Vær med til at beskytte fuglene
fredag 3. juni 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Rigtige ornitologer tæller fugle! DOF gennemfører nu på 30. år punkttællingsprojektet, der har til formål at følge bestandsudviklingen hos de almindelige danske ynglefugle. Det gør projektet så godt, at det for hovedparten af de almindelige fuglearter gælder, at det er den eneste viden vi har om bestandsændringerne.
Henning Heldbjerg
Kender du fuglene på din foretrukne lokalitet, har vi brug for din hjælp. Vi tæller frem til 15. juni, så du kan lige nå at være med til årets punkttælling. Sæt to timer af til DOF og fuglene, snup en rute med 10 punkter og bidrag dermed til DOF's store projekt. I øjeblikket indsamles viden om fuglene af trænede ornitologer på over 300 forskellige ruter, men vi har brug for så mange som muligt.
Vi søger deltagere i hele landet, men mangler særligt tællere i følgende områder:
Nordjyllands Amt, sydlige del af Ringkøbing Amt, nordvestlige del af Vejle Amt, Ribe og Sønderjyllands amter, store dele af Fyn og øerne, nordlige del af Roskilde Amt, Stevns, Lolland og Møn samt stort set alle mindre øer.
Det er de almindelige fugle det gælder, men der falder også jævnligt observationer af sjældnere fugle af, fx er der indrapporteret observationer af en lundsanger ved Roskilde og en vagtel i Nordsjælland. Sidstnævnte blev fundet på en agerlands-rute og det er også særligt tællinger fra det åbne land vi mangler.
Tilmeld dig nu! - måske finder du selv et hit?! - og måske hjælper du blot til med, at vi alle bliver lidt klogere på, hvordan det går med de almindelige danske fugle, hvilket vi vil sætte stor pris på.
Læs mere på projektets hjemmeside, og rekvirer materiale hos DOF ved henning.heldbjerg@dof.dk