Hver syvende fredede bramgås flyver omkring med hagl i kroppen
torsdag 30. august 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ved indgangen til jagtstarten 1. september er det tid for danske gåsejægere at minde hinanden om, at bramgåsen har været fredet i EU siden 1972. Forskere har dokumenteret, at 13 procent af alle bramgæs, hvilket svarer til hver syvende fugl, har hagl i sig efter anskydninger. Det er rystende kendsgerninger, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
At være totalfredet i Europa er tilsyneladende ingen garanti for at undgå at blive beskudt.
Det afslører røntgenundersøgelser af 212 bramgæs i Vestjylland, som biolog Thomas Eske Holm og professor Jesper Madsen har udført i regi af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Undersøgelserne dokumenterer, at 13 procent af de voksne bramgæs, hvilket svarer til hvert syvende individ, flyver mere eller mindre svækkede omkring med hagl i kroppen efter at være blevet anskudt.
Hvis tallene kan overføres på den samlede bestand af bramgæs i vores del af verden, flyver cirka 96.000 bramgæs omkring i kystnaturen med hagl i sig.
- Det er svært at forestille sig, at danske jægere står bag anskydninger af en gåseart, der har været fredet i 40 år, og som er meget let at kende fra de jagtbare arter. Det var også svært at tro på tallene, da det tidligere på året kom frem, at 7 procent af et antal røntgenundersøgte ærkedanske og fredede oddere havde hagl i kroppen. Der er tilsyneladende brug for øget selvjustits i visse jægerkredse. Det er værd at minde om her op til jagtstarten 1. september, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Gåseforskerne Thomas Eske Holm og Jesper Madsen kan ved hjælp af røntgen se det mindste hagl i en gåsekrop, men de kan naturligt nok ikke sige, hvor i verden, der er blevet skudt på de EU-fredede bramgæs.
Der foregår en lovlig jagt på bramgåsen i Rusland, og der er tilfælde, hvor der er givet dispensation til at skyde bramgæs, som har forvoldt skader på landbrugsafgrøder. I Vadehavet og Vestjylland har Naturstyrelsen givet landmænd, som generes af store gåseflokke, dispensation til at skyde op til 30 bramgæs om året, og i Tyskland nedlægges der på den konto cirka 600 af de fredede gæs hvert år. Også i Sverige og Estland reguleres et mindre antal.
Men den høje anskydningsprocent kan næppe forklares med disse forhold, påpeger gåseforskerne.
- Vi har flere vidneudsagn, der beretter, at der ulovligt bliver skudt bramgæs i Danmark, og det kan være en medvirkende årsag til de mange anskydninger. Men også krybskytteri på gæssenes trækruter kan bidrage til den høje anskydningsprocent, siger Thomas Eske Holm.
Biologen påpeger, at jagten på bramgæs i Rusland talmæssigt formentlig er meget beskeden.
- Der eksisterer ingen officiel statistik over antallet af nedlagte gæs, men vores kilder siger, at det russiske jagtudbytte kun er på få tusinde bramgæs, blandt andet fordi mange af de arktiske områder, hvor gæssene bliver jaget, er blevet forladt, siger Thomas Eske Holm.
- Den russiske jagt og antallet og omfanget af dispensationer kan dårligt forklare, at 13 procent af bramgæssene er anskudte. Tallene tyder på, at bestanden kan være udsat for en del jagt inden for EU, fastslår biologen.
Bestanden af bramgæs, der er fredet i alle EU-lande, men som i praksis udelukkende opholder sig i Danmark, Tyskland og Nederlandene, er de seneste årtier flerdoblet, så den i disse år tæller cirka 770.000 individer.
Tilvæksten i den bestand af bramgæs, der yngler i Vestrusland og Nordvesteuropa, har været på cirka otte procent om året de senere år.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20 – 31 16 20 30.
Thomas Eske Holm, biolog, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 87 61.
Det afslører røntgenundersøgelser af 212 bramgæs i Vestjylland, som biolog Thomas Eske Holm og professor Jesper Madsen har udført i regi af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Undersøgelserne dokumenterer, at 13 procent af de voksne bramgæs, hvilket svarer til hvert syvende individ, flyver mere eller mindre svækkede omkring med hagl i kroppen efter at være blevet anskudt.
Hvis tallene kan overføres på den samlede bestand af bramgæs i vores del af verden, flyver cirka 96.000 bramgæs omkring i kystnaturen med hagl i sig.
- Det er svært at forestille sig, at danske jægere står bag anskydninger af en gåseart, der har været fredet i 40 år, og som er meget let at kende fra de jagtbare arter. Det var også svært at tro på tallene, da det tidligere på året kom frem, at 7 procent af et antal røntgenundersøgte ærkedanske og fredede oddere havde hagl i kroppen. Der er tilsyneladende brug for øget selvjustits i visse jægerkredse. Det er værd at minde om her op til jagtstarten 1. september, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Gåseforskerne Thomas Eske Holm og Jesper Madsen kan ved hjælp af røntgen se det mindste hagl i en gåsekrop, men de kan naturligt nok ikke sige, hvor i verden, der er blevet skudt på de EU-fredede bramgæs.
Der foregår en lovlig jagt på bramgåsen i Rusland, og der er tilfælde, hvor der er givet dispensation til at skyde bramgæs, som har forvoldt skader på landbrugsafgrøder. I Vadehavet og Vestjylland har Naturstyrelsen givet landmænd, som generes af store gåseflokke, dispensation til at skyde op til 30 bramgæs om året, og i Tyskland nedlægges der på den konto cirka 600 af de fredede gæs hvert år. Også i Sverige og Estland reguleres et mindre antal.
Men den høje anskydningsprocent kan næppe forklares med disse forhold, påpeger gåseforskerne.
- Vi har flere vidneudsagn, der beretter, at der ulovligt bliver skudt bramgæs i Danmark, og det kan være en medvirkende årsag til de mange anskydninger. Men også krybskytteri på gæssenes trækruter kan bidrage til den høje anskydningsprocent, siger Thomas Eske Holm.
Biologen påpeger, at jagten på bramgæs i Rusland talmæssigt formentlig er meget beskeden.
- Der eksisterer ingen officiel statistik over antallet af nedlagte gæs, men vores kilder siger, at det russiske jagtudbytte kun er på få tusinde bramgæs, blandt andet fordi mange af de arktiske områder, hvor gæssene bliver jaget, er blevet forladt, siger Thomas Eske Holm.
- Den russiske jagt og antallet og omfanget af dispensationer kan dårligt forklare, at 13 procent af bramgæssene er anskudte. Tallene tyder på, at bestanden kan være udsat for en del jagt inden for EU, fastslår biologen.
Bestanden af bramgæs, der er fredet i alle EU-lande, men som i praksis udelukkende opholder sig i Danmark, Tyskland og Nederlandene, er de seneste årtier flerdoblet, så den i disse år tæller cirka 770.000 individer.
Tilvæksten i den bestand af bramgæs, der yngler i Vestrusland og Nordvesteuropa, har været på cirka otte procent om året de senere år.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20 – 31 16 20 30.
Thomas Eske Holm, biolog, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 87 61.
