Ny viden om havørne: Kollektive om vinteren, solister om sommeren

Lektor Anders Tøttrup, Københavns Universitet, (til venstre), Jonas Colling Larsen, Københavns Universitet, og Kim Skelmose fra Dansk Ornitologisk Forening (til højre) har sat en GPS-sender på en ung havørn, der snart vil fortælle nyt fra rovfuglens færden, når den forlader sin rede. Foto: Daniel Palm Eskildsen.

Vadehavet er et vitalt kerneområde som jagtmark i vinterhalvåret for mange unge danske havørne, der ligefrem ses i større flokke i det internationalt værdifulde vådområde, hvor vandfugle og opskyllede sæler og fisk fra Nordsøen udgør primære fødekilder.

Men i løbet af sommeren forlader de unge havørne Vadehavsregionen og fordeler sig i landskabet, og hvor de var udpræget kollektive vinter og forår, bliver de individualister i sommerhalvåret.

Sådan lyder en af de erfaringer, som forskere har høstet efter de første års GPS-mærkning af 18 unge danske havørne. Hvor den klassiske ringmærkning kræver tålmodighed i årevis, før resultaterne indfinder sig, så leverer GPS-teknikken hurtige nyheder fra år til år.

- Netop nu kan vi se, at de unge ørne har fordelt sig i landskabet. Det generelle mønster illustreres godt af havørnen Frode, som tilbragte en stor del af vinteren i området omkring Rømødæmningen. Han brød op fra Vadehavet i det sene forår, og opholder sig nu i den vestlige del af Fyn, hvor øer i Lillebælt er en del af hans jagtmark, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der sammen med Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet står bag ørneforskningen med GPS-sendere.

Jyske ørne mødes i Vadehavet

Det generelle mønster, som forskerne indtil nu har uddraget af signalerne fra de 18 unge ørne, viser, at danske havørne i deres første måneder som flyvedygtige jægere opholder sig ganske tæt på de områder, hvor de fløj fra rede. Men snart begynder de at udforske landskabet, og i vintermånederne mødes de ofte i de samme fuglerige vandområder.

Havørnen Tove (til venstre) fotograferet på Kallesmærsk Hede 8. januar 2021. Foto: Ove Rasmussen. Kim Skelmose (i midten), der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, er foreningens klatrekonge. Siden 2007 har han 107 gange hentet ørneunger ned fra reder i mange meters højde, så de kunne blive ringmørket. For eksempel måtte Kim Skelmose kravle 32 meter op i et træ, da havørnen Frode fra Haderslev blev en del af GPS-projektet. Foto: Daniel Palm Eskildsen. Havørnen Frode (til højre) fotograferet i Ballum Enge i december 2020. Foto: Anders Nielsen.

- Vi har set, at mange unge havørne fra hele Jylland bruger Skallingen, Ho Bugt, Langli, Fanø og Rømø, ja hele Vadehavet som jagtmarker og vinterkvarterer. For eksempel er der opdaget flere overnatningspladser for havørne blandt andet i Bordrup Klitplantage ved Ho Bugt, hvor også GPS-ørnen Tove fra Vilsted Sø har overnattet. Og på Fanø er der i vinteren 2020/2021 talt 40-50 havørne til kollektiv overnatning. Vi har længe vidst, at glenter og kærhøge overnatter kollektivt i vinterhalvåret, men vi vidste ikke, at havørne også gør det i stor stil. GPS-senderne har været med til at lede os på sporet af disse fælles sovepladser for ørne, siger Daniel Palm Eskildsen.

Livsbaner for ørne i lavland

På Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet er lektor Anders Tøttrup tovholder i ørneforskningen. Han er også manden bag GPS-mærkningen af danske kongeørne. Ørneforskeren påpeger, at GPS-senderne ikke alene kan afsløre de unge ørnes rejseruter og ophold i landskabet, de kan også give svar på, hvad rovfuglene dør af.

- I blandt andet Norge og Tyskland har man mange erfaringer med GPS-mærkede havørne. Men i Danmark ved vi kun lidt om, hvordan vores hjemlige havørne spreder sig i landskabet med dens mange åbne fjordområder. GPS-teknikken vil blandt andet kunne fortælle os, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land, siger Anders Tøttrup.

En af de første GPS-mærkede unge danske havørne blev netop dræbt i en kollision med en vindmølle på Falster. Og 31. maj 2021 afslørede GPS-senderen på ryggen af hanørnen Asvi, som var kommet til verden i reden ved Vilsted Sø i 2019, at også han var blevet offer for en vindmølle.

Den nordjyske havørn fra Vesthimmerland endte sine dage, da han kolliderede med en vindmøllevinge ved Ørum Sø i Nationalpark Thy.

To andre unge GPS-havørne er døde af fugleinfluenza, mens en fjerde af de omkomne GPS-ørne blev fundet syd for Rostock i Tyskland. Den blev obduceret, hvorpå diagnosen lød, at den var død af en blyforgiftning.

Toprovfugl i fortsat fremgang

Ikke overraskende sætter de GPS-resultater, der er løbet ind i perioden fra 2017 til sommeren 2021 en tyk streg under, at unge danske havørne primært opholder sig i større vådområder, der huser et rigt liv af vandfugle.

Først i fire-fem årsalderen bliver havørne kønsmodne, danner par og får kløerne over egne jagtmarker. GPS-senderne vil bidrage med viden, der kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje og derfor ikke knyttet til et bestemt revir.

I løbet af ni dage i maj 2020 tilbagelagde havørnen Frode, der i 2018 var fløjet fra en rede ved Haderslev, den gule rute. Han er den hidtil mest rejselystne af de unge danske havørne, der bærer GPS-sender. Havørnen Tove – rød rute - kom i 2020 til verden i en rede ved Vilsted Sø nær Limfjorden i Vesthimmerland. Hendes første leveår har ført hende vidt omkring med en klar forkærlighed for Vestkysten og Vadehavet. Hun har for eksempel overnattet i selskab med artsfæller på Fanø. Havørnen Romme – grøn rute - fløj fra en rede ved Hyllekrog på Lolland med en GPS-sender på ryggen. Signalerne har vist, at han har helt sin egen Femern Bælt-forbindelse. For Romme udgør Tyskland, Lolland, Falster og Møn samme fourageringsområde. For ham er havet ingen barriere. Kilde: DOF / Københavns Universitet

Også ørnenes færden i vinterhalvåret, hvor kulde og is kan tvinge dem langt væk fra deres faste jagtområder, rummer mange ubesvarede spørgsmål til GPS’en.

- Havørnebestanden i Danmark er fortsat i vækst, efter at ørnen genindvandrede for få årtier siden. Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv, siger Anders Tøttrup.

Næste skridt i GPS-projektet bliver at få data, der viser, hvordan havørnene agerer, når de bliver ynglemodne og danner par.

- Gunhild, den ældste af vores GPS-havørne, var lige på nippet til at blive ynglefugl i år. Hun havde fundet en mage, og der var bygget rede. Men måske blev parret forstyrret. I hvert fald opgav det. Da senderne kan holde i mange år, håber vi næste ynglesæson at blive klogere på flere aspekter i ørnenes voksenliv. Hvordan reagerer for eksempel forældrefugle overfor deres afkom, når de unge bliver klar til at etablere territorier og stifte familie. Det er et af de spørgsmål, vi håber at få svar på8, siger Daniel Palm Eskildsen, DOF’s leder af GPS-projektet.

Yderligere oplysninger

Daniel Palm Eskildsen, biolog og projektleder på GPS-projektet i DOF
Tlf. 33 28 38 50

Anders P. Tøttrup, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet
Tlf. 51 82 69 88

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00