på øen en af de sidste stabile ynglepladser i Sydvestjylland. Gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, knarand, troldand, ederfugl, strandskade, klyde og rørhøg yngler ligeledes i kogen bag digerne.

Forlandet foran klitterne og digerne er ynglested for især strandskade, rødben og vibe. Hav- og fjordterne yngler på øens østlige og sydlige forland.

Træk- og rastefugle
På forårs- og efterårstræk raster tusindvis af gæs og vadefugle på og omkring Mandø. Artsvariationen er meget stor, men især bramgås, knortegås, gravand, pibeand, spidsand, skeand, stenvender, lille kobbersneppe, storspove, hjejle, strandhjejle, islandsk ryle og almindelig ryle kan ses i store tal. De ses fouragere på mudderbankerne ved lavvande eller på markene og på forlandet ved højvande. Udenfor yngletiden ses endvidere en pæn vifte af spændende rovfugle, som vandrefalk, havørn, blå kærhøg og fjeldvåge.

På forårs- og efterårsdage med østenvind kan der ses et fint fugletræk på øen.

Andre dyr
Spættede sæler opholder sig på de vidtstrakte sandbanker omkring Mandø. Står man ved den nordlige klæggrav og kigger mod nordøst vil man kunne se rastende spættede sæler på banken ved Jørgens Lo. Hvis man er heldig kan man måske også se en gråsæl. Er man til østers, kan det anbefales at gå langs faskinerne udfor forlandet, hvor man med fordel kan finde og samle mange stillehavsøsters.

Adgang
Hvis man vil køre i bil til Mandø kan man tage turen ad Låningsvejen over vaden. Vejen er grusbelagt og oversvømmes ved højvande. Man skal derfor tjekke højvandskalenderen før man kører. Det er også muligt at bruge Mandø-Bussen, der afgår fra Vadehavscentret i Vester Vedsted (tlf. 75 44 51 07). Bussen kører et par gange om dagen i sommerhalvåret. Afgangstidspunkterne er afhængige af tidevandet.

Man kan iagttage det meste af fuglelivet fra digevejen. Det er ikke tilladt at gå på digerne men man må gerne benytte kørselsovergangene, der findes med regelmæssige intervaller.

Vadehavscentret i Vester Vedsted har en natur-, kultur- og stormflodsudstilling, en café og toiletter.


Islandske ryler. Foto: Marco Brodde