Skovens største spætte skal tælles
torsdag 26. juli 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den kragestore sortspætte er i fokus blandt fuglefolk i 2012, hvor Danmark har lovet EU at registrere landets ynglebestand af arten
Jan Skriver
De tætteste danske bestande af Europas største spætte, sortspætten, findes i de sønderjyske, midtjyske og nordsjællandske skove.
Disse helt overordnede linjer i den store spættes danske udbredelse er kendte, men i år skal Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, som et led i Danmarks overholdelse af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet foretage en landsdækkende registrering af en halv snes udvalgte fuglearter, og sortspætten er én af dem.
Viden fra DOFbasen
Det betyder i praksis, at Institut for Bioscience vil samle alle de brikker af viden, som Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) aktive feltornitologer og caretakere bidrager med i DOFbasen.
Når året er omme, vil de mange brikker af viden fra databasen med aktuelle danske fugleobservationer blive samlet til et nuanceret billede af sortspættens danske udbredelse.
En af de flittigste ornitologer til at taste observationer af sortspætter ind i databasen er Hans Christensen fra Tønder, der i flere årtier har fulgt sortspætten i grænselandet. Hans studier og ringmærkning af sortspætter har givet ny dansk viden om skovens største spætte.
Hans Christensen gjorde sine første erfaringer med nordtyske sortspætter, før arten i 1985 begyndte at yngle i Sønderjylland.
- At dømme efter mine observationer af sortspætter i de sønderjyske skove, er arten i disse år i fremgang i den sydlige del af Jylland. I år har jeg fundet 22 ynglepar af sortspætte i Sønderjylland, og ni par i Tyskland umiddelbart syd for grænsen. Det er det højeste antal par, jeg har kendt i de tre årtier, jeg nøje har fulgt sortspætterne i grænselandet, siger Hans Christensen.
Sortspætten forlader Bornholm
Omkring år 2000 blev den danske bestand af sortspætter skønnet til at være mellem 200 og 300 ynglepar.
- Bornholm, der tidligere var sortspættens danske kerneområde, er tilsyneladende blevet forladt som yngleområde af de store spætter. Og i Gribskov har sortspætten været i tilbagegang i en årrække, men er nu på vej op ad igen i antal. Flere steder i Jylland har sortspætten fremgang, og skovene omkring Silkeborg huser en af landets tætteste regionale bestande. Også Himmerland er med Rold Skov som kernelokalitet kendt som yngleterræn for sortspætter. Kun Vestjylland, Fyn, Lolland, Falster og flere mindre øer mangler som sortspættens faste yngleterræner, siger Hans Christensen.
Orkaner hjælper spætterne
Den sønderjyske spætteekspert, hvis erfaringsgrundlag siden begyndelsen af 1980’erne bygger på op imod 350 forskellige ynglepar af sortspætte, mener, at de seneste årtiers orkaner har bidraget til at bane vejen for sortspættens indvandring nordpå i Jylland.
- Orkanerne har efterladt mange skovområder i hovedlandet med tusindvis af væltede træer, hvilket mange steder har givet et mere mangfoldigt skovbillede med lysninger, varierede nyplantninger, dødt ved og et rigere liv af insekter til fordel for spætter, siger Hans Christensen.
- I Centraleuropa ved man fra Tyskland, at et sortspættepar generelt kræver et skovområde på cirka 400 hektar for at kunne skaffe føde nok til et kuld unger. Jo mere dødt træ, der er ensbetydende med larver og insekter til spætterne, desto mindre skovarealer vil fuglene generelt kræve for at kunne yngle. Derfor kan stormfald og et efterfølgende større fødeudbud betyde, at sortspætten nøjes med mindre yngleterritorier, siger Hans Christensen.
På den baggrund anbefaler han, at der ikke bliver fjernet for meget dødt ved i skovene i form af flisning og almindelig oprydning, hvis man ønsker at give sortspætten gode levevilkår.
I gennemsnit sidder sortspættens redehul ni meter oppe, og i 95 procent af tilfældene er det hakket ud i en bøg. Gamle ædelgraner kan også huse sortspætter.
Spættehuller i svækkede træer
Den næsten kragestore spættes ovale indgangshul måler i gennemsnit 12 gange 8 centimeter, og det leder ind til et redehul, som er omkring 30-40 centimeter dybt.
Det er blevet påstået, at sortspættens redehul gerne vender mod nordøst, fordi det giver mest læ for de herskende vinde her i landet. Hans Christensen kan dog ikke se nogen kurs i sortspættens valg af verdenshjørne til sin indgang.
Derimod er det en kendsgerning, at sortspættens redehul stort set altid sidder lige under de første grene på større bøgetræer. Det er ligeså sikkert, at hvert par sortspætter har fra 3 til 10 adresser i form af forskellige huller at krybe ind i.
- Et par sortspætter svækker måske i gennemsnit en håndfuld træer, men det er værd at bemærke, at sortspætten aldrig hakker i et 100 procent friskt bøgetræ. Den begynder altid, hvor træet har en lille svaghed, som på længere sigt alligevel vil svække træet. Skovens folk bør lade sortspættens træer stå, for halvdelen af redehullerne bliver genbrugt i flere år. Generelt er der i skovbruget stor forståelse for sortspætten, selv om dens huller kan virke voldsomme. Når man gør regnestykket op, vil fuglene afgjort være en fordel for skovdriften, fordi spætterne æder en lang række arter af insekter, for eksempel barkbiller, som set fra skovfolkenes synsvinkel er skadelige, siger Hans Christensen.
Et sortspættehul står næsten aldrig ubrugt. I reglen er der altid en ”besætter” klar til indflytning i et ledigt hul. Sortspætten baner dermed vejen for øget biodiversitet i de skove, hvor den lever.
- Jeg har stødt på en snes forskellige beboere i sortspættens gamle huller fra flagermus, egern og skovmår over bier, gedehamse til natugler, stære og flagspætter. Hulduen, der i 1970’erne var en sjældenhed, er i dag almindelig i områder med sortspættehuller, fortæller den sønderjyske spætteekspert.
Indvandrede i 1960'erne
Sortspætten er en standfugl, der er trofast over for sit sted. Men når et skovområde er besat af faste ynglepar, må overskuddet af unge spætter finde nye terræner. På den måde udvider sortspætten sit geografiske livsrum.
Sortspætten indvandrede i nyere tid i 1960’erne som ynglefugl i Danmark, da der blev fundet ynglepar i Nordsjælland og på Bornholm. De østdanske sortspætter stammer formentlig fra den sydsvenske bestand, mens de jyske sortspætter antages af have tyske rødder.
De første ynglefund af sortspætter i Jylland stammer fra Silkeborg-skovene omkring 1979.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf 33 28 38 00.
Disse helt overordnede linjer i den store spættes danske udbredelse er kendte, men i år skal Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, som et led i Danmarks overholdelse af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet foretage en landsdækkende registrering af en halv snes udvalgte fuglearter, og sortspætten er én af dem.
Viden fra DOFbasen
Det betyder i praksis, at Institut for Bioscience vil samle alle de brikker af viden, som Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) aktive feltornitologer og caretakere bidrager med i DOFbasen.
Når året er omme, vil de mange brikker af viden fra databasen med aktuelle danske fugleobservationer blive samlet til et nuanceret billede af sortspættens danske udbredelse.
En af de flittigste ornitologer til at taste observationer af sortspætter ind i databasen er Hans Christensen fra Tønder, der i flere årtier har fulgt sortspætten i grænselandet. Hans studier og ringmærkning af sortspætter har givet ny dansk viden om skovens største spætte.
Hans Christensen gjorde sine første erfaringer med nordtyske sortspætter, før arten i 1985 begyndte at yngle i Sønderjylland.
- At dømme efter mine observationer af sortspætter i de sønderjyske skove, er arten i disse år i fremgang i den sydlige del af Jylland. I år har jeg fundet 22 ynglepar af sortspætte i Sønderjylland, og ni par i Tyskland umiddelbart syd for grænsen. Det er det højeste antal par, jeg har kendt i de tre årtier, jeg nøje har fulgt sortspætterne i grænselandet, siger Hans Christensen.
Sortspætten forlader Bornholm
Omkring år 2000 blev den danske bestand af sortspætter skønnet til at være mellem 200 og 300 ynglepar.
- Bornholm, der tidligere var sortspættens danske kerneområde, er tilsyneladende blevet forladt som yngleområde af de store spætter. Og i Gribskov har sortspætten været i tilbagegang i en årrække, men er nu på vej op ad igen i antal. Flere steder i Jylland har sortspætten fremgang, og skovene omkring Silkeborg huser en af landets tætteste regionale bestande. Også Himmerland er med Rold Skov som kernelokalitet kendt som yngleterræn for sortspætter. Kun Vestjylland, Fyn, Lolland, Falster og flere mindre øer mangler som sortspættens faste yngleterræner, siger Hans Christensen.
Orkaner hjælper spætterne
Den sønderjyske spætteekspert, hvis erfaringsgrundlag siden begyndelsen af 1980’erne bygger på op imod 350 forskellige ynglepar af sortspætte, mener, at de seneste årtiers orkaner har bidraget til at bane vejen for sortspættens indvandring nordpå i Jylland.
- Orkanerne har efterladt mange skovområder i hovedlandet med tusindvis af væltede træer, hvilket mange steder har givet et mere mangfoldigt skovbillede med lysninger, varierede nyplantninger, dødt ved og et rigere liv af insekter til fordel for spætter, siger Hans Christensen.
- I Centraleuropa ved man fra Tyskland, at et sortspættepar generelt kræver et skovområde på cirka 400 hektar for at kunne skaffe føde nok til et kuld unger. Jo mere dødt træ, der er ensbetydende med larver og insekter til spætterne, desto mindre skovarealer vil fuglene generelt kræve for at kunne yngle. Derfor kan stormfald og et efterfølgende større fødeudbud betyde, at sortspætten nøjes med mindre yngleterritorier, siger Hans Christensen.
På den baggrund anbefaler han, at der ikke bliver fjernet for meget dødt ved i skovene i form af flisning og almindelig oprydning, hvis man ønsker at give sortspætten gode levevilkår.
I gennemsnit sidder sortspættens redehul ni meter oppe, og i 95 procent af tilfældene er det hakket ud i en bøg. Gamle ædelgraner kan også huse sortspætter.
Spættehuller i svækkede træer
Den næsten kragestore spættes ovale indgangshul måler i gennemsnit 12 gange 8 centimeter, og det leder ind til et redehul, som er omkring 30-40 centimeter dybt.
Det er blevet påstået, at sortspættens redehul gerne vender mod nordøst, fordi det giver mest læ for de herskende vinde her i landet. Hans Christensen kan dog ikke se nogen kurs i sortspættens valg af verdenshjørne til sin indgang.
Derimod er det en kendsgerning, at sortspættens redehul stort set altid sidder lige under de første grene på større bøgetræer. Det er ligeså sikkert, at hvert par sortspætter har fra 3 til 10 adresser i form af forskellige huller at krybe ind i.
- Et par sortspætter svækker måske i gennemsnit en håndfuld træer, men det er værd at bemærke, at sortspætten aldrig hakker i et 100 procent friskt bøgetræ. Den begynder altid, hvor træet har en lille svaghed, som på længere sigt alligevel vil svække træet. Skovens folk bør lade sortspættens træer stå, for halvdelen af redehullerne bliver genbrugt i flere år. Generelt er der i skovbruget stor forståelse for sortspætten, selv om dens huller kan virke voldsomme. Når man gør regnestykket op, vil fuglene afgjort være en fordel for skovdriften, fordi spætterne æder en lang række arter af insekter, for eksempel barkbiller, som set fra skovfolkenes synsvinkel er skadelige, siger Hans Christensen.
Et sortspættehul står næsten aldrig ubrugt. I reglen er der altid en ”besætter” klar til indflytning i et ledigt hul. Sortspætten baner dermed vejen for øget biodiversitet i de skove, hvor den lever.
- Jeg har stødt på en snes forskellige beboere i sortspættens gamle huller fra flagermus, egern og skovmår over bier, gedehamse til natugler, stære og flagspætter. Hulduen, der i 1970’erne var en sjældenhed, er i dag almindelig i områder med sortspættehuller, fortæller den sønderjyske spætteekspert.
Indvandrede i 1960'erne
Sortspætten er en standfugl, der er trofast over for sit sted. Men når et skovområde er besat af faste ynglepar, må overskuddet af unge spætter finde nye terræner. På den måde udvider sortspætten sit geografiske livsrum.
Sortspætten indvandrede i nyere tid i 1960’erne som ynglefugl i Danmark, da der blev fundet ynglepar i Nordsjælland og på Bornholm. De østdanske sortspætter stammer formentlig fra den sydsvenske bestand, mens de jyske sortspætter antages af have tyske rødder.
De første ynglefund af sortspætter i Jylland stammer fra Silkeborg-skovene omkring 1979.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf 33 28 38 00.
