Gæs med GPS
onsdag 16. maj 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I disse majdage flyver 10 lysbugede knortegæs udstyret med hver sin satellitradiosender på ryggen omkring i kystnaturen og venter på snarlig afgang mod deres yngleområder på Svalbard og i Nordøstgrønland. Gæssene blev fanget i kanonnettet, og nu kan de følges på internettet
Jan Skriver
Ni lysbugede knortegæs er de seneste uger på enge ved Limfjorden blevet fanget med kanonnet og udrustet med en lille rygsæk af en højteknologisk sladrehank. Da knortegåsen Ebbe, der blev fanget sidste forår og fik en sender sat på ryggen, fortsat giver signal, er der 10 gæs i den aktuelle pulje af lysbugede knortegæs, der sender jævnlige informationer om deres trækbevægelser.
Hver af knortegæssenes 30 gram lette satellitradiosendere med GPS kan med under 20 meters nøjagtighed fortælle, hvor dens bærer befinder sig. Og gæssenes færden kan via internettet følges af alle på hjemmesiden http://knortegaas.blogspot.com/.
- Bestanden af lysbugede knortegæs, der yngler på Svalbard og i Nordøstgrønland, er med sine blot rundt regnet 7.000 individer verdens mindste. Danmark har hovedansvaret for forvaltningen af denne gåsebestand, fordi mindst halvdelen af gæssene befinder sig i danske kystområder i mere end seks måneder om året. Derfor forsøger vi målrettet at lokalisere knortegæssenes arktiske yngleområder, fældepladser og trækruter og i det hele taget blive klogere på de faktorer, der kan true den sårbare og skrøbelige bestand, siger Preben Clausen, der er seniorforsker hos Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han leder holdet af forskere, der flig for flig pr. satellit løfter sløret for knortegåsens liv i fjerne, mennesketomme ødemarker, hvor isen hersker det meste af året.
I alt er 30 lysbugede knortegæs de senere år blevet forsynet med en satellitradiosender, der har givet helt ny viden om gæssenes træk og opholdssteder.
Forskningen er kostbar, for hver sender koster 30.000 kroner inklusive udgifter til satellitsystemet. Projektet i 2012 er finansieret af det norske direktorat for naturforvaltning.
- Projektet kan synes meget dyrt, men hvis vi skulle afsøge kysterne og dalene på Svalbard fra luften for at kortlægge gæssene, så koster det omkring 20.000 kroner i timen at leje en helikopter. I det perspektiv er det en billig løsning med satellitradiosendere, især fordi nogle af gæssene både bruger Svalbard og Grønland samme sommer, siger Preben Clausen.
Siden år 2000 har dødeligheden overhalet frugtbarheden hos den lysbugede knortegås på Svalbard og i Nordøstgrønland. Der er med andre ord ikke tilstrækkeligt med gæslinger til at erstatte de gamle gæs, der falder fra. Og det duer ikke i længden; en sådan tendens er en gåsegang mod afgrunden.
- Nogle ynglesæsoner kan bestanden være hårdt plaget af isbjørne og polarræve, der æder æg og unger. I kraft af en satellitradiosender har vi set et eksempel på, at en knortegås har forsøgt at yngle på en nunatak, en nøgen klippe der rager oven ud af en gletscher. Noget tyder på, at gæssene kan blive presset ud i umulige yngleterræner på grund af rovdyr, siger Preben Clausen.
Lysbuget knortegås bliver ofte betegnet som ”Danmarks vigtigste fugl”, for arten er 100 procent afhængig af planterne i de lavvandede danske fjorde og deres nabolag af salte grønne enge med græsser. Danmark har derfor det største ansvar for at sørge for gode levevilkår til de fåtallige knortegæs.
- Fjordenes ålegræs, der er den vigtigste plante i det marine miljø i Danmark, udgør sammen med engens græsser, som kan tåle at blive oversvømmet af saltvand, de vigtigste fødekilder for knortegæssene. De senere årtier er ålegræsset forsvundet i mange danske fjordområder på grund af for mange næringsstoffer i vandmiljøet, så knortegæssene har mistet en del af deres livsgrundlag. Det er også et problem for gæssene, at flere og flere af de grønne enge gror til i tagrør, fordi kreaturgræsningen hører op. Danmark kan sikre knortegæssene bedre ved at gøre en øget indsats for fjordenes og engenes vegetation, siger Preben Clausen. En knortegås tager en tredjedel på i vægt i løbet af forårets ædegilde, inden strabadserne som trækfugl begynder.
Den trimmede hun, der i januar vejede omkring 1.200 gram, er mod slutningen af maj en buttet og konditionsstærk madame på 1.800 gram.
Men madpakken fra Danmark skal nok få gåseben at gå på. Der er brug for hvert et gram fedt på rejsen, og når æggene om få uger skal lægges og ruges ud i Arktis.
Fakta om lysbuget knortegås:
Der kan i Danmark ses lysbugede knortegæs langs Kattegatkysterne af Vendsyssel, Himmerland, Norddjursland og Nordfyn.
Mariager Fjord og den østlige del af Limfjorden er sammen med Agerø og den sydvestlige del af Mors andre gåsegavmilde terræner.
Også Nissum Fjord i Vestjylland huser lysbugede knortegæs i maj.
For bare 40 år siden balancerede bestanden af lysbugede knortegæs på Svalbard og i Nordøstgrønland på randen af udryddelse.
Kun 1.800 fugle var tilbage i den bestand, der for omkring 100 år siden blev skønnet til at tælle måske 50.000 individer.
En jagtfredning i 1972 i Danmark bidrog til at bremse nedturen for den lysbugede knortegås, der i 1980’erne og 90’erne gik frem i antal.
Denne fremgang er nu stoppet.
FAKTA OM KNORTEGÅSEN EBBE (Se kortet i højre side):
Ebbe blev fanget 3. maj 2011 på Boddum Enge i Thy.
Sammen med artsfæller begyndte han sit træk mod Arktis 29. maj om morgenen.
Lysbuget knortegås er verdens nordligst ynglende gåseart, og det er den gås, der trækker længst uden stop.
Med en hastighed på op imod 76 kilometer i timen tilbagelagde Ebbe 2.700 kilometer på tre døgn i maj 2011.
En anden gås, Steve, fløj på et tidspunkt nordpå med en hastighed af 126 kilometer i timen.
Efter cirka tre måneder i Arktis ankom Ebbe i september 2011 til Østengland, inden han returnerede til Danmark og forårets græsning.
Siden han blev fanget og fik en satellitradiosender på ryggen, har Ebbe tilbagelagt mindst 10.000 kilometer.
Senderens batterier lades op ved hjælp af solceller.
Følg Ebbe og hans artsfæller på: http://knortegaas.blogspot.com/
Hver af knortegæssenes 30 gram lette satellitradiosendere med GPS kan med under 20 meters nøjagtighed fortælle, hvor dens bærer befinder sig. Og gæssenes færden kan via internettet følges af alle på hjemmesiden http://knortegaas.blogspot.com/.
- Bestanden af lysbugede knortegæs, der yngler på Svalbard og i Nordøstgrønland, er med sine blot rundt regnet 7.000 individer verdens mindste. Danmark har hovedansvaret for forvaltningen af denne gåsebestand, fordi mindst halvdelen af gæssene befinder sig i danske kystområder i mere end seks måneder om året. Derfor forsøger vi målrettet at lokalisere knortegæssenes arktiske yngleområder, fældepladser og trækruter og i det hele taget blive klogere på de faktorer, der kan true den sårbare og skrøbelige bestand, siger Preben Clausen, der er seniorforsker hos Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han leder holdet af forskere, der flig for flig pr. satellit løfter sløret for knortegåsens liv i fjerne, mennesketomme ødemarker, hvor isen hersker det meste af året.
I alt er 30 lysbugede knortegæs de senere år blevet forsynet med en satellitradiosender, der har givet helt ny viden om gæssenes træk og opholdssteder.
Forskningen er kostbar, for hver sender koster 30.000 kroner inklusive udgifter til satellitsystemet. Projektet i 2012 er finansieret af det norske direktorat for naturforvaltning.
- Projektet kan synes meget dyrt, men hvis vi skulle afsøge kysterne og dalene på Svalbard fra luften for at kortlægge gæssene, så koster det omkring 20.000 kroner i timen at leje en helikopter. I det perspektiv er det en billig løsning med satellitradiosendere, især fordi nogle af gæssene både bruger Svalbard og Grønland samme sommer, siger Preben Clausen.
Siden år 2000 har dødeligheden overhalet frugtbarheden hos den lysbugede knortegås på Svalbard og i Nordøstgrønland. Der er med andre ord ikke tilstrækkeligt med gæslinger til at erstatte de gamle gæs, der falder fra. Og det duer ikke i længden; en sådan tendens er en gåsegang mod afgrunden.
- Nogle ynglesæsoner kan bestanden være hårdt plaget af isbjørne og polarræve, der æder æg og unger. I kraft af en satellitradiosender har vi set et eksempel på, at en knortegås har forsøgt at yngle på en nunatak, en nøgen klippe der rager oven ud af en gletscher. Noget tyder på, at gæssene kan blive presset ud i umulige yngleterræner på grund af rovdyr, siger Preben Clausen.
Lysbuget knortegås bliver ofte betegnet som ”Danmarks vigtigste fugl”, for arten er 100 procent afhængig af planterne i de lavvandede danske fjorde og deres nabolag af salte grønne enge med græsser. Danmark har derfor det største ansvar for at sørge for gode levevilkår til de fåtallige knortegæs.
- Fjordenes ålegræs, der er den vigtigste plante i det marine miljø i Danmark, udgør sammen med engens græsser, som kan tåle at blive oversvømmet af saltvand, de vigtigste fødekilder for knortegæssene. De senere årtier er ålegræsset forsvundet i mange danske fjordområder på grund af for mange næringsstoffer i vandmiljøet, så knortegæssene har mistet en del af deres livsgrundlag. Det er også et problem for gæssene, at flere og flere af de grønne enge gror til i tagrør, fordi kreaturgræsningen hører op. Danmark kan sikre knortegæssene bedre ved at gøre en øget indsats for fjordenes og engenes vegetation, siger Preben Clausen. En knortegås tager en tredjedel på i vægt i løbet af forårets ædegilde, inden strabadserne som trækfugl begynder.
Den trimmede hun, der i januar vejede omkring 1.200 gram, er mod slutningen af maj en buttet og konditionsstærk madame på 1.800 gram.
Men madpakken fra Danmark skal nok få gåseben at gå på. Der er brug for hvert et gram fedt på rejsen, og når æggene om få uger skal lægges og ruges ud i Arktis.
Fakta om lysbuget knortegås:
Der kan i Danmark ses lysbugede knortegæs langs Kattegatkysterne af Vendsyssel, Himmerland, Norddjursland og Nordfyn.
Mariager Fjord og den østlige del af Limfjorden er sammen med Agerø og den sydvestlige del af Mors andre gåsegavmilde terræner.
Også Nissum Fjord i Vestjylland huser lysbugede knortegæs i maj.
For bare 40 år siden balancerede bestanden af lysbugede knortegæs på Svalbard og i Nordøstgrønland på randen af udryddelse.
Kun 1.800 fugle var tilbage i den bestand, der for omkring 100 år siden blev skønnet til at tælle måske 50.000 individer.
En jagtfredning i 1972 i Danmark bidrog til at bremse nedturen for den lysbugede knortegås, der i 1980’erne og 90’erne gik frem i antal.
Denne fremgang er nu stoppet.
FAKTA OM KNORTEGÅSEN EBBE (Se kortet i højre side):
Ebbe blev fanget 3. maj 2011 på Boddum Enge i Thy.
Sammen med artsfæller begyndte han sit træk mod Arktis 29. maj om morgenen.
Lysbuget knortegås er verdens nordligst ynglende gåseart, og det er den gås, der trækker længst uden stop.
Med en hastighed på op imod 76 kilometer i timen tilbagelagde Ebbe 2.700 kilometer på tre døgn i maj 2011.
En anden gås, Steve, fløj på et tidspunkt nordpå med en hastighed af 126 kilometer i timen.
Efter cirka tre måneder i Arktis ankom Ebbe i september 2011 til Østengland, inden han returnerede til Danmark og forårets græsning.
Siden han blev fanget og fik en satellitradiosender på ryggen, har Ebbe tilbagelagt mindst 10.000 kilometer.
Senderens batterier lades op ved hjælp af solceller.
Følg Ebbe og hans artsfæller på: http://knortegaas.blogspot.com/
