Vandrefalken yngler på ny i Jylland efter syv årtiers pause
torsdag 19. april 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
2012 lader til at blive vandrefalkens år i den danske natur. Ynglesæsonen tegner lovende med sandsynligvis syv par. Hovedlandet er på ny blevet hjemsted for vandrefalken, mens der på Møns Klint er udsigt til to ynglepar og på Bornholm hele tre par af verdens hurtigste rovfugl
Jan Skriver
Jylland har dette forår fået sit første par ynglende vandrefalke siden arten omkring midten af 1940’erne forlod Rold Skov i Himmerland og Tofte Skov i Lille Vildmose som de sidste ynglelokaliteter i en epoke.
Et par har etableret sig i en redekasse på Skærbækværket mellem Kolding og Fredericia.
Parret er set parre sig, og hunnen har lagt sig i kassen, mens hannen laver luftakrobatik som tegn på, at han er sin opgave som familieforsørger voksen.
- Alt tegner til, at vandrefalken efter adskillige års tilløb får held til at yngle i en af de to redekasser, som DOF i et samarbejde med Skærbækværket har sat op, siger Sten Nielsen fra Dansk Ornitologisk Forenings afdeling i Sydøstjylland.
Også på nationalt plan tegner sæsonen frugtbar for vandrefalken, der anses for at være verdens hurtigste dyr, hvis tophastighed i styrtdyk er målt til 389 kilometer i timen.
Om alt går vel, vil syv par yngle, oplyser falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) nøje følger udviklingen i vandrefalkenes danske bestand.
Han har særligt minutiøst og stort set dagligt i hver ynglesæson fulgt falkene på Møns Klint, siden de i 2001 etablerede sig som ynglefugle efter 29 års fravær i den danske natur.
- Meget tyder på, at klinten i år vil huse to ynglepar. Derudover er der hele tre par på Bornholm, et par på Stevns Klint og så det nye på Skærbækværket. Derudover er der observeret vandrefalke i nabolaget af en håndfuld af de redekasser, der er sat op på egnede lokaliteter landet over, siger Niels Peter Andreasen.
- Måske oplever vi i år et spring fremad i den danske bestand, som svarer til udviklingen for vandrefalken i Skåne. Her var der i mange år kun to ynglepar, et i Malmø og et i Helsingborg. Så gik der hul på bylden, og nu er der otte ynglelokaliteter for vandrefalken i Skåne, siger falkeeksperten.
Stejle falkevenlige lokaliteter som Møns Klint, Stevns Klint og Slotslyngen ved Hammeren på Bornholm er nu formentlig optaget som de absolutte kernelokaliteter i Danmark. Øget fremgang for falkene skal derfor primært ske i kraft af flere redekasser over hele Danmark. Alene på Møn og Sydsjælland er der sat en håndfuld redekasser op til vandrefalke, og i jyske havnebyer som for eksempel Esbjerg, Aabenraa, Vejle, Horsens og Aalborg er der på tilsvarende vis gjort klar til falkenes indflytning.
Håndsrækningerne til vandrefalken sker blandt andet i kraft af Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Fokuseret Fugleforvaltning. Her er vandrefalken en af otte udvalgte arter, som får målrettet hjælp.
- Jeg tror, at Danmark kan komme til at huse en bestand på 20-30 par ynglende vandrefalke, især fordi det har vist sig, at falkene er meget villige til at yngle i opsatte redekasser, der helst skal sidde i en højde over 80 meter, siger DOF’s falkeekspert.
I enkelte tilfælde kan vandrefalken slå sig ned i træer og benytte reder, der tidligere har været brugt af andre fuglearter, men det lader til, at de nordvesteuropæiske vandrefalke ikke er genetisk disponerede til at yngle i skove, som det var tilfældet engang, påpeger Niels Peter Andreasen.
Hvis der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den hollandske og tyske del af Vadehavet er der flere jordrugende par på uforstyrrede småøer. Et muligt ynglepar spøger også i den danske del af Vadehavet, men endnu er det ikke kommet til yngleforsøg.
- Byer med havneområder er de mest oplagte nye danske ynglesteder for vandrefalke, for der er i reglen store bestande af duer, kragefugle, måger og stære på havnene eller i nabolaget. Hvis man sætter en redekasse op til vandrefalke, skal man huske, at rovfuglene skal have en platform, hvor ungerne kan træne deres vinger, inden de flyver ud. Hvis der mangler en sikker platform i forbindelse med selve redekassen, risikerer falkeungerne at falde ned og omkomme, når de træner vingerne inden udflyvningen, siger Niels Peter Andreasen, der meget gerne vil informeres om eventuelle planer for opsætning af redekasser til vandrefalke på nye lokaliteter.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00
Niels Peter Andreasen, falkeekspert,
tlf. 55 81 85 18.
Et par har etableret sig i en redekasse på Skærbækværket mellem Kolding og Fredericia.
Parret er set parre sig, og hunnen har lagt sig i kassen, mens hannen laver luftakrobatik som tegn på, at han er sin opgave som familieforsørger voksen.
- Alt tegner til, at vandrefalken efter adskillige års tilløb får held til at yngle i en af de to redekasser, som DOF i et samarbejde med Skærbækværket har sat op, siger Sten Nielsen fra Dansk Ornitologisk Forenings afdeling i Sydøstjylland.
Også på nationalt plan tegner sæsonen frugtbar for vandrefalken, der anses for at være verdens hurtigste dyr, hvis tophastighed i styrtdyk er målt til 389 kilometer i timen.
Om alt går vel, vil syv par yngle, oplyser falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) nøje følger udviklingen i vandrefalkenes danske bestand.
Han har særligt minutiøst og stort set dagligt i hver ynglesæson fulgt falkene på Møns Klint, siden de i 2001 etablerede sig som ynglefugle efter 29 års fravær i den danske natur.
- Meget tyder på, at klinten i år vil huse to ynglepar. Derudover er der hele tre par på Bornholm, et par på Stevns Klint og så det nye på Skærbækværket. Derudover er der observeret vandrefalke i nabolaget af en håndfuld af de redekasser, der er sat op på egnede lokaliteter landet over, siger Niels Peter Andreasen.
- Måske oplever vi i år et spring fremad i den danske bestand, som svarer til udviklingen for vandrefalken i Skåne. Her var der i mange år kun to ynglepar, et i Malmø og et i Helsingborg. Så gik der hul på bylden, og nu er der otte ynglelokaliteter for vandrefalken i Skåne, siger falkeeksperten.
Stejle falkevenlige lokaliteter som Møns Klint, Stevns Klint og Slotslyngen ved Hammeren på Bornholm er nu formentlig optaget som de absolutte kernelokaliteter i Danmark. Øget fremgang for falkene skal derfor primært ske i kraft af flere redekasser over hele Danmark. Alene på Møn og Sydsjælland er der sat en håndfuld redekasser op til vandrefalke, og i jyske havnebyer som for eksempel Esbjerg, Aabenraa, Vejle, Horsens og Aalborg er der på tilsvarende vis gjort klar til falkenes indflytning.
Håndsrækningerne til vandrefalken sker blandt andet i kraft af Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Fokuseret Fugleforvaltning. Her er vandrefalken en af otte udvalgte arter, som får målrettet hjælp.
- Jeg tror, at Danmark kan komme til at huse en bestand på 20-30 par ynglende vandrefalke, især fordi det har vist sig, at falkene er meget villige til at yngle i opsatte redekasser, der helst skal sidde i en højde over 80 meter, siger DOF’s falkeekspert.
I enkelte tilfælde kan vandrefalken slå sig ned i træer og benytte reder, der tidligere har været brugt af andre fuglearter, men det lader til, at de nordvesteuropæiske vandrefalke ikke er genetisk disponerede til at yngle i skove, som det var tilfældet engang, påpeger Niels Peter Andreasen.
Hvis der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den hollandske og tyske del af Vadehavet er der flere jordrugende par på uforstyrrede småøer. Et muligt ynglepar spøger også i den danske del af Vadehavet, men endnu er det ikke kommet til yngleforsøg.
- Byer med havneområder er de mest oplagte nye danske ynglesteder for vandrefalke, for der er i reglen store bestande af duer, kragefugle, måger og stære på havnene eller i nabolaget. Hvis man sætter en redekasse op til vandrefalke, skal man huske, at rovfuglene skal have en platform, hvor ungerne kan træne deres vinger, inden de flyver ud. Hvis der mangler en sikker platform i forbindelse med selve redekassen, risikerer falkeungerne at falde ned og omkomme, når de træner vingerne inden udflyvningen, siger Niels Peter Andreasen, der meget gerne vil informeres om eventuelle planer for opsætning af redekasser til vandrefalke på nye lokaliteter.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00
Niels Peter Andreasen, falkeekspert,
tlf. 55 81 85 18.
