Årets første landsvale set
tirsdag 27. marts 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Én svale gør ingen sommer, siges det, så vi venter med længsel og i spænding på de næste svaler, for nu er den første i hvert fald ankommet lyder det fra Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
Så er landsvalen fløjet ind over landet.
Torsdag 22. marts blev en landsvale set i Hannæs nær fuglereservatet Vejlerne ved Limfjorden.
Og det var en ankomst lige efter fuglebogen, for svalen kom med milde vinde fra sydvest og vest, der gav temperaturer op i nabolaget af 15 grader midt på dagen.
Enlige svaler i marts er fortropper, der strengt taget tager en chance og løber en risiko, for kulden kan sagtens vende tilbage på denne tid af året.
Det er først mod slutningen af april og i begyndelsen af maj, at det helt store rykind af svaler indfinder sig.
Forgangne uges svale fra det nordvestjyske var strengt taget ikke årets første, for lørdag 17. marts blev årets allertidligste danske landsvale konstateret. Desværre lå den død på en tankstation i Grindsted, så dét tidlige varsel om sommer endte blindt.
I år er svenskerne ellers kommet væsentligt før danskerne, når det handler om at tage imod årets første svale.
Søndag 11. marts blev tre bysvaler set i Tegneby på Sveriges vestkyst et halvt hundrede kilometer nord for Göteborg.
De svenske svaler er sandsynligvis trukket over Kattegat med afsæt fra Skagen, der geografisk set er springbræt for store mængder af skandinaviske fugle på vej mod ynglepladserne i nord.
Så noget tyder på, at et trekløver af bysvaler i år har snydt jyderne og er fløjet usete gennem hovedlandet for at blive forårsbebudere i Sverige.
Landsvalen er i reglen den første af svalerne, der dukker op i Danmark. Derpå følger digesvalen.
Bysvalen er oftest den af de tre danske ynglende svalearter, der ankommer senest. I reglen skal man et stykke ind i april, før der er bysvaler i sigte. Det hænger sammen med, at bysvalen jager de insekter, der flyver højest i himmelrummet.
Svalearterne har så at sige delt luftrummet mellem sig, så de undgår den helt store konkurrence om føden.
Digesvalerne flyver lavest og æder de insekter, der er mest jordnære.
Landsvalen tager sig af det mellemste luftrum, mens bysvalen jager i insekternes øverste etage. Og da disse insekter skal have varme i luften, må bysvalen vente længere end de andre med sin ankomst.
I 2011 ankom den tidligste landsvale til Danmark 17. marts, og bysvalen blev set 31. marts, mens den første digesvale lod vente på sig til 2. april.
Uanset vinterens beskaffenhed er midt i marts i reglen tiden for svaleankomster i Danmark. Men ingen regel uden undtagelse. 23. februar 1990 blev Danmarks hidtil tidligste landsvale set i Skagen.
Her i marts flyver svalerne oftest lavt i landskabet, for deres føde af insekter befinder sig lavt i terrænet.
Så vil man opleve en tidlig forårssvale er det næsten altid i moser, ved vandhuller og over småsøer, der skal kigges. Hvor der er mest læ og flest insekter, jager svalerne.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 00.
Torsdag 22. marts blev en landsvale set i Hannæs nær fuglereservatet Vejlerne ved Limfjorden.
Og det var en ankomst lige efter fuglebogen, for svalen kom med milde vinde fra sydvest og vest, der gav temperaturer op i nabolaget af 15 grader midt på dagen.
Enlige svaler i marts er fortropper, der strengt taget tager en chance og løber en risiko, for kulden kan sagtens vende tilbage på denne tid af året.
Det er først mod slutningen af april og i begyndelsen af maj, at det helt store rykind af svaler indfinder sig.
Forgangne uges svale fra det nordvestjyske var strengt taget ikke årets første, for lørdag 17. marts blev årets allertidligste danske landsvale konstateret. Desværre lå den død på en tankstation i Grindsted, så dét tidlige varsel om sommer endte blindt.
I år er svenskerne ellers kommet væsentligt før danskerne, når det handler om at tage imod årets første svale.
Søndag 11. marts blev tre bysvaler set i Tegneby på Sveriges vestkyst et halvt hundrede kilometer nord for Göteborg.
De svenske svaler er sandsynligvis trukket over Kattegat med afsæt fra Skagen, der geografisk set er springbræt for store mængder af skandinaviske fugle på vej mod ynglepladserne i nord.
Så noget tyder på, at et trekløver af bysvaler i år har snydt jyderne og er fløjet usete gennem hovedlandet for at blive forårsbebudere i Sverige.
Landsvalen er i reglen den første af svalerne, der dukker op i Danmark. Derpå følger digesvalen.
Bysvalen er oftest den af de tre danske ynglende svalearter, der ankommer senest. I reglen skal man et stykke ind i april, før der er bysvaler i sigte. Det hænger sammen med, at bysvalen jager de insekter, der flyver højest i himmelrummet.
Svalearterne har så at sige delt luftrummet mellem sig, så de undgår den helt store konkurrence om føden.
Digesvalerne flyver lavest og æder de insekter, der er mest jordnære.
Landsvalen tager sig af det mellemste luftrum, mens bysvalen jager i insekternes øverste etage. Og da disse insekter skal have varme i luften, må bysvalen vente længere end de andre med sin ankomst.
I 2011 ankom den tidligste landsvale til Danmark 17. marts, og bysvalen blev set 31. marts, mens den første digesvale lod vente på sig til 2. april.
Uanset vinterens beskaffenhed er midt i marts i reglen tiden for svaleankomster i Danmark. Men ingen regel uden undtagelse. 23. februar 1990 blev Danmarks hidtil tidligste landsvale set i Skagen.
Her i marts flyver svalerne oftest lavt i landskabet, for deres føde af insekter befinder sig lavt i terrænet.
Så vil man opleve en tidlig forårssvale er det næsten altid i moser, ved vandhuller og over småsøer, der skal kigges. Hvor der er mest læ og flest insekter, jager svalerne.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 00.
