Svalbards knortegæs stiger i antal
onsdag 1. juni 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En af verdens mindste gåsebestande, de lysbugede knortegæs der yngler på Svalbard og i Nordøstgrønland, bevæger sig fra at være truet i retning af øget trivsel.
Jan Skriver
De lysbugede knortegæs, der har Danmark som deres absolut vigtigste vinterkvarter, er netop fløjet omkring 3.000 kilometer fra vores kyster til deres arktiske ynglepladser på den norske øgruppe Svalbard og i Nordøstgrønland.
Men inden afgang på gåserejsen, som de i reglen klarer på bare tre døgn, blev de talt her i landet.
Og facit må fornøje, for det lød på rundt regnet 7.900 lysbugede knortegæs, der i maj holdt til på cirka 35 danske lokaliteter.
- For fyrre år siden var bestanden alvorligt truet. Midt i 1960'erne var der måske bare 1.500 lysbugede knortegæs tilbage i den bestand, som yngler på Svalbard og i Nordøstgrønland. Omkring 1970 blev det anslået, at cirka 2.000 lysbugede knortegæs holdt vinter i Danmark. De seneste år har vi konstateret, at bestanden har været jævnt stigende, men vi må på samme tid sige, at de lysbugede knortegæs endnu ikke har, hvad vi kalder en "gunstig bevaringsstatus". Vi er kun halvvejs, siger Preben Clausen, der er seniorforsker og gåseekspert hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
Biologerne fra DMU har fastsat et kriterium for, hvornår bestanden af lysbugede knortegæs, der ligesom de beslægtede mørkbugede blev jagtfredet i 1972, går fra en status som "ugunstig" til "gunstig". Når bestanden runder 15.000 individer, vil arten i store træk være kommet i smult vand bevaringsmæssigt set.
- De mildere vintre repræsenterer en væsentlig del af forklaringen på fremgangen for de lysbugede knortegæs. I nogle isvintre dør de unge gæs som fluer, mens dødeligheden blandt de gamle gæs kan være op til tre gange så høj som i milde vintre. Det oplevede vi for eksempel under den seneste isvinter i 1995/1996. De mildere vintre er tilsyneladende i stand til at kompensere for den kendsgerning, at gæssene mange steder i de lavvandede danske fjordområder har mistet deres fødegrundlag, fordi ålegræsset er forsvundet, siger Preben Clausen.
Forskeren kan notere, at de lysbugede knortegæs i disse år spreder sig til en lang række nye lokaliteter i Danmark.
- For 10-15 år siden var der kun en halv snes steder, hvor de lysbugede knortegæs holdt til i vinterhalvåret og om foråret her i landet. I dag bliver de regelmæssigt optalt på alle lokaliteter i Limfjorden og på kyststrækningen fra Frederikshavn til Grenå, hvor der er egnede fødemuligheder. Også på Nordfyn har gæssene de seneste vintre etableret en ny rasteplads, fortæller Preben Clausen.
Ligesom sangsvanerne i 1970'erne og 80'erne slog sig på vintersæd, da deres ellers foretrukne føde af ålegræs forsvandt på grund af forurening med næringsstoffer i fjordene, har også den lysbugede knortegås skiftet vaner.
- Vi kan se, at knortegæssene i stigende grad går på vintersæd, noget der hidtil har været næsten ukendt. Flere steder ved Limfjorden og i Mariager og Randers Fjord går gæssene op på de gødede marker og nipper af vintersæden i stedet for at småsulte på fjordene, hvor den naturlige vegetations udbredelse mange steder er markant reduceret, siger Preben Clausen.
Mildere vintre og vintersæd er tilsyneladende opskriften på ny fremgang for Svalbards lysbugede knortegås, der for bare 40 år siden måske var på vej mod at uddø.
Den seneste status for bestanden blev publiceret i 2004 i et samarbejde mellem Wildfowl & Wetlands Trust (England) og Danmarks Miljøundersøgelser.
Rapporten kan hentes på internet-adressen http://www.wwt.org.uk/monitoring/waterbirdreviews/light-bellied-brent-east-atlantic.asp
Læs mere om knortegås her.
Men inden afgang på gåserejsen, som de i reglen klarer på bare tre døgn, blev de talt her i landet.
Og facit må fornøje, for det lød på rundt regnet 7.900 lysbugede knortegæs, der i maj holdt til på cirka 35 danske lokaliteter.
- For fyrre år siden var bestanden alvorligt truet. Midt i 1960'erne var der måske bare 1.500 lysbugede knortegæs tilbage i den bestand, som yngler på Svalbard og i Nordøstgrønland. Omkring 1970 blev det anslået, at cirka 2.000 lysbugede knortegæs holdt vinter i Danmark. De seneste år har vi konstateret, at bestanden har været jævnt stigende, men vi må på samme tid sige, at de lysbugede knortegæs endnu ikke har, hvad vi kalder en "gunstig bevaringsstatus". Vi er kun halvvejs, siger Preben Clausen, der er seniorforsker og gåseekspert hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
Biologerne fra DMU har fastsat et kriterium for, hvornår bestanden af lysbugede knortegæs, der ligesom de beslægtede mørkbugede blev jagtfredet i 1972, går fra en status som "ugunstig" til "gunstig". Når bestanden runder 15.000 individer, vil arten i store træk være kommet i smult vand bevaringsmæssigt set.
- De mildere vintre repræsenterer en væsentlig del af forklaringen på fremgangen for de lysbugede knortegæs. I nogle isvintre dør de unge gæs som fluer, mens dødeligheden blandt de gamle gæs kan være op til tre gange så høj som i milde vintre. Det oplevede vi for eksempel under den seneste isvinter i 1995/1996. De mildere vintre er tilsyneladende i stand til at kompensere for den kendsgerning, at gæssene mange steder i de lavvandede danske fjordområder har mistet deres fødegrundlag, fordi ålegræsset er forsvundet, siger Preben Clausen.
Forskeren kan notere, at de lysbugede knortegæs i disse år spreder sig til en lang række nye lokaliteter i Danmark.
- For 10-15 år siden var der kun en halv snes steder, hvor de lysbugede knortegæs holdt til i vinterhalvåret og om foråret her i landet. I dag bliver de regelmæssigt optalt på alle lokaliteter i Limfjorden og på kyststrækningen fra Frederikshavn til Grenå, hvor der er egnede fødemuligheder. Også på Nordfyn har gæssene de seneste vintre etableret en ny rasteplads, fortæller Preben Clausen.
Ligesom sangsvanerne i 1970'erne og 80'erne slog sig på vintersæd, da deres ellers foretrukne føde af ålegræs forsvandt på grund af forurening med næringsstoffer i fjordene, har også den lysbugede knortegås skiftet vaner.
- Vi kan se, at knortegæssene i stigende grad går på vintersæd, noget der hidtil har været næsten ukendt. Flere steder ved Limfjorden og i Mariager og Randers Fjord går gæssene op på de gødede marker og nipper af vintersæden i stedet for at småsulte på fjordene, hvor den naturlige vegetations udbredelse mange steder er markant reduceret, siger Preben Clausen.
Mildere vintre og vintersæd er tilsyneladende opskriften på ny fremgang for Svalbards lysbugede knortegås, der for bare 40 år siden måske var på vej mod at uddø.
Den seneste status for bestanden blev publiceret i 2004 i et samarbejde mellem Wildfowl & Wetlands Trust (England) og Danmarks Miljøundersøgelser.
Rapporten kan hentes på internet-adressen http://www.wwt.org.uk/monitoring/waterbirdreviews/light-bellied-brent-east-atlantic.asp
Læs mere om knortegås her.
