Danmarks isfugle skal tælles efter vintre med is
mandag 10. september 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I 2012 er der ekstra fokus på den mest farvestrålende ynglefugl i den danske natur. På trods af sit navn har isfuglen svært ved at overleve lange perioder med frost, der lægger låg på den lille fiskers spisekamre
Jan Skriver
I omkring en snes år fra midten af 1980’erne var isfuglen i fremgang som dansk ynglefugl, men måske er fremgangen bremset eller ligefrem vendt til en tilbagegang efter de seneste tre vintre, der alle har budt på lange frostperioder
Det vil i løbet af den kommende tid blive afsløret, når årets observationer af ynglende isfugle i Danmark bliver samlet.
I 2012 er der nemlig ekstra fokus på isfuglen, fordi Danmark som et led i overholdelsen af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv skal foretage en landsdækkende registrering af arten.
- Vi er spændte på, om isfuglen virkelig er gået tilbage eller har holdt skansen trods de seneste langvarige vintre. I slutningen af 1970’erne og i begyndelsen af 80’erne så vi et dyk i isfuglens danske ynglebestand på grund af en række meget hårde vintre. Men siden da har isfuglen nydt godt af en lang, lang række af milde, grønne vintre, inden vi de seneste år så igen har oplevet, hvad det vil sige at have vinter, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han opfordrer alle danskere, der måtte kende til ynglepar af isfugl til at give foreningen et praj, for der kan sagtens putte sig ukendte ynglepar ved eller nær mindre åer og søer.
En isfugl behøver ikke at have sit redehul i en skrænt, der ligger umiddelbart ud til en vandflade. Den kan godt etablere sig flere hundrede meter fra et vandløb eller en sø, bare der er en stejl og fredfyldt skrænt til rådighed, hvor den kan grave sit redehul, der kan være en meter dybt.
Det er primært trænede feltornitologer, der vil lægge øjne og ører til registreringer af isfugle, der så vil blive plottet ind i DOFbasen, som er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database over fugleobservationer.
Derpå kan Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet samle de mange små brikker af observationer til et aktuelt billede af den danske bestand af isfugle.
- Det kan godt være, at isfuglen i kraft af sit navn signalerer, at den kan klare en vinter, men ”is” i artens navn stammer fra det tyske ”Eisvogel”, der betyder jernfugl, hvilket hentyder til dens metalglinsende fjerdragt. Is er netop isfuglens værste fjende, for isen kan forhindre fuglene i at styrtdykke efter de småfisk, der er dens livsgrundlag, siger Knud Flensted.
Ifølge biologen skal forklaringen på isfuglens fremgang fra midten af 1980’erne ikke alene søges i milde vintre, men også i den kendsgerning, at de danske vandløb fik det miljømæssigt bedre på grund af en mere skånsom vedligeholdelse af vandløb, vandmiljøplaner og bedre renseanlæg i byerne.
- Isfuglen er afhængig af rene, klare vande med store bestande af ørredyngel og andre småfisk.
Det var vand på isfuglens mølle, at der efter 1986, da den første vandmiljøplan blev vedtaget, kom ekstra fokus på vores vandmiljø. Ændret vedligeholdelse af åer og bække i retning af en mere naturlig grødevækst på bunden og dermed hurtigere strømmende vandløb har også været til gunst for isfuglen, siger Knud Flensted.
Den farvestrålende fugl kan ikke alene ses ved de ferske danske vande. Særligt i træktiderne forår og efterår kan man i havneområder samt i vige og fjordbugter være heldig at støde på en isfugl.
Men ofte er fuglen sky og den flygter i en snorlige flugt, der kan ligne en blå pil, som er skudt af sted.
De fleste danske isfugle yngler i Østjylland, hvor der er særligt mange af de rene, klare vandløb, hvis småfisk brødføder isfuglen.
Men også Fyn og Sjælland er blevet yngleterræner for isfuglen, der først begyndte at yngle i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) mobil: 21 24 22 75.
Det vil i løbet af den kommende tid blive afsløret, når årets observationer af ynglende isfugle i Danmark bliver samlet.
I 2012 er der nemlig ekstra fokus på isfuglen, fordi Danmark som et led i overholdelsen af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv skal foretage en landsdækkende registrering af arten.
- Vi er spændte på, om isfuglen virkelig er gået tilbage eller har holdt skansen trods de seneste langvarige vintre. I slutningen af 1970’erne og i begyndelsen af 80’erne så vi et dyk i isfuglens danske ynglebestand på grund af en række meget hårde vintre. Men siden da har isfuglen nydt godt af en lang, lang række af milde, grønne vintre, inden vi de seneste år så igen har oplevet, hvad det vil sige at have vinter, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han opfordrer alle danskere, der måtte kende til ynglepar af isfugl til at give foreningen et praj, for der kan sagtens putte sig ukendte ynglepar ved eller nær mindre åer og søer.
En isfugl behøver ikke at have sit redehul i en skrænt, der ligger umiddelbart ud til en vandflade. Den kan godt etablere sig flere hundrede meter fra et vandløb eller en sø, bare der er en stejl og fredfyldt skrænt til rådighed, hvor den kan grave sit redehul, der kan være en meter dybt.
Det er primært trænede feltornitologer, der vil lægge øjne og ører til registreringer af isfugle, der så vil blive plottet ind i DOFbasen, som er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database over fugleobservationer.
Derpå kan Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet samle de mange små brikker af observationer til et aktuelt billede af den danske bestand af isfugle.
- Det kan godt være, at isfuglen i kraft af sit navn signalerer, at den kan klare en vinter, men ”is” i artens navn stammer fra det tyske ”Eisvogel”, der betyder jernfugl, hvilket hentyder til dens metalglinsende fjerdragt. Is er netop isfuglens værste fjende, for isen kan forhindre fuglene i at styrtdykke efter de småfisk, der er dens livsgrundlag, siger Knud Flensted.
Ifølge biologen skal forklaringen på isfuglens fremgang fra midten af 1980’erne ikke alene søges i milde vintre, men også i den kendsgerning, at de danske vandløb fik det miljømæssigt bedre på grund af en mere skånsom vedligeholdelse af vandløb, vandmiljøplaner og bedre renseanlæg i byerne.
- Isfuglen er afhængig af rene, klare vande med store bestande af ørredyngel og andre småfisk.
Det var vand på isfuglens mølle, at der efter 1986, da den første vandmiljøplan blev vedtaget, kom ekstra fokus på vores vandmiljø. Ændret vedligeholdelse af åer og bække i retning af en mere naturlig grødevækst på bunden og dermed hurtigere strømmende vandløb har også været til gunst for isfuglen, siger Knud Flensted.
Den farvestrålende fugl kan ikke alene ses ved de ferske danske vande. Særligt i træktiderne forår og efterår kan man i havneområder samt i vige og fjordbugter være heldig at støde på en isfugl.
Men ofte er fuglen sky og den flygter i en snorlige flugt, der kan ligne en blå pil, som er skudt af sted.
De fleste danske isfugle yngler i Østjylland, hvor der er særligt mange af de rene, klare vandløb, hvis småfisk brødføder isfuglen.
Men også Fyn og Sjælland er blevet yngleterræner for isfuglen, der først begyndte at yngle i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) mobil: 21 24 22 75.
