Rekordstort rykind af stylteløbere i Danmark
onsdag 23. maj 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Flere par stylteløbere spøger i disse dage som mulige ynglefugle i danske vådområder. En halv snes af de langbenede vadefugle gæster Jylland, hvor de sjældne fugle i flere tilfælde udviser yngleadfærd, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Stylteløberen, vadefuglen med fugleverdenens længste ben i forhold til fuglens størrelse, kan være på vej som en ny dansk ynglefugl.
Et par er de seneste dage set parre sig og tilsyneladende etablere sig som ynglefugle i Lille Vildmose i Østhimmerland, og for få dage siden huserede et andet potentielt ynglepar af stylteløbere i en grusgrav i Nagbøl nær Vejen i det sydlige Jylland.
Også Agger Tange på Vestkysten og de sønderjyske lokaliteter Kongens Mose og Nørresø ved Tønder har på det seneste haft besøg af de langbenede vadefugle.
- Ingen ved næppe præcist, hvorfor vi dette forår har et ekstraordinært stort besøg af stylteløbere. Måske har særligt gunstige vinde fra syd og sydøst bragt flere fugle end normalt nordpå. I 2011 blev arten slet ikke set i Danmark. Men tendensen de senere årtier har bevæget sig i retning af et stigende antal stylteløbere i Nordvesteuropa, måske som et resultat af klimaændringer i retning af mildere forår og lunere sommervejr. På sin vis er det ikke overraskende, hvis stylteløberen bliver en ny dansk ynglefugl, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der påpeger, at en art skal gøre yngleforsøg 10 år i træk, før den kan klassificeres som fast dansk ynglefugl.
Stylteløberen har tidligere forsøgt sig. I 1994 byggede et par stylteløbere rede og lagde æg i reservatet Tipperne i Ringkøbing Fjord, og i 2005 slog et par sig ned i Vejlerne ved Limfjorden.
Det mislykkedes dog i begge af tilfældene for fuglene at få langbenet afkom på vingerne.
- Selv om stylteløberen tilsyneladende har et aktuelt udbredelsesmæssigt fremstød nordpå, er det for tidligt at sige, om den for alvor vil etablere en fast ynglebestand i Danmark. Arten er ofte knyttet til ustabile lokaliteter, hvor vandstanden kan svinge. Vi ser tit, at den slår den sig ned i nye vådområder, der er under naturgenopretning. Hvis der er periodisk oversvømmede, blotlagte arealer med mineraljord ved nye vådområder, lader stylteløberen til at være særligt fristet til at slå sig ned, siger Knud Flensted.
Stylteløberen er vidt udbredt fra Europa over Mellemøsten til Sydøstasien, og i Afrika syd for Sahara er der bestande af stylteløbere.
Spanien huser Europas største bestand, og omkring år 2000 blev det skønnet, at der ynglede cirka 15.000 par stylteløbere i det spanske. Holland huser den i forhold til Danmark nærmeste ynglebestand af arten, der yngler i alle lande omkring Middelhavet.
- I Sydeuropa holder stylteløberen til i saltsøer og lavvandede søer og kystområder. Den lever ofte i præcis samme terræntype som silkehejren for eksempel, og tit ses de to arter sammen. I Danmark bør man kigge efter stylteløbere i de nye engsøer, klæggrave, moser, grusgrave og kystlaguner, der er rige på vandinsekter, snegle, orme og smådyr. Det lader til, at stylteløberen ynder forholdsvist klart vand uden for mange trådalger og tæt plantevækst, som den kan få sine lange ben viklet ind i, siger biologen i DOF.
I bogen ”Danske ynglefugle i fortid og nutid” skriver Bernt Løppenthin, at stylteløberen gentagne gange er konstateret rugende en del nord for sit normale yngleområde. Omkring 1892 blev et par stylteløbere set på det nordlige Falster, og en af fuglene blev skudt.
I 1935 ynglede hele 25 par stylteløbere i Holland og samme år blev et par set på Sydfyn, uden at det dog kom til noget bevis på et yngleforsøg. Uden for artens hovedudbredelse sydpå har også England og Nordtyskland inden for det seneste århundrede huset ynglende stylteløbere.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf 33 28 38 33 – 21 24 22 75.
Et par er de seneste dage set parre sig og tilsyneladende etablere sig som ynglefugle i Lille Vildmose i Østhimmerland, og for få dage siden huserede et andet potentielt ynglepar af stylteløbere i en grusgrav i Nagbøl nær Vejen i det sydlige Jylland.
Også Agger Tange på Vestkysten og de sønderjyske lokaliteter Kongens Mose og Nørresø ved Tønder har på det seneste haft besøg af de langbenede vadefugle.
- Ingen ved næppe præcist, hvorfor vi dette forår har et ekstraordinært stort besøg af stylteløbere. Måske har særligt gunstige vinde fra syd og sydøst bragt flere fugle end normalt nordpå. I 2011 blev arten slet ikke set i Danmark. Men tendensen de senere årtier har bevæget sig i retning af et stigende antal stylteløbere i Nordvesteuropa, måske som et resultat af klimaændringer i retning af mildere forår og lunere sommervejr. På sin vis er det ikke overraskende, hvis stylteløberen bliver en ny dansk ynglefugl, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der påpeger, at en art skal gøre yngleforsøg 10 år i træk, før den kan klassificeres som fast dansk ynglefugl.
Stylteløberen har tidligere forsøgt sig. I 1994 byggede et par stylteløbere rede og lagde æg i reservatet Tipperne i Ringkøbing Fjord, og i 2005 slog et par sig ned i Vejlerne ved Limfjorden.
Det mislykkedes dog i begge af tilfældene for fuglene at få langbenet afkom på vingerne.
- Selv om stylteløberen tilsyneladende har et aktuelt udbredelsesmæssigt fremstød nordpå, er det for tidligt at sige, om den for alvor vil etablere en fast ynglebestand i Danmark. Arten er ofte knyttet til ustabile lokaliteter, hvor vandstanden kan svinge. Vi ser tit, at den slår den sig ned i nye vådområder, der er under naturgenopretning. Hvis der er periodisk oversvømmede, blotlagte arealer med mineraljord ved nye vådområder, lader stylteløberen til at være særligt fristet til at slå sig ned, siger Knud Flensted.
Stylteløberen er vidt udbredt fra Europa over Mellemøsten til Sydøstasien, og i Afrika syd for Sahara er der bestande af stylteløbere.
Spanien huser Europas største bestand, og omkring år 2000 blev det skønnet, at der ynglede cirka 15.000 par stylteløbere i det spanske. Holland huser den i forhold til Danmark nærmeste ynglebestand af arten, der yngler i alle lande omkring Middelhavet.
- I Sydeuropa holder stylteløberen til i saltsøer og lavvandede søer og kystområder. Den lever ofte i præcis samme terræntype som silkehejren for eksempel, og tit ses de to arter sammen. I Danmark bør man kigge efter stylteløbere i de nye engsøer, klæggrave, moser, grusgrave og kystlaguner, der er rige på vandinsekter, snegle, orme og smådyr. Det lader til, at stylteløberen ynder forholdsvist klart vand uden for mange trådalger og tæt plantevækst, som den kan få sine lange ben viklet ind i, siger biologen i DOF.
I bogen ”Danske ynglefugle i fortid og nutid” skriver Bernt Løppenthin, at stylteløberen gentagne gange er konstateret rugende en del nord for sit normale yngleområde. Omkring 1892 blev et par stylteløbere set på det nordlige Falster, og en af fuglene blev skudt.
I 1935 ynglede hele 25 par stylteløbere i Holland og samme år blev et par set på Sydfyn, uden at det dog kom til noget bevis på et yngleforsøg. Uden for artens hovedudbredelse sydpå har også England og Nordtyskland inden for det seneste århundrede huset ynglende stylteløbere.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf 33 28 38 33 – 21 24 22 75.
