Randzoner koster kassen, men viser vejen!
mandag 3. september 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Debat: Randzonerne tilgodeser den almindelige natur, og EU’s skatteydere betaler landbruget ganske godt for dem. I alt 210 mio. kr. om året for ca. 500 km2. Det er vel ikke så ringe? Vejen frem er nu, at endnu flere landbrugsstøttekroner bruges på natur i dyrkningsfladen og i vores mange Natura 2000-områder.
Egon Østergaard, Formand, Dansk Ornitologisk Forening
Danmark er verdens mest intensivt dyrkede land, så der er brug for mere natur; både den almindelige og den særlige og sjældne. De nye randzoner på 10 m omkring søer og langs vandløb er en realitet 1. september, hvor 500 km2 marker ikke længere må dyrkes med afgrøder, sprøjtes eller gødes. Det vil helt sikkert gavne mange af de trængte arter i landbrugslandet, at vi på denne måde får 2,2 pct. af det danske landbrugsareal taget ud af intensiv drift.
Ikke gratis glæder
Randzonerne udlægges primært for at afbøde landbrugserhvervets forurening af de danske vådområder, og landbruget får god betaling ved EU’s kasse ét. I alt 210 mio. kr. om året, eller i gennemsnit 4.200 kr. per ha. Godt halvdelen, 115 mio. kr., betaler danskerne via EU som landbrugsstøtte på ca. 2.100 kr. per ha, mens de 95,6 mio. kr. er kompensation for udbyttetab betalt af landdistriktsmidler også fra skatteyderne i EU.
For visse arealer, især de sandede randzoner (40 pct. af arealet), er der tale om en ganske god forretning, idet det for flere afgrødetypers vedkommende giver direkte underskud, når de forsøges dyrket på sandjord langs søer og vandløb. Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet har således i 2011 beregnet, at indkomsttabet per ha ved randzoner typisk vil ligge i intervallet 0-2.500 kr. med mindst på sandjord. Afhængig af husdyrtætheden kommer yderligere et harmonitab på 0-980 kr. Set i det perspektiv vil adskillige landmænd sikkert være ganske godt tilfredse med de 2.100 kr. per ha for randzonerne. Oven i dette skal lægges yderligere en indtægt på 2.100 kr. per ha i enkeltbetaling. At kunne inkassere ca. 4.200 kr. per ha per år ved at udfylde et ansøgningsskema er vel i grunden ikke så slemt.
De vrede og højtråbende landmænd, der opfordrer til boykot af loven, har ikke hørt, at politikerne, både de blå og de røde, er parate til at betale for mere natur og bruge yderligere udgifter på at afbøde nogle af de skader, landbruget påfører det danske vandmiljø. Det er vel heller ikke så slemt!
Mange steder er de små naturområder helt forsvundet, så her giver randzonerne mere variation og lidt af den natur tilbage, som forsvandt i 2008, hvor 1.300 km2 braklagte arealer blev opdyrket. På de randzoner, hvor der opstår særlig værdifuld natur, bør arealerne sikres permanent mod opdyrkning ved udbetaling af en engangserstatning til landmanden.
Mere natur
Men 500 km2 redder ikke Danmarks biodiversitet. Der er brug for endnu mere natur finansieret af staten og EU. Landbrugsstøtteordningerne bør bruges langt mere målrettet på halvkulturarealer, fx de græssede enge, så landmanden tilskyndes økonomisk til at styrke naturindholdet på de ekstensivt drevne arealer. Også i dyrkningsfladerne er der brug for en større indsats for at fremme naturen, fx i form af mere økologi og naturvenlig drift. Gerne i lighed med England, hvor landmænd i langt højere grad tilskyndes økonomisk til at tage naturhensyn. På EU-sprog: mere modulation af landbrugsstøttekroner til natur, også den værdifulde.
Ikke gratis glæder
Randzonerne udlægges primært for at afbøde landbrugserhvervets forurening af de danske vådområder, og landbruget får god betaling ved EU’s kasse ét. I alt 210 mio. kr. om året, eller i gennemsnit 4.200 kr. per ha. Godt halvdelen, 115 mio. kr., betaler danskerne via EU som landbrugsstøtte på ca. 2.100 kr. per ha, mens de 95,6 mio. kr. er kompensation for udbyttetab betalt af landdistriktsmidler også fra skatteyderne i EU.
For visse arealer, især de sandede randzoner (40 pct. af arealet), er der tale om en ganske god forretning, idet det for flere afgrødetypers vedkommende giver direkte underskud, når de forsøges dyrket på sandjord langs søer og vandløb. Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet har således i 2011 beregnet, at indkomsttabet per ha ved randzoner typisk vil ligge i intervallet 0-2.500 kr. med mindst på sandjord. Afhængig af husdyrtætheden kommer yderligere et harmonitab på 0-980 kr. Set i det perspektiv vil adskillige landmænd sikkert være ganske godt tilfredse med de 2.100 kr. per ha for randzonerne. Oven i dette skal lægges yderligere en indtægt på 2.100 kr. per ha i enkeltbetaling. At kunne inkassere ca. 4.200 kr. per ha per år ved at udfylde et ansøgningsskema er vel i grunden ikke så slemt.
De vrede og højtråbende landmænd, der opfordrer til boykot af loven, har ikke hørt, at politikerne, både de blå og de røde, er parate til at betale for mere natur og bruge yderligere udgifter på at afbøde nogle af de skader, landbruget påfører det danske vandmiljø. Det er vel heller ikke så slemt!
Mange steder er de små naturområder helt forsvundet, så her giver randzonerne mere variation og lidt af den natur tilbage, som forsvandt i 2008, hvor 1.300 km2 braklagte arealer blev opdyrket. På de randzoner, hvor der opstår særlig værdifuld natur, bør arealerne sikres permanent mod opdyrkning ved udbetaling af en engangserstatning til landmanden.
Mere natur
Men 500 km2 redder ikke Danmarks biodiversitet. Der er brug for endnu mere natur finansieret af staten og EU. Landbrugsstøtteordningerne bør bruges langt mere målrettet på halvkulturarealer, fx de græssede enge, så landmanden tilskyndes økonomisk til at styrke naturindholdet på de ekstensivt drevne arealer. Også i dyrkningsfladerne er der brug for en større indsats for at fremme naturen, fx i form af mere økologi og naturvenlig drift. Gerne i lighed med England, hvor landmænd i langt højere grad tilskyndes økonomisk til at tage naturhensyn. På EU-sprog: mere modulation af landbrugsstøttekroner til natur, også den værdifulde.
