Foto: Christine Nielsen

Via GPS-sendere indsamler DOF og Københavns Universitet viden, der skal hjælpe os med at beskytte og forvalte havørnene i Danmark.

De danske havørne har siden genindvandringen som ynglefugl midt i halvfemserne haft en enorm bestandsfremgang herhjemme. I 2016 ynglede således 83 par rundt om i Danmark og de mange par har gennem årene fået næsten 500 unger på vingerne. Men hvad sker der med de danske havørneunger når de forlader reden? Hvor flyver de hen i den første tid efter udflyvningen? Hvilke trusler møder de i landskabet og hvornår etablerer de deres første territorie og begynder at yngle? Det er alle spørgsmål som Projekt GPS-Ørn ønsker at besvare.

Projektet er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og forskere fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet. Samarbejdspartnerne monterer GPS-sendere på unge havørne, som med få minutters mellemrum lagrer havørnens position, højde, hastighed og meget mere. Disse informationer tillader os at undersøge helt nye sider af vores havørnes liv i en detaljeringsgrad, der aldrig er set før.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

HVORFOR?

Hvorfor sætter I GPS-sendere på ørnene?

Vi GPS-mærker ørnene for at få mere detaljeret viden om havørnes liv, for at kunne lave bedre beskyttelse og forvaltning af ørnene og deres levesteder. GPS-mærkningen giver en superdetaljeret viden om havørnens liv med data hver halve time. Det er langt mere information, end vi får fra ringmærkning eller almindelige observationer.

Vi har en god idé om, hvilke habitater havørnene benytter sig af, men vi vil gerne bevise det, så vi kan bruge det i for eksempel naturbeskyttelsessager. Det kan vi bruge GPS-data til.

GPS-mærkningerne er et forskningsprojekt som bliver til i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Statens Naturhistoriske Museum med tilladelse fra Ringmærkningscentralen.

Hvad håber I at finde ud af og hvad har I fundet ud af?

Vi vil blandt andet gerne vide mere om havørnenes tidlige liv - perioden før de er klar til at yngle i femårsalderen. Hvor stedfaste er de for eksempel de første år? Hvilke habitater og områder sover de i og hvilke fouragerer de i?

GPS’erne kan også være med til at fortælle om dødsårsagerne, fordi vi kan nå at finde ørnene inden de f.eks. bliver spist af en ræv eller blot går til i naturen. En GPS sikrede blandt andet en havørn, der var dræbt i kollision med en vindmølle. Den var ikke blevet fundet uden GPS. I 2018 fik vi konstateret en ny type fugleinfluenza i en død ørn med GPS, det var heller ikke sket uden.

HVORDAN?

Hvordan foregår en GPS-mærkning?

Ørneunger skal have GPS-sender på, når de er 50-60 dage gamle. På det tidspunkt vokser de ikke så meget mere, og samtidig hopper de ikke ud af reden, når vi skal have fat i dem. Ungerne bliver hentet ned en ad gangen af ringmærker og leder af Projekt Ørn, Kim Skelmose, der hejser sig op til reden og tager en unge med ned i en sæk. I sækken er ørneungen helt rolig.

Nede på jorden får ungen påmonteret GPS af forsker Anders Tøttrup og ringmærker Kim Skelmose, der har særlig tilladelse og stor erfaring med at sætte GPS’er på ørne. Seancen tager omkring en halv time pr ørn.

I alt tager GPS-mærkningen et par timer for en rede med to unger. Ungerne er gamle nok til at være alene i flere timer og er vant til det. Forældrefuglene holder sig væk og det hele foregår helt fredeligt.

Er det farligt at sætte GPS på ørne?

Man skal være utroligt forsigtig og vide, hvad man laver. Ørnekløer går igennem muskler, som var de smør. Derfor skal der især være godt styr på kløerne, som er meget lange. De er udstyret med en låserefleks, så når først kløerne er lukket, så sidder man i saksen. Næbbet bruger de ikke som forsvar på samme måde.

Må alle og enhver sætte GPS på dyr?

Nej, man skal have særlig tilladelse til både ringmærkning og GPS-mærkning. Det kræver oplæring og erfaring at blive kvalificeret til at GPS-mærke ørne. Desuden kræver det en omfattende ansøgning til Ringmærkningscentralen at få tilladelse til at gennemføre GPS-mærkningen. Dertil kommer tilladelse fra lodsejeren til at bevæge sig i området med reden. Forskningsprojektet har de nødvendige tilladelser og erfaring til at gennemføre årets GPS-mærkninger.

ØRNENE

Hvor mange havørne har GPS-sender på?

I alt 13 havørne er siden 2017 udstyret med GPS-sender, hvoraf fem siden er døde. I 2020 får yderligere 5 ørne heriblandt de to unger fra ØrneTV GPS på.

De to første sendere blev monteret på to unge hunner, der har fået navnene Gunhild og Elna. Det var den 3. juli 2017. 

Gør det ondt eller generer GPS’en ørnene?

Nej, det er der ingen grund til at tro. I den første tid efter ørnene har fået GPS’en på, ser vi, at de piller ved senderen og omkring den. Men forskning viser, at unge ørne, der bliver udstyret med sender, hurtigt vænner sig til den. Vi kan se, at ørnene med sender opfører sig som alle andre ørne; de forlader reden og begynder at søge føde som normale ørne.

Netop GPS-mærkningen af ØrneTV-ungerne skal gøre os endnu klogere på, hvordan ørnene reagerer på senderne, fordi vi kan studere dem helt tæt på.

Hvor længe skal de have senderne på?

Til de dør eller bliver syge. Vi vil gerne have så meget viden som muligt om hele havørnens liv; både de første farlige år, hvor den skal lære at leve i verden, yngletiden og også hvad danske havørne dør af.

Hvorfor har GPS-ørnene navne?

Ørnene får et navn for at skabe en større tilknytning til de GPS-mærkede ørne, som man kan følge i flere år. Ungerne i ØrneTV får normalt ikke navne, fordi de ikke bliver fulgt, når de forlader reden. Årets to unger i ØrneTV skal imidlertid have navne, når de bliver GPS-mærket.

Det er tideligere medarbejdere på projektet, redekoordinatorer eller lodsejere, der navngiver ørnene.

SENDERNE

Hvad kan GPS-senderne?

GPS’erne indsamler informationer om ørnenes position og flyvehøjde. Senderen måler også temperatur, aktivitetsniveau og hastighed.

Hvordan virker GPS-senderne?

GPS’erne kører på batteri og bliver opladet af indbyggede solceller. Derfor kan de virke i mange år frem, hvis teknikken holder, og der er sol nok. Forbindelsen til tre af de nuværende GPS-ørne har været ustabil på grund af mangel på sol i en længere periode i 2019.

Senderen udregner positioner med hjælp fra 3-10 satellitter hver halve time. Mandag, onsdag og fredag overfører senderne data til projektets ledelse via mobilmasterne.

Foto: Kim Skelmose

Hvor meget vejer en GPS-sender og hvordan sidder den fast?

Senderen er monteret på ørnen med en sele, der minder lidt om en rygsæk med bånd om brystet og skuldrene, så vingernes bevægelighed ikke er begrænset.

Senderen vejer 73 gram, mens selen vejer 8 gram, før den er klippet til. Det svarer typisk til 2-3 procent af en fuldvoksen havørns kropsvægt. Vægtgrænsen for teknisk udstyr monteret på dyr er fem procent, så senderen er en del lettere end den maksimalt tilladte vægt.

Det vigtigste er, at selen hverken sidder for stramt eller for løst. Leder af Projekt Ørn, Kim Skelmose og forsker Anders Tøttrup har god erfaring med at sikre, at selen sidder, som den skal.

Følg med

Hvordan kan jeg følge med?

Du kan følge GPS-ørnene her. På et kort er det muligt at følge alle gps-ørnene. Der er tre dages forsinkelse på dataene på kortet, så ørnene er beskyttet mod forstyrrelse. Af og til kan en eller flere ørnes positioner være slørede, hvis de giver sig til at yngle eller opholder sig i længere tid i en rede. Formålet med projektet er at følge ørne, der opfører sig naturligt, ikke ørne, der bliver forstyrret.

Du kan også følge bloggen om GPS-ørnene, der giver de seneste nyheder og korte historier om ørnene eller projektet.

Hvad gør jeg, hvis jeg ser en ørn med GPS?

Tast ørnen ind i DOFbasen og skriv ’GPS-mærket’ i kommentarfeltet. Tag også gerne et billede af ørnen. Det kan blandt andet hjælpe med at holde øje med de ørne, vi har mistet kontakten med.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en død ørn med GPS?

Ring til DOF og oplys om fundet. Tag gerne billeder af ørnen, som den ligger, men undlad at røre den. En død ørn er danekræ, så man må ikke beholde den. Oftest skal ørnen obduceres.