Biodiversitet kan reddes med planlægning, pleje og mere plads
torsdag 15. marts 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Biodiversiteten i den danske natur er i frit fald. Det dokumenterer den ene rapport efter den anden. Der er behov for naturzoner, hvor naturen sikres mere plads og bedre pleje, hvis vi skal standse tabet af biologisk mangfoldighed, mener 42 forskere i ny rapport, som kommer med en stribe konkrete anbefalinger til landets politikere.
I dag offentliggør de 18 natur- og miljøorganisationer i Det Grønne Kontaktudvalg med en veldokumenteret rapport, som peger på en række konkrete beslutninger, som landets politikere bør tage, hvis mangfoldigheden blandt danske dyre- og plantearter skal sikres.
Rapporten ”Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed” er skrevet af 42 uafhængige forskere og dækker alle områder af Danmarks natur – både på land og i vandet. Forskerne peger entydigt på behovet for at den danske natur planlægges og plejes bedre og får langt mere plads, end den har nu.
-Nøglen til at redde den danske biodiversitet er at udpege naturzoner, hvor hensynet til dyr og plantearters trivsel går foran andre interesser. Men det er afgørende, at naturzonerne både ligger i skove, i det åbne land og i havet, hvis vi skal nå det mål, som alle er enige om, nemlig at standse tilbagegangen blandt vores dyre-og plantearter, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er formand for Det Grønne Kontaktudvalg og præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
De 42 forskere tegner et dystert billede af de seneste års danske indsats for at bevare biodiversiteten og skriver blandt andet:
”Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede. Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper som EU har defineret et særligt ansvar for ….. Danmark står sig bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande.”
(rapportens side 103)
”Den danske indsats for biodiversitet er yderst mangelfuld og meget lidt omkostningseffektiv – fordi den primært har haft andre formål end at beskytte biodiversitet”
(rapportens side 102)
Forskerne peger på, at manglende planlægning kortlægning og overvågning af naturen udgør et af de største problemer for den danske artsrigdom.
-Det er afgørende, at de politikere, vi har i dag, tager ansvar for at skaffe sig viden om, hvor naturarealerne er, så vi kan registrere og beskytte dem, og at sørge for, at områder med særlig værdifuld natur bliver plejet. Det er helt nødvendigt, at vi i dag sikrer, at artsrigdommen kan trives, så biodiversiteten kan sikres for vores børn og børnebørn, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
De 42 forskere anbefaler blandt andet landets politikere at:
- udpege naturzoner på de arealer, som i dag huser sårbar eller truet biodivesitet
- sikre, at der bliver taget mere hensyn til naturen på arealer, hvor der er
landbrug, skovbrug, fiskeri eller bebyggelse og infrastrukturanlæg
- omdanne mere af den offentligt ejede skov til naturskov
-oprette naturzoner til havs i form af marine reservater
- forbedre beskyttelsen af den sjældne og sårbare natur i de såkaldte §3 områder, for eksempel ved at vedtage et reelt stop for nedlæggelse og ødelæggelse af små naturområder
- sørge for at marker får lov at ligge brak og sætte ind med en aktiv indsats for at omdanne de marginale landbrugsjorde som for eksempel lavbunds-arealer og skrænter til naturområder
- sætte gang i en langsigtet plan for at få omdannet plantageskov til naturskov
- reservere store naturområder, for eksempel i form af nationalparker, hvor natur og biodiversitet (i modsætning til i dag) har hovedprioritet for den måde arealerne forvaltes
- indarbejde naturhensyn i lokalplaner, byggevejledninger og lignende reguleringer
-sikre sam-tænkning mellem produktionslove som Landbrugsloven, Skovloven og Fiskeriloven og de danske naturbeskyttelseslove
Politikerne skal også sikre det økonomiske grundlag til at købe mere plads til naturen, for eksempel en statslig Naturfond, som kan frikøbe arealer til natur, som for eksempel naturzoner, mener rapportens forfattere, som tæller både biologer, jurister og (noget mere og noget mere…)
Det Grønne Kontaktudvalg består af:
Biologforbundet
Dansk Botanisk Forening
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening- BirdLife Denmark
Dansk Pattedyrforening
Det Økologiske Råd
Dyrenes Beskyttelse
Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Geografforbundet
Greenpeace Danmark
Jydsk Naturhistorisk Forening
Natur og Ungdom
Verdens Skove (Nepenthes)
WWF Verdensnaturfonden.
Observatører:
Friluftsrådet
Oceana.
For yderligere kommentarer:
For rapportens forfattere:
Carsten Rahbek, professor og leder for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, mobil 40 963967
For organisationerne i Det Grønne Kontaktudvalg:
Ella Maria Bisschop-Larsen præsident, Danmarks Naturfredningsforening, mobil 20 40 23 10, mail emb@dn.dk
For anden information:
Janni Brixen, pressechef, Danmarks Naturfredningsforening, mobil 31 19 32 85, mail jbx@dn.dk
Rapporten ”Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed” er skrevet af 42 uafhængige forskere og dækker alle områder af Danmarks natur – både på land og i vandet. Forskerne peger entydigt på behovet for at den danske natur planlægges og plejes bedre og får langt mere plads, end den har nu.
-Nøglen til at redde den danske biodiversitet er at udpege naturzoner, hvor hensynet til dyr og plantearters trivsel går foran andre interesser. Men det er afgørende, at naturzonerne både ligger i skove, i det åbne land og i havet, hvis vi skal nå det mål, som alle er enige om, nemlig at standse tilbagegangen blandt vores dyre-og plantearter, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er formand for Det Grønne Kontaktudvalg og præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
De 42 forskere tegner et dystert billede af de seneste års danske indsats for at bevare biodiversiteten og skriver blandt andet:
”Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede. Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper som EU har defineret et særligt ansvar for ….. Danmark står sig bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande.”
(rapportens side 103)
”Den danske indsats for biodiversitet er yderst mangelfuld og meget lidt omkostningseffektiv – fordi den primært har haft andre formål end at beskytte biodiversitet”
(rapportens side 102)
Forskerne peger på, at manglende planlægning kortlægning og overvågning af naturen udgør et af de største problemer for den danske artsrigdom.
-Det er afgørende, at de politikere, vi har i dag, tager ansvar for at skaffe sig viden om, hvor naturarealerne er, så vi kan registrere og beskytte dem, og at sørge for, at områder med særlig værdifuld natur bliver plejet. Det er helt nødvendigt, at vi i dag sikrer, at artsrigdommen kan trives, så biodiversiteten kan sikres for vores børn og børnebørn, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
De 42 forskere anbefaler blandt andet landets politikere at:
- udpege naturzoner på de arealer, som i dag huser sårbar eller truet biodivesitet
- sikre, at der bliver taget mere hensyn til naturen på arealer, hvor der er
landbrug, skovbrug, fiskeri eller bebyggelse og infrastrukturanlæg
- omdanne mere af den offentligt ejede skov til naturskov
-oprette naturzoner til havs i form af marine reservater
- forbedre beskyttelsen af den sjældne og sårbare natur i de såkaldte §3 områder, for eksempel ved at vedtage et reelt stop for nedlæggelse og ødelæggelse af små naturområder
- sørge for at marker får lov at ligge brak og sætte ind med en aktiv indsats for at omdanne de marginale landbrugsjorde som for eksempel lavbunds-arealer og skrænter til naturområder
- sætte gang i en langsigtet plan for at få omdannet plantageskov til naturskov
- reservere store naturområder, for eksempel i form af nationalparker, hvor natur og biodiversitet (i modsætning til i dag) har hovedprioritet for den måde arealerne forvaltes
- indarbejde naturhensyn i lokalplaner, byggevejledninger og lignende reguleringer
-sikre sam-tænkning mellem produktionslove som Landbrugsloven, Skovloven og Fiskeriloven og de danske naturbeskyttelseslove
Politikerne skal også sikre det økonomiske grundlag til at købe mere plads til naturen, for eksempel en statslig Naturfond, som kan frikøbe arealer til natur, som for eksempel naturzoner, mener rapportens forfattere, som tæller både biologer, jurister og (noget mere og noget mere…)
Det Grønne Kontaktudvalg består af:
Biologforbundet
Dansk Botanisk Forening
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening- BirdLife Denmark
Dansk Pattedyrforening
Det Økologiske Råd
Dyrenes Beskyttelse
Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Geografforbundet
Greenpeace Danmark
Jydsk Naturhistorisk Forening
Natur og Ungdom
Verdens Skove (Nepenthes)
WWF Verdensnaturfonden.
Observatører:
Friluftsrådet
Oceana.
For yderligere kommentarer:
For rapportens forfattere:
Carsten Rahbek, professor og leder for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, mobil 40 963967
For organisationerne i Det Grønne Kontaktudvalg:
Ella Maria Bisschop-Larsen præsident, Danmarks Naturfredningsforening, mobil 20 40 23 10, mail emb@dn.dk
For anden information:
Janni Brixen, pressechef, Danmarks Naturfredningsforening, mobil 31 19 32 85, mail jbx@dn.dk
