Skaermbillede 2023 01 09 kl. 09.11.57

Nyt medlemstilbud giver dig styringen
Medlemmerne har talt, og vi har naturligvis lyttet. Derfor har vi længe arbejdet på en medlemsportal, som nu er færdig. Vi har kort sagt lavet en hjemmeside, hvor du bl.a. selv kan ændre dine oplysninger, tilkendegive dine interesser og tilføje familiemedlemmer til dit husstandsmedlemskab. Alt dette og mere til kan du nu selv ordne på minside.dof.dk.

Sådan logger du på Min Side
Som du nok har bemærket, har vi kort efter din indmeldelse sendt dig en email med en invitation til Min Side. Mailen indeholder et link, som du kan bruge første gang, du vil logge ind. Mailen fører dig ind til forsiden af Min Side, hvor du skal følge disse tre trin: 

1.Tryk på ‘Glemt password’ første gang, du vil logge dig ind på Min Side, og skriv din e-mailadresse i feltet.

2. Herefter modtager du en e-mail, hvor du kan oprette en adgangskode.
(Husk at kigge efter mailen under spam/uønsket mail).

3. Du er nu klar til at logge ind med din mail og din nye adgangskode på Min Side. 

Skulle dit login til Min Side volde dig nogle problemer, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Det kan du bl.a. på Min Side:

Rediger dine oplysninger. På Min Side kan du løbende ændre de oplysninger, vi har om dig. På den måde kan du sikre dig, at vi altid har de rigtige oplysninger. Det kan være, du får nyt telefonnummer, flytter, bliver gift og skifter navn eller måske vil du bare gerne have tilsendt blade osv. til dit sommerhus det næste halve år. På Min Side kan du ændre disse ting døgnet rundt og lige så ofte du finder det nødvendigt – helt uden at skulle fange os på mail eller telefon.

Design dit eget medlemskab. På Min Side kan du bl.a. styre hvilke blade du ønsker at modtage med posten. Under Magasiner kan du til- og fravælge modtagelsen af Fugle & Natur og Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) samt bestille Fugleåret. Alle de seneste blade ligger også tilgængeligt for dig på Min Side - uanset om du modtager dem med posten eller ej.
For at være sikker på, at du altid finder vores udsendte historier og tilbud spændende og relevante, får du også muligheden for at vælge, hvilke nyheder og materiale du ønsker at modtage. På den måde kan vi skræddersy dit medlemskab til dine interesser og behov.

Tilføj personer til dit husstandsmedlemskab. Min Side vil også gøre en stor forskel for dig, som er husstandsmedlem eller overvejer at blive det. Nu kan du nemlig tilføje andre fra husstanden til dit medlemskab, så de også kan gå ind og vælge, hvad de vil modtage på deres egne emailadresser og ikke mindst, om de har lyst til at være frivillige på den ene eller anden måde. På den måde kan alle i husstanden gøre medlemskabet allermest relevant for netop dem.

Log på Min Side her