Forsker i radiokontakt med glenter
tirsdag 31. maj 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For første gang nogensinde vil der denne sommer blive sat radiosendere på danske røde glenter. Senderne skal "bippe" og bibringe os ny viden om den fåtallige rovfugl. Øget viden kan måske bane en vej for bedre levevilkår til glenterne i det danske landskab.
Jan Skriver
Glenteungerne i tre reder mellem Haderslev og Aabenraa vil i løbet af de næste uger komme til at tage en tørn i videnskabens tjeneste.
De unge rovfugle skal lægge ben til fnuglette radiosendere, der vil gøre Inger Marie Laursen, som er specialestuderende på Zoologisk Museum, Københavns Universitet, i stand til at følge dem på deres færden i yngleterrænet.
Forskningen har til formål at kaste ny viden af sig, for det er lidt af en gåde, at den ådselædende røde glente tilsyneladende har svært ved at trives i Danmark, mens arten er gået kraftigt frem i Skåne og England.
- Her i landet er der blot cirka 20 glentepar, mens der er omkring 1.000 par i Skåne og godt 400 par i Storbritannien. Ved hjælp af radiosenderne håber jeg at kunne skaffe ny viden om ganske unge danske glenters første færden i landskabet. Hvilke farer støder de på, og hvad dør de af? Hvilken fødekilder opsøger de? Det er nogle af de centrale spørgsmål, siger Inger Marie Laursen.
Radiosenderne, som skal placeres på de slanke glenteben, er tidligere prøvet på vandrefalke i USA. Erfaringerne derfra viser, at de sidder i 2-4 uger, før de falder af. Så det er i ugerne efter mærkningen, at forskeren skal være på mærkerne.
- Rovfuglene må naturligvis ikke på nogen måde være generet af at bære senderne, som de næppe vil føle sig tynget af, da teknikken vejer blot 6-7 gram. Radiosenderen vil falde efter få uger, hvor rovfuglene flyver flittigt i terrænet. Radiotelemetri, som forskningsmetoden kaldes i fagsproget, er en skånsom måde at forske i sky rovfugle på. Man kan følge fuglene på godt 10 kilometers afstand, hvis vejret er godt og landskabet ikke er alt for bakket. I England er der eksempler på, at radiomærkede glenter er blevet sporet på 80 kilometers afstand, siger Inger Marie Laursen, der også har tilladelse til at fange enkelte voksne glenter og sætte radiosendere på dem.
Den specialestuderende, hvis projekt er behandlet og godkendt af fagfolk fra Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Zoologisk Museum, indledte i 2004 sin glenteforskning i det sydøstlige Jylland.
Det skete, da hun satte gule vingemærker på seks unge røde glenter. Vingemærkningen vil blive fortsat i år, men i denne sæson vil mærkerne, der kan aflæses i kikkert på god afstand, være grønne med sort skrift.
På verdensplan er den røde glente fåtallig. Den samlede bestand er senest opgjort til 18.000-24.000 ynglepar. Tyskland, Frankrig og Spanien huser cirka 80 procent af verdens røde glenter.
- Formålet med vingemærkningen er at finde ud af, hvor glenterne trækker hen efter yngletiden, og hvad de dør af. Vi vil også gerne vide, hvor gamle danske glenter bliver, og i det hele taget lære deres bevægelsesmønster at kende, mens de er i Danmark. Desuden håber vi at finde ud af, hvor de holder vinter, og om de vender tilbage til de redeområder, hvor de blev klækket, siger Inger Marie Laursen, der allerede har høstet de første resultater af sine anstrengelser med glenterne.
Den første glenteunge, "1 DK", der i 2004 fik et gult vingemærke på, blev i december 2004 og i januar i år registreret i Spanien af spanske biologer. "1 DK" holdt vinterferie i det spanske, hvor den blev observeret i en flok på 180 røde glenter. Det er den første levende danske glente, der bliver observeret uden for Danmark.
- En del af min forskning handler også om at lave computer-beregninger af det danske landskab. Ved at lægge en lang række oplysninger om succesfulde danske glente-lokaliteter ind i et særligt program i computeren, kan der tegne sig et billede af, hvad en frugtbar glentelokalitet skal indeholde. Og man kan beregne, hvor mange par røde glenter Danmark kan huse og brødføde, hvis vilkårene var optimale. Noget tyder på, at glenterne i disse år muligvis har vanskeligheder i Danmark. Som et led i forskningen tager jeg blod- og fjerprøver af glenterne. Prøverne vil jeg analysere på laboratorier i USA, England og Norge for miljøgifte, siger den specialestuderende.
- Ved hjælp af model-beregninger og analyserne af rovfuglenes sundhedstilstand kan vi måske udvikle konstruktive forslag, som kan forbedre levevilkårene for den sjældne rovfugl, siger
Inger Marie Laursen.
Hun håber at få mange meldinger om de vingemærkede rovfugle.
- I England har man gode erfaringer med vingemærkede glenter. Her har man siden 1989 suppleret den vilde bestand med udsatte glenter, som man følger ved hjælp af mærkningen. Rovfuglene er naturligvis fuldstændigt upåvirkede af farvemærkerne. Operationen svarer set fra en menneskelig synsvinkel til at få lavet hul i et øre, siger Inger Marie Laursen.
De mærkede glenter fra 2004 har på deres gule vingemærker disse koder skrevet med sort: "1 DK", "2 DK", "3 DK", "4 DK", "5 DK" og "6 DK".
De glenter, der i år vil blive vingemærket, vil få de samme koder bare på grønne mærker med sort skrift.
Hold øje med både de gule og de grønne og giv Zoologisk Museum et praj om lokalitet, tidspunkt og fuglens adfærd.
Inger Marie Laursen kan træffes via:
Ringmærkningscentralen,
Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
Aflæsninger af mærkede røde glenter bør ske til Ringmærkningscentralen:
e-mail: ringing@zmuc.ku.dk
Tlf. 35 31 10 29
Web: http://www.zmuc.dk/ring
For mere information om projektet:
http://www.gigrin.co.uk/red-kites_in_denmark.html
Læs mere om rød glente
De unge rovfugle skal lægge ben til fnuglette radiosendere, der vil gøre Inger Marie Laursen, som er specialestuderende på Zoologisk Museum, Københavns Universitet, i stand til at følge dem på deres færden i yngleterrænet.
Forskningen har til formål at kaste ny viden af sig, for det er lidt af en gåde, at den ådselædende røde glente tilsyneladende har svært ved at trives i Danmark, mens arten er gået kraftigt frem i Skåne og England.
- Her i landet er der blot cirka 20 glentepar, mens der er omkring 1.000 par i Skåne og godt 400 par i Storbritannien. Ved hjælp af radiosenderne håber jeg at kunne skaffe ny viden om ganske unge danske glenters første færden i landskabet. Hvilke farer støder de på, og hvad dør de af? Hvilken fødekilder opsøger de? Det er nogle af de centrale spørgsmål, siger Inger Marie Laursen.
Radiosenderne, som skal placeres på de slanke glenteben, er tidligere prøvet på vandrefalke i USA. Erfaringerne derfra viser, at de sidder i 2-4 uger, før de falder af. Så det er i ugerne efter mærkningen, at forskeren skal være på mærkerne.
- Rovfuglene må naturligvis ikke på nogen måde være generet af at bære senderne, som de næppe vil føle sig tynget af, da teknikken vejer blot 6-7 gram. Radiosenderen vil falde efter få uger, hvor rovfuglene flyver flittigt i terrænet. Radiotelemetri, som forskningsmetoden kaldes i fagsproget, er en skånsom måde at forske i sky rovfugle på. Man kan følge fuglene på godt 10 kilometers afstand, hvis vejret er godt og landskabet ikke er alt for bakket. I England er der eksempler på, at radiomærkede glenter er blevet sporet på 80 kilometers afstand, siger Inger Marie Laursen, der også har tilladelse til at fange enkelte voksne glenter og sætte radiosendere på dem.
Den specialestuderende, hvis projekt er behandlet og godkendt af fagfolk fra Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Zoologisk Museum, indledte i 2004 sin glenteforskning i det sydøstlige Jylland.
Det skete, da hun satte gule vingemærker på seks unge røde glenter. Vingemærkningen vil blive fortsat i år, men i denne sæson vil mærkerne, der kan aflæses i kikkert på god afstand, være grønne med sort skrift.
På verdensplan er den røde glente fåtallig. Den samlede bestand er senest opgjort til 18.000-24.000 ynglepar. Tyskland, Frankrig og Spanien huser cirka 80 procent af verdens røde glenter.
- Formålet med vingemærkningen er at finde ud af, hvor glenterne trækker hen efter yngletiden, og hvad de dør af. Vi vil også gerne vide, hvor gamle danske glenter bliver, og i det hele taget lære deres bevægelsesmønster at kende, mens de er i Danmark. Desuden håber vi at finde ud af, hvor de holder vinter, og om de vender tilbage til de redeområder, hvor de blev klækket, siger Inger Marie Laursen, der allerede har høstet de første resultater af sine anstrengelser med glenterne.
Den første glenteunge, "1 DK", der i 2004 fik et gult vingemærke på, blev i december 2004 og i januar i år registreret i Spanien af spanske biologer. "1 DK" holdt vinterferie i det spanske, hvor den blev observeret i en flok på 180 røde glenter. Det er den første levende danske glente, der bliver observeret uden for Danmark.
- En del af min forskning handler også om at lave computer-beregninger af det danske landskab. Ved at lægge en lang række oplysninger om succesfulde danske glente-lokaliteter ind i et særligt program i computeren, kan der tegne sig et billede af, hvad en frugtbar glentelokalitet skal indeholde. Og man kan beregne, hvor mange par røde glenter Danmark kan huse og brødføde, hvis vilkårene var optimale. Noget tyder på, at glenterne i disse år muligvis har vanskeligheder i Danmark. Som et led i forskningen tager jeg blod- og fjerprøver af glenterne. Prøverne vil jeg analysere på laboratorier i USA, England og Norge for miljøgifte, siger den specialestuderende.
- Ved hjælp af model-beregninger og analyserne af rovfuglenes sundhedstilstand kan vi måske udvikle konstruktive forslag, som kan forbedre levevilkårene for den sjældne rovfugl, siger
Inger Marie Laursen.
Hun håber at få mange meldinger om de vingemærkede rovfugle.
- I England har man gode erfaringer med vingemærkede glenter. Her har man siden 1989 suppleret den vilde bestand med udsatte glenter, som man følger ved hjælp af mærkningen. Rovfuglene er naturligvis fuldstændigt upåvirkede af farvemærkerne. Operationen svarer set fra en menneskelig synsvinkel til at få lavet hul i et øre, siger Inger Marie Laursen.
De mærkede glenter fra 2004 har på deres gule vingemærker disse koder skrevet med sort: "1 DK", "2 DK", "3 DK", "4 DK", "5 DK" og "6 DK".
De glenter, der i år vil blive vingemærket, vil få de samme koder bare på grønne mærker med sort skrift.
Hold øje med både de gule og de grønne og giv Zoologisk Museum et praj om lokalitet, tidspunkt og fuglens adfærd.
Inger Marie Laursen kan træffes via:
Ringmærkningscentralen,
Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
Aflæsninger af mærkede røde glenter bør ske til Ringmærkningscentralen:
e-mail: ringing@zmuc.ku.dk
Tlf. 35 31 10 29
Web: http://www.zmuc.dk/ring
For mere information om projektet:
http://www.gigrin.co.uk/red-kites_in_denmark.html
Læs mere om rød glente
