Lyt efter blåhalsen i den blå time
torsdag 12. april 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Blåhalsen breder sig sydfra som ynglefugl i Danmark. Efter en genindvandring af sydlig blåhals i 1992 i det sønderjyske grænseland skønnes den danske bestand nu at tælle måske flere end 200 ynglepar.
Jan Skriver
Tag ud i den blå skumringstime og lyt efter blåhalsen, der på denne tid af døgnet og året er stort set alene om at skabe lydbilledet i sit terræn.
Da er der størst chance for at få et overblik over blåhalsens aktuelle udbredelse i Danmark. Og arten er en rigtig kratlusker, der bedst registreres på sangen.
Sådan lyder rådet fra ornitologen John Frikke, der har mange års erfaring med blåhalsen, som fra det sydvestjyske marsklandskab har bredt sig mod nord og øst i Danmark de seneste 20 år.
- I 2011 blev det første ynglefund i nyere tid af blåhals konstateret på Sjælland, og der er ingen tvivl om, at arten også vil rykke østpå og etablere bestande i egnede områder på Fyn, Sjælland og Sydhavsøerne, siger John Frikke.
I år er der ekstra fokus på sydlig blåhals, fordi Danmark som et led i overholdelsen af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv skal foretage en landsdækkende registrering af denne art.
De danske feltornitologer vil lægge øjne og måske navnlig ører til registreringerne, der vil blive plottet ind i DOFbasen, som er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database over fugleobservationer.
Derpå kan Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet samle de mange små brikker af observationer til et aktuelt billede af den danske bestand af blåhalse.
- Arten foretrækker et terræn i udkanten af rørsumpe og langs vandløb, grøfter og kanaler omkranset af tagrør og gerne med mindre indslag af pilekrat. Der er altid vand i nærheden af den vegetation, hvor blåhalsen er, siger John Frikke.
Blåhalsen, hvis nordlige udgave bliver kaldt ”fjeldets nattergal” synger smukt og varieret, men dens stemme er ingenlunde så kraftfuld som nattergalens. Derfor bør man lytte godt efter den, selv i vindstille vejr.
- Blåhalsens høje lyde ”hyy, hyy, hyy”, som er indledningen til en mere pludrende sang, kan registreres på god afstand, men selve hovedmelodien kan let forsvinde i vinden og det fuglekor, der stiger i styrke i maj. Også derfor er det vigtigt, at arten bliver eftersøgt og lyttet her i april, da mange af blåhalsene optræder som solister på naturscenen, før mange af vores sangfugle ankommer fra vinterkvartererne. Jeg vil tro, at de fleste blåhalse nu er ankommet til deres danske ynglelokaliteter, siger John Frikke, der minder om, at blåhalsen er en dygtig imitator, som efterligner mange andre fugles stemmer og lader deres toner indgå i sin egen forårssang.
Erfaringer fra vores nabolande i syd viser, at sydlig blåhals nærmest er eksploderet i antal mod nord på rekordtid.
I Holland er bestanden af sydlig blåhals mangedoblet. Allerede i år 2000 blev det vurderet, at der ynglede flere end 10.000 par sydlige blåhalse i vadehavslandet mod syd, hvilket svarede til en tidobling af bestanden på 25 år. Og i Slesvig-Holsten lige syd for den dansk-tyske grænse blev bestanden midt i 1990'erne skønnet til mindst 70 par. Blåhalsen var allerede da godt på vej til at kolonisere flere og flere områder i nord.
Det er blevet forudsagt, at klimaændringerne i retning af højere temperaturer og mere nedbør vil tilgodese den sydlige blåhals i en sådan grad, at den vil have koloniseret store dele af Danmark omkring 2080. Det spår i hvert fald det ”klimaatlas”, som den internationale naturbeskyttelsesorganisation BirdLife International står bag. Atlasset giver et bud på udviklingen i fuglelivet set i lyset af de globale ændringer af klimaet.
Den sydlige blåhals er en underart af blåhalsen. Den nordlige blåhals, der har en rød brystplet midt i det blå hals-parti, hvor den sydlige har en hvid plet, er vidt udbredt i Skandinaviens fjeldområder, mens den sydlige er udbredt i Øst- og Mellemeuropa.
Holland, Tyskland og Danmark repræsenterer nordgrænsen for den sydlige blåhals.
Historien om sangfuglen med den blå hals handler om en art, som vendte sine nordvestlige terræner ryggen fra midten af 1800-tallet for så at vende tilbage for få årtier siden. Blåhalsen har næppe været vidt udbredt som ynglefugl i Danmark, men i sidste halvdel af 1800-tallet ynglede den formentlig på Fyn og Møn.
I 1992 fandt sønderjyske ornitologer blåhalsen ynglende i Tøndermarsken. Den var genindvandret næsten på 100-året for sin uddøen i Danmark. Hvorfor den døde ud, og hvorfor den nu er kommet tilbage, må forblive en gåde, men den sydlige blåhals er kendt for at svinge voldsomt bestandsmæssigt. Og i disse år synes der ikke at være grænser for væksten.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
John Frikke,
tlf. 20 42 62 65.
Da er der størst chance for at få et overblik over blåhalsens aktuelle udbredelse i Danmark. Og arten er en rigtig kratlusker, der bedst registreres på sangen.
Sådan lyder rådet fra ornitologen John Frikke, der har mange års erfaring med blåhalsen, som fra det sydvestjyske marsklandskab har bredt sig mod nord og øst i Danmark de seneste 20 år.
- I 2011 blev det første ynglefund i nyere tid af blåhals konstateret på Sjælland, og der er ingen tvivl om, at arten også vil rykke østpå og etablere bestande i egnede områder på Fyn, Sjælland og Sydhavsøerne, siger John Frikke.
I år er der ekstra fokus på sydlig blåhals, fordi Danmark som et led i overholdelsen af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv skal foretage en landsdækkende registrering af denne art.
De danske feltornitologer vil lægge øjne og måske navnlig ører til registreringerne, der vil blive plottet ind i DOFbasen, som er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database over fugleobservationer.
Derpå kan Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet samle de mange små brikker af observationer til et aktuelt billede af den danske bestand af blåhalse.
- Arten foretrækker et terræn i udkanten af rørsumpe og langs vandløb, grøfter og kanaler omkranset af tagrør og gerne med mindre indslag af pilekrat. Der er altid vand i nærheden af den vegetation, hvor blåhalsen er, siger John Frikke.
Blåhalsen, hvis nordlige udgave bliver kaldt ”fjeldets nattergal” synger smukt og varieret, men dens stemme er ingenlunde så kraftfuld som nattergalens. Derfor bør man lytte godt efter den, selv i vindstille vejr.
- Blåhalsens høje lyde ”hyy, hyy, hyy”, som er indledningen til en mere pludrende sang, kan registreres på god afstand, men selve hovedmelodien kan let forsvinde i vinden og det fuglekor, der stiger i styrke i maj. Også derfor er det vigtigt, at arten bliver eftersøgt og lyttet her i april, da mange af blåhalsene optræder som solister på naturscenen, før mange af vores sangfugle ankommer fra vinterkvartererne. Jeg vil tro, at de fleste blåhalse nu er ankommet til deres danske ynglelokaliteter, siger John Frikke, der minder om, at blåhalsen er en dygtig imitator, som efterligner mange andre fugles stemmer og lader deres toner indgå i sin egen forårssang.
Erfaringer fra vores nabolande i syd viser, at sydlig blåhals nærmest er eksploderet i antal mod nord på rekordtid.
I Holland er bestanden af sydlig blåhals mangedoblet. Allerede i år 2000 blev det vurderet, at der ynglede flere end 10.000 par sydlige blåhalse i vadehavslandet mod syd, hvilket svarede til en tidobling af bestanden på 25 år. Og i Slesvig-Holsten lige syd for den dansk-tyske grænse blev bestanden midt i 1990'erne skønnet til mindst 70 par. Blåhalsen var allerede da godt på vej til at kolonisere flere og flere områder i nord.
Det er blevet forudsagt, at klimaændringerne i retning af højere temperaturer og mere nedbør vil tilgodese den sydlige blåhals i en sådan grad, at den vil have koloniseret store dele af Danmark omkring 2080. Det spår i hvert fald det ”klimaatlas”, som den internationale naturbeskyttelsesorganisation BirdLife International står bag. Atlasset giver et bud på udviklingen i fuglelivet set i lyset af de globale ændringer af klimaet.
Den sydlige blåhals er en underart af blåhalsen. Den nordlige blåhals, der har en rød brystplet midt i det blå hals-parti, hvor den sydlige har en hvid plet, er vidt udbredt i Skandinaviens fjeldområder, mens den sydlige er udbredt i Øst- og Mellemeuropa.
Holland, Tyskland og Danmark repræsenterer nordgrænsen for den sydlige blåhals.
Historien om sangfuglen med den blå hals handler om en art, som vendte sine nordvestlige terræner ryggen fra midten af 1800-tallet for så at vende tilbage for få årtier siden. Blåhalsen har næppe været vidt udbredt som ynglefugl i Danmark, men i sidste halvdel af 1800-tallet ynglede den formentlig på Fyn og Møn.
I 1992 fandt sønderjyske ornitologer blåhalsen ynglende i Tøndermarsken. Den var genindvandret næsten på 100-året for sin uddøen i Danmark. Hvorfor den døde ud, og hvorfor den nu er kommet tilbage, må forblive en gåde, men den sydlige blåhals er kendt for at svinge voldsomt bestandsmæssigt. Og i disse år synes der ikke at være grænser for væksten.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
John Frikke,
tlf. 20 42 62 65.
