Den største kortlægning nogensinde af Danmarks fugle
onsdag 2. maj 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af de næste syv år gennemfører et kæmpe team af entusiastiske fuglekiggere i Dansk Ornitologisk Forening den største kortlægning af danske fugle, der nogensinde er lavet. Arbejdet udføres af frivillige, og udgifterne til at samle, bearbejde og formidle data betales med en donation på 20 mio. kr. fra Aage V. Jensen Naturfond.
”Vi kan næsten ikke få armene ned af bare begejstring,” siger DOF’s formand Egon Østergaard, ”Det er en fantastisk donation og en meget vigtig opgave, vi nu har fået mulighed for at løfte, takket være Aage V. Jensen Naturfond.”
”Den omfattende undersøgelse af Danmarks fugle kaldes en atlas-undersøgelse, og er en kortlægning af fuglelivet, der geografisk dækker alle steder i Danmark”, forklarer Egon Østergaard. ”Og da det er tredje gang, DOF gennemfører en sådan kortlægning, kalder vi den Atlas III. Atlas III skal levere helt opdateret dokumentation for den aktuelle udbredelse af alle ynglende fuglearter i Danmark, herunder tendenser i fuglearternes bestandsudvikling, f.eks. som følge af klimaændringer og andre miljøpåvirkninger. Dermed får vi et meget stærkt og meget tiltrængt redskab for forskere og naturbeskyttere.”
”Gennemførelsen af en så omfattende registrering, der strækker sig over fire år, er en mammutindsats, som kun kan foretages i et samarbejde mellem professionelle og frivillige. Først og fremmest skal over 1000 frivillige instrueres i at bruge den samme metode til optællingerne. Så skal data registreres, kvalitetssikres og analyseres. Og endelig skal alle resultaterne formidles, så de kan blive til gavn for forskere og naturelskere.”
To gang tidligere har DOF gennemført lignende, mindre, projekter. Det var for tyve år siden og for fyrre år siden. ”Det er altså derfor et meget passende tidspunkt vi gennemfører næste kortlægning,” siger Egon Østergaard. ”Og denne gang skal vi ikke vente længe på at se resultaterne. Med den nye IT kan man under Atlas III her og nu følge med i den løbende opdatering af projektets resultater. Hertil kommer – som et helt nyt element – at Atlas III vil inddrage fugle, der raster i Danmark om vinteren.”
For forskere, naturbeskyttere og forvaltere skal atlasset kunne øge indsigten i biodiversitet og makroøkologiske forhold, herunder levere svar på spørgsmål om fuglenes afhængighed af forskellige
landskabstyper, ændringer i udbredelse og hvilke dele af landet, der er mest og mindst artsrige.
For den bredt naturinteresserede del af befolkningen skal atlasset kunne give et let tilgængeligt indtryk af hvilke fugle, der yngler og overvintrer hvor. Atlasset kan også blive grundlaget for udbredelseskortene i fremtidige populære fuglebøger. I Atlasset skal man med få blikke kunne se, hvor hurtigt fuglenes udbredelse kan ændre sig, f.eks. at musvågen nu er langt mere udbredt end for 40 år siden. Generelt skal atlasset skabe en grundlæggende viden om alle danske fugle, så vi ved, hvilke arter, der ikke har det så godt, og hvor der er behov for at gøre en særlig beskyttelsesindsats, men det skal selvfølgelig også levere andre gode nyheder såsom den fortsatte spredning af havørn og trane.
DOF’s første og andet danske fugleatlas var banebrydende mht. at tilvejebringe data af uvurderlig værdi for forskning, forvaltning og formidling. Hertil kommer, at DOF’s første atlas kom til at danne skole for en lang række af efterfølgende naturhistoriske atlas vedrørende bl.a. padder og krybdyr, karplanter, svirrefluer, dagsommerfugle, pattedyr, fisk og nu senest svampe.
Yderligere oplysninger: formand Egon Østergaard, tlf. 31 16 20 30
”Den omfattende undersøgelse af Danmarks fugle kaldes en atlas-undersøgelse, og er en kortlægning af fuglelivet, der geografisk dækker alle steder i Danmark”, forklarer Egon Østergaard. ”Og da det er tredje gang, DOF gennemfører en sådan kortlægning, kalder vi den Atlas III. Atlas III skal levere helt opdateret dokumentation for den aktuelle udbredelse af alle ynglende fuglearter i Danmark, herunder tendenser i fuglearternes bestandsudvikling, f.eks. som følge af klimaændringer og andre miljøpåvirkninger. Dermed får vi et meget stærkt og meget tiltrængt redskab for forskere og naturbeskyttere.”
”Gennemførelsen af en så omfattende registrering, der strækker sig over fire år, er en mammutindsats, som kun kan foretages i et samarbejde mellem professionelle og frivillige. Først og fremmest skal over 1000 frivillige instrueres i at bruge den samme metode til optællingerne. Så skal data registreres, kvalitetssikres og analyseres. Og endelig skal alle resultaterne formidles, så de kan blive til gavn for forskere og naturelskere.”
To gang tidligere har DOF gennemført lignende, mindre, projekter. Det var for tyve år siden og for fyrre år siden. ”Det er altså derfor et meget passende tidspunkt vi gennemfører næste kortlægning,” siger Egon Østergaard. ”Og denne gang skal vi ikke vente længe på at se resultaterne. Med den nye IT kan man under Atlas III her og nu følge med i den løbende opdatering af projektets resultater. Hertil kommer – som et helt nyt element – at Atlas III vil inddrage fugle, der raster i Danmark om vinteren.”
For forskere, naturbeskyttere og forvaltere skal atlasset kunne øge indsigten i biodiversitet og makroøkologiske forhold, herunder levere svar på spørgsmål om fuglenes afhængighed af forskellige
landskabstyper, ændringer i udbredelse og hvilke dele af landet, der er mest og mindst artsrige.
For den bredt naturinteresserede del af befolkningen skal atlasset kunne give et let tilgængeligt indtryk af hvilke fugle, der yngler og overvintrer hvor. Atlasset kan også blive grundlaget for udbredelseskortene i fremtidige populære fuglebøger. I Atlasset skal man med få blikke kunne se, hvor hurtigt fuglenes udbredelse kan ændre sig, f.eks. at musvågen nu er langt mere udbredt end for 40 år siden. Generelt skal atlasset skabe en grundlæggende viden om alle danske fugle, så vi ved, hvilke arter, der ikke har det så godt, og hvor der er behov for at gøre en særlig beskyttelsesindsats, men det skal selvfølgelig også levere andre gode nyheder såsom den fortsatte spredning af havørn og trane.
DOF’s første og andet danske fugleatlas var banebrydende mht. at tilvejebringe data af uvurderlig værdi for forskning, forvaltning og formidling. Hertil kommer, at DOF’s første atlas kom til at danne skole for en lang række af efterfølgende naturhistoriske atlas vedrørende bl.a. padder og krybdyr, karplanter, svirrefluer, dagsommerfugle, pattedyr, fisk og nu senest svampe.
Yderligere oplysninger: formand Egon Østergaard, tlf. 31 16 20 30
