Fugle savner stilhed i byerne
mandag 6. august 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hvis lydniveauet i omgivelserne er over 50 decibel (dB), hvilket svarer til højlydt samtale, forstyrrer det fuglenes kommunikation og deres mulighed for at yngle. Det viser en ny spansk undersøgelse, skriver bladet Fugle og Natur.
Hvis der var mindre støj i byernes parker, så ville flere fuglearter kunne finde levesteder i storbyen, konkluderer forskere fra det Økologiske Fakultet ved det spanske Extremadura Universitet. "Mange tror, at der kun er duer, spurve, stære, alliker og få andre arter i byen. Og dog kan man i nogle byparker i Spanien og Portugal også finde turtelduer, dværgørne, korttået træløber, pirol, stor flagspætte, lille flagspætte og vendehals", siger Daniel Paton fra forskergruppen.
Støj den vigtigste faktor
Den vigtigste faktor, der afholder disse arter fra i større tal at kolonisere bymiljøer, er baggrundsstøjen, for de har behov for omgivelser, hvor "lydforureningen" ikke overstiger 50 dB. Er larmen for stor, forstyrrer det først og fremmest kommunikationen fuglene imellem.
"Det påvirker visse fugles kaldemekanismer, for mange af dem, fx spætterne, bruger de samme lydfrekvenser som bytrafikken, eller nogle, der ligger tæt op ad. Mange parker ville være perfekte levesteder for små fugle, hvis der var mindre støj", siger Daniel Paton.
Ved hjælp af akustiske lydisoleringer, for eksempel opstilling af støjbarrierer, ville nogle parker og haver kunne tiltrække de sjældneste fugle. På den måde kunne bylandskaber medvirke til bevarelse af bestemte arter, og grøn turisme kunne udvikle sig. Fartbegrænsninger på de omliggende veje ville også være gavnlige, anbefaler de spanske forskere.
Skinger fuglesang i byer
Man har i flere år vidst, at fugle i byer synger kraftigere og i højere frekvens end fugle på landet og i skovene. Det sker i et forsøg på at overdøve byens lavfrekvente støj og larm. Men ny dansk og engelsk forskning har vist, at byens arkitektur også har betydning. Fuglekvidder i høje frekvenser trænger nemlig bedre igennem overfladelandskabet i en by med alle dens mure og veje, der kaster lyden tilbage.
Yderligere information: biolog Knud Flensted, DOF 33283833
Støj den vigtigste faktor
Den vigtigste faktor, der afholder disse arter fra i større tal at kolonisere bymiljøer, er baggrundsstøjen, for de har behov for omgivelser, hvor "lydforureningen" ikke overstiger 50 dB. Er larmen for stor, forstyrrer det først og fremmest kommunikationen fuglene imellem.
"Det påvirker visse fugles kaldemekanismer, for mange af dem, fx spætterne, bruger de samme lydfrekvenser som bytrafikken, eller nogle, der ligger tæt op ad. Mange parker ville være perfekte levesteder for små fugle, hvis der var mindre støj", siger Daniel Paton.
Ved hjælp af akustiske lydisoleringer, for eksempel opstilling af støjbarrierer, ville nogle parker og haver kunne tiltrække de sjældneste fugle. På den måde kunne bylandskaber medvirke til bevarelse af bestemte arter, og grøn turisme kunne udvikle sig. Fartbegrænsninger på de omliggende veje ville også være gavnlige, anbefaler de spanske forskere.
Skinger fuglesang i byer
Man har i flere år vidst, at fugle i byer synger kraftigere og i højere frekvens end fugle på landet og i skovene. Det sker i et forsøg på at overdøve byens lavfrekvente støj og larm. Men ny dansk og engelsk forskning har vist, at byens arkitektur også har betydning. Fuglekvidder i høje frekvenser trænger nemlig bedre igennem overfladelandskabet i en by med alle dens mure og veje, der kaster lyden tilbage.
Yderligere information: biolog Knud Flensted, DOF 33283833
