Projekt Ørn er et DOF-projekt, som i nært samarbejde med Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY) varetager overvågningen og beskyttelse af vores bestand af ørne. De danske ørne er meget sårbare over for forstyrrelser i deres yngleområder og har behov for en aktiv forvaltning til beskyttelse.

Dette store arbejde gennemføres i samarbejde med lokale myndigheder og lodsejere, og styres lokalt af valgte redekoordinatorer, som indsamler oplysninger og koordinerer beskyttelsen. Sideløbende registreres indvandringen og bestandsudviklingen ved størst mulig videnindsamling, hvor resultaterne offentliggøres i en årlig rapport. Du kan finde årsrapporterne her.

Arbejdet udføres af mange frivillige i DOF, der sideløbende engagerer dele af befolkningen, for her i gennem at skabe forståelse og interesse for beskyttelsen af vores ørne. Dette forsøges opnået gennem information på DOF’s hjemmesider, brochurer og afholdelse af arrangementer over hele landet.

Havørn. Foto: John Larsen

Projekt Ørns hovedformål er:

• Beskyttelse af de danske ørne
• Indsamling af viden gennem overvågning og registrering
• Formidling, oplysning samt engagere befolkningen

Projektets mere langsigtede mål er:

• Med udgangspunkt i en forvaltning der bygger på frivillig overvågning og beskyttelse som et væsentligt element, samt videnindsamling og publicering af resultaterne som opnås.
• At forbedre strategien for overvågning af potentielle og fremtidige ynglebiotoper.
• Til stadighed at optimere formidlingen og markedsføringen af vores sjældne ørne.

Projekt Ørn blev startet af Dansk Ornitologisk Forening i 1992. Det var før de store ørne – havørn og kongeørn – igen var begyndt at yngle her i landet. Projektets erklærede formål var at få de store ørne tilbage til Danmark som ynglefugle igen. Det var en glædelig overraskelse, at projektets målsætning allerede blev indfriet i 1995, hvor det første ynglepar byggede rede ved Maribosøerne. Året efter ynglede 3 par i Danmark.

Projekt Ørn satser på, at vi i år 2040 har mindst 75 ynglepar af havørn i landet. For kongeørnen er vi mere på bar bund i en vurdering af det potentielle antal ynglepar i Danmark, og helt skidt ser det ud med vor viden om, hvorfor fiskeørnen ikke for længe siden har befolket de talrige søer, som burde give arten optimale levevilkår. Vi må håbe, at arten med tiden vil finde sig til rette her i landet, så vi kan få glæde af mere end blot det ene par, der for tiden yngler i Danmark.


Kongeørn. Foto: John Larsen

Projekt Ørn startede som et fodringsprojekt. Inspireret af gode erfaringer fra bl.a. Sverige og Finland var ideen, at vi gennem fodring kunne sikre en bedre overlevelse blandt de unge havørne, og dermed fremme genindvandringen. Projektet var oprindeligt planlagt til at løbe i 10 år – frem til 2001. Da overvågning af foderpladser viste, at ørnene i Danmark klarede sig forholdsvis fint gennem vinteren uden fodertilskud, blev denne del af projektet nedlagt med udgangen af år 2000.

Projekt Ørn varetager for tiden følgende opgaver:

• Landsdækkende optælling af overvintrende ørne i Danmark
• Afholdelse af Ørnens Dag, hvor der på mange lokaliteter spredt over landet var ornitologer til stede, der viste og fortalte om ørnene i Danmark
• Ørne Dage når særlige beskyttelses hensyn indføres samt gennemførelse af arrangementer
• Gruppen af redekoordinatorer har valgt at støtte op om at starte et ringmærkningsprojekt
• Udgivelse af folder med information om beskyttelsen af vores ørne ”De store vingesus”
• Analyse af Havørnens habitatkrav og hvor mange ørne vi har plads til
• Forvaltningsplan med anbefalinger til beskyttelse af vores Havørne
• Vejledning for redekoordinatorer med overvågning af Havørnereden
• Årlige rapporter om ørnenes bestandudvikling

Vi har fået ørnene tilbage

Noget af det mest fantastiske, der er sket for den danske natur i nyere tid, er, at vi har fået såvel Havørnen, som Kongeørnen og Fiskeørnen tilbage som danske ynglefugle. Havørnene har ynglet i Danmark siden 1995, og vi har nu tæt på 100 ynglepar. Kongeørnene har ynglet her siden 1999, men bestanden er stadig meget lille, lokal og sårbar. Det samme gælder for Fiskeørnene, som har ynglet nogle få steder i Danmark siden 1994. Alle vore ørne har brug for den beskyttelse, som DOF kan skaffe dem ved at få beskyttelseszoner etableret omkring nogle af de mest sårbare reder, ligesom mange frivillige i DOF deltager i overvågning, formidling og indsamling af viden om ørnene.

Havørnen er Nordeuropas største ørn. Den forsvandt fra Danmark for omkring 100 år siden på grund af jagt og udlagte gifte. Siden er sporadiske forsøg på genindvandring stået fejl indtil 1995, blandt andet på grund af menneskelige forstyrrelser og miljøgifte, som fik hele den europæiske bestand til at kollapse.

Kongeørnen har ikke beviseligt ynglet i nyere tid i Danmark, men begyndte i 1999 overraskende at yngle i Lille Vildmose. I 2003 dukkede der endnu et par op i den nærliggende Høstemark Skov. Nu yngler flere par i Nordjylland.

Fiskeørnen har været udsat for de samme trængsler som Havørnen, men har utrolig svært ved at etablere en ny fast bestand. Fra 1994 og frem til 2011 var der kun et enkelt kendt ynglepar. I 2011 kom hele to nye par til. Det ene i Gribskov i Nordsjælland, det andet i Klosterheden i Vestjylland. I 2016 var bestanden på seks ynglepar.

Fiskeørn. Foto: Egon Iversen

Havørne af dansk avl
For første gang i en menneskealder så to havørneunger af dansk avl" dagens lys i sommeren 1996. To havørnepar i Sønderjylland fik hver en unge på vingerne. I 1997 blev det til tre par og to unger og i 1998 hele fire par med fem unger.

Når havørne danner par, er det som regel for livet. At havørnen er tilbage som dansk
ynglefugl, skyldes flere positive faktorer:

• I Sverige og Tyskland er ørnebestandene nu i pæn vækst. Her har man bl.a. vinterfodret i mange år.
• DOFs mangeårige indsats omkring jagt. Siden 1922 er det gradvist lykkedes at få alle Danmarks rovfugle fredet og forståelsen for beskyttelse af naturen og miljøet, er blevet en del af befolkningens bevidsthed.
• Et renere miljø, især omkring åer, søer og fjorde.
• En mere positiv holdning til rovfuglene i befolkningen, som skal opleves i den frie natur.
• Forbud mod de mest farlige miljøgifte. I 1950´erne og 60´erne betød brugen af bl.a. giftige sprøjtemidler, pesticider at mange rovfuglearter var tæt på at uddø i en lang række lande.

Det gør DOF for ørnene
Ynglende ørne er svære at holde hemmelige - de kan ses tydeligt og høres i landskabet. Ørnene er sky fugle, og selv en lille forstyrrelse kan få dem til at forlade rede og unger. Det gælder især for de unge, nyetablerede par. Menneskelig forstyrrelse nær reden er ofte den største trussel for ynglende ørne. Derfor kan lukning af området omkring reden, komme på tale. Det kan dog kun ske i samarbejde med skovejer og efter beslutning i kommunen.

Derfor er det meget bedre at informere om ørnene og opfordre til at vise hensyn. Ud fra mange års erfaringer, samt videnindsamlingen i bl.a. Sverige og Tyskland anbefaler DOF følgende forholdsregler:

• Ingen offentlig adgang i en 100-300 m-zone året rundt.
• Ingen offentlig adgang i en 300-1.000 m-zone i yngletiden (1/2 - 31/7).
• Tydelig skiltning om adgangsforbud o.lign. - med forklaring af baggrunden herfor.

Desuden bør der så vidt muligt indgås lokale aftaler med skovejerne om bl.a. større, forstyrrende arrangementer (f.eks. terrænløb), om jagt (forår og efterår) og om skovarbejde (incl. sankning o.lign.). - Nøgleordene er samarbejde mellem skovejer, interesseorganisationer, myndigheder m.v. samt information til skovgæsterne. Ligger reden i nærheden af søer eller fjorde, samarbejdes der sammen med den myndighed, som kan indføre restriktioner på vandarealet, i redens umiddelbare nærhed.



Det var ellers en sørgelig historie
I starten af 1900-tallet blev landets største og mest markante rovfugle udryddet i Danmark. Det var arter som havørn, fiskeørn og rød glente - og tidligere endnu måske også kongeørn. Man troede de var farlige konkurrenter, der røvede bønderne husdyr og jægerens byttedyr. De blev forfulgt med skydning, gift og fælder. Siden 1600-tallet og helt til frem 1955 godt hjulpet af dusør! I 1922 blev de store rovfugle (bl.a. ørnene) fredet i yngletiden; i 1928 hele året. Men det forhindrede ikke, at i tusindvis af små og store rovfugle i årenes løb er blevet skudt - ulovligt og lovligt. I årene 1943 til 1967 blev mindst 320.000 rovfugle skudt i Danmark.

Først i 1994 blev det generelt forbudt at skyde musvåge og duehøge ved f.eks. dueslag og fasanopdræt (det kan dog stadig gøres med særlig tilladelse). I 1950´erne og 60´erne fik rovfugle endnu et knæk nedad overalt i Europa. Årsagen var brugen af sprøjtemidler (især insektgifte) og andre miljøgifte.

Rovfuglene er øverst i fødekæden. Derfor ender al den gift, der er opsamlet i deres byttedyr, i rovfuglene. For de store rovfugle betød det bl.a. at de selv blev svækkede og at de lagde æg med tynde skaller, som blev knust i reden. Først efter, at de farligste miljøgifte er blevet forbudt, er antallet af rovfugle langsomt begyndt at vokse. I dag er vi blevet både klogere og mere tolerante. Miljøet er - i hvert fald for ørnene og de andre store rovfugle - blevet de værste giftstoffer kvit. Og vore holdninger til de store rovfugle har ændret sig. Bestandene af havørn og kongeørn udvikler sig gunstigt i vore nabolande i disse år. Det giver et overskud af unge fugle, som gerne vil slå sig ned i nye områder.

Hvis vi skal holde fast på de nye beboere, skal naturen byde på både føde og levesteder. Derfor arbejder DOF for, at der udlægges mere naturskov og andre - små og store - områder, hvor naturen får lov at passe sig selv. Skovejerne bør såvidt muligt lade gamle træer stå som mulige redetræer - og undgå skovning, der ændrer omgivelserne omkring reden. Et renene vandmiljø og naturgenopretning af søer og andre vådområder er også med til at sikre føde og levesteder til ørnene.