Skarven risikerer at blive en truet fugleart
mandag 17. september 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Stop den massive regulering af den danske skarvbestand, lyder opfordringen fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der minder om, at skarven er en af de fuglearter, som Danmark har det største internationale ansvar for at passe på.
Jan Skriver
Selv om den danske bestand af skarver i løbet af få år er reduceret med mere end en tredjedel, bliver æggene i mere end hver tiende rede fortsat forhindret i at klække.
Det fremgår af den netop offentliggjorte opgørelse over Danmarks ynglebestand af skarver, som Institut for Bioscience, Aarhus Universitet står bag.
I 2012-ynglesæsonen blev der reguleret æg i knap 3.000 danske skarvreder, hvilket er 11 procent af alle reder i Danmarks skarvkolonier.
Og det er en kritisabel strategi, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Med en bestandsreduktion på mere end en tredjedel inden for få år, kandiderer skarven til at komme på den danske rødliste over truede og sårbare arter. Miljøministeren har inden for den nugældende skarvforvaltningsplan pligt til at sikre, at bestanden ikke bliver truet, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
Årets opgørelse af ynglende danske skarver viser, at der i 2012 ynglede 27.109 par skarver i Danmark. Der er tale om en fremgang på rundt regnet 1.500 par i forhold til 2011, da 25.200 par ynglede efter flere års dramatisk nedtur for bestanden.
Da den danske bestand af skarver toppede i midten af 1990’erne, ynglede cirka 42.500 par.
- Den danske naturs bæreevne for skarven var omtrent nået i midten af 1990’erne. Men netop da bestanden var ved at stabilisere sig, intensiverede Miljøministeriet og Naturstyrelsen reguleringen ved at sprøjte olie på et stort antal æg i skarvrederne, så æggene ikke klækkede. Det ødelagde ynglesuccesen, så bestanden gik dramatisk tilbage. Den omfattende bekæmpelse af de ynglende fugle er uden tvivl den unaturlige hovedårsag til skarvens tilbagegang. Men også de seneste kolde vintre og det stigende antal havørne, der jager skarver, har haft en negativ effekt på antallet af fugle, siger Knud Flensted, der påpeger, at foreningen accepterer skræmmeforanstaltninger over for skarver.
De problemer, som skarven forvolder på for eksempel laksesmolt, skal kunne afværges lokalt ved at skræmme skarverne bort.
I perioden 2003-2009 blev der årligt reguleret æg i cirka 6.000 reder i de danske skarvkolonier. De senere år, hvor bestanden har været kraftigt reduceret, er cirka 3.000 reder hvert år blevet reguleret.
Forvaltningsplanen for Danmarks ynglebestand af skarver har ikke til formål at bringe bestanden ned til et bestemt niveau. Den overordnede målsætning er, som det hedder, ”under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri”.
- Skarven er en af de fuglearter, som Danmark har det største ansvar for at passe godt på, fordi vores kystnatur huser en stor procentdel af bestanden. Derfor er det på sin plads at overveje, om ikke bekæmpelsen i kolonierne skal drosles markant ned de næste ynglesæsoner, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening.
Afrapporteringen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der er samlet og forfattet af biologerne Thomas Bregnballe og Ole Roland Therkildsen, viser, at kun den nordlige del af Kattegat har haft en nedgang i antallet af ynglepar, mens de vestjyske fjorde og det sydvestlige Kattegat har haft stabile bestande fra 2011 til 2012
I Limfjorden, Det sydfynske Øhav, det nordlige Sjælland og i Smålandsfarvandet er der noteret svag fremgang i kolonierne. Fremgangen finder dog sted på baggrund af den ringeste ynglesæson i årtier for Danmarks skarver.
Det er karakteristisk, at der over de seneste 30 år er sket en gradvis spredning af de ynglende skarver i Danmark, så skarven nu yngler geografisk mere jævnt fordelt over hele landet og i væsentligt mindre kolonier end tidligere.
Kun seks af de 64 kolonier i 2012 har haft flere end 1.000 reder.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand DOF.
Tlf. 31 16 20 30.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) – mobil: 21 24 22 75.
Fakta:
Tabel over Antal reder optalt i 2008-2011
Figur over skarvens tilbagegang. (Den røde linie viser skarvens danske bestand, den blå linie viser antallet af regulerede skarvreder.)
Kilde: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Det fremgår af den netop offentliggjorte opgørelse over Danmarks ynglebestand af skarver, som Institut for Bioscience, Aarhus Universitet står bag.
I 2012-ynglesæsonen blev der reguleret æg i knap 3.000 danske skarvreder, hvilket er 11 procent af alle reder i Danmarks skarvkolonier.
Og det er en kritisabel strategi, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Med en bestandsreduktion på mere end en tredjedel inden for få år, kandiderer skarven til at komme på den danske rødliste over truede og sårbare arter. Miljøministeren har inden for den nugældende skarvforvaltningsplan pligt til at sikre, at bestanden ikke bliver truet, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
Årets opgørelse af ynglende danske skarver viser, at der i 2012 ynglede 27.109 par skarver i Danmark. Der er tale om en fremgang på rundt regnet 1.500 par i forhold til 2011, da 25.200 par ynglede efter flere års dramatisk nedtur for bestanden.
Da den danske bestand af skarver toppede i midten af 1990’erne, ynglede cirka 42.500 par.
- Den danske naturs bæreevne for skarven var omtrent nået i midten af 1990’erne. Men netop da bestanden var ved at stabilisere sig, intensiverede Miljøministeriet og Naturstyrelsen reguleringen ved at sprøjte olie på et stort antal æg i skarvrederne, så æggene ikke klækkede. Det ødelagde ynglesuccesen, så bestanden gik dramatisk tilbage. Den omfattende bekæmpelse af de ynglende fugle er uden tvivl den unaturlige hovedårsag til skarvens tilbagegang. Men også de seneste kolde vintre og det stigende antal havørne, der jager skarver, har haft en negativ effekt på antallet af fugle, siger Knud Flensted, der påpeger, at foreningen accepterer skræmmeforanstaltninger over for skarver.
De problemer, som skarven forvolder på for eksempel laksesmolt, skal kunne afværges lokalt ved at skræmme skarverne bort.
I perioden 2003-2009 blev der årligt reguleret æg i cirka 6.000 reder i de danske skarvkolonier. De senere år, hvor bestanden har været kraftigt reduceret, er cirka 3.000 reder hvert år blevet reguleret.
Forvaltningsplanen for Danmarks ynglebestand af skarver har ikke til formål at bringe bestanden ned til et bestemt niveau. Den overordnede målsætning er, som det hedder, ”under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri”.
- Skarven er en af de fuglearter, som Danmark har det største ansvar for at passe godt på, fordi vores kystnatur huser en stor procentdel af bestanden. Derfor er det på sin plads at overveje, om ikke bekæmpelsen i kolonierne skal drosles markant ned de næste ynglesæsoner, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening.
Afrapporteringen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der er samlet og forfattet af biologerne Thomas Bregnballe og Ole Roland Therkildsen, viser, at kun den nordlige del af Kattegat har haft en nedgang i antallet af ynglepar, mens de vestjyske fjorde og det sydvestlige Kattegat har haft stabile bestande fra 2011 til 2012
I Limfjorden, Det sydfynske Øhav, det nordlige Sjælland og i Smålandsfarvandet er der noteret svag fremgang i kolonierne. Fremgangen finder dog sted på baggrund af den ringeste ynglesæson i årtier for Danmarks skarver.
Det er karakteristisk, at der over de seneste 30 år er sket en gradvis spredning af de ynglende skarver i Danmark, så skarven nu yngler geografisk mere jævnt fordelt over hele landet og i væsentligt mindre kolonier end tidligere.
Kun seks af de 64 kolonier i 2012 har haft flere end 1.000 reder.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand DOF.
Tlf. 31 16 20 30.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) – mobil: 21 24 22 75.
Fakta:
Tabel over Antal reder optalt i 2008-2011
Figur over skarvens tilbagegang. (Den røde linie viser skarvens danske bestand, den blå linie viser antallet af regulerede skarvreder.)
Kilde: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.