Folketinget bør sikre flere midler til dansk naturforvaltning
onsdag 3. oktober 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Der mangler penge til den danske natur som aldrig før. EU og private fonde bidrager, men de statslige midler til naturgenopretning forsvandt stort set med aftalen om Grøn vækst i 2009. Der er brug for mere natur på finansloven, og danskerne vil gerne betale for varen.
Egon Østergaard Formand, Dansk Ornitologisk Forening
Når Natur- og Landbrugskommissionen om ikke så længe fremlægger sine anbefalinger om landbrug og natur, følger de i kølvandet på Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 om En rig natur i et rigt samfund. Selvom der er gået over et årti, er udfordringerne grundlæggende de samme, for det handler fortsat om mere plads til naturen og et landbrug, der i langt højere grad bidrager til biodiversiteten. En helt afgørende forudsætning for, om det vil lykkes at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, er, at der er midler og vilje til stede. Viljen har regeringen udtrykt i regeringsgrundlaget fra 2011, hvor det fremgår, at sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur bør være en central del af Danmarks værdi- og velfærdspolitik.
Styrk naturforvaltningen
Når regeringen fra 2013 skal implementere anbefalingerne på natur- og landbrugsområdet bliver der uden tvivl brug for flere midler til den trængte biodiversitet, både ved statslige opkøb til naturgenopretning, driftsændringer i skov- og landbrug og fokuseret pleje af den eksisterende natur med høj værdi. Kort sagt, der er brug for flere statslige midler til natur. I den forbindelse er det glædeligt, at organisationen Landbrug og Fødevarer i 2011 har formuleret en række anbefalinger til en indsats på natur- og biodiversitetsområdet, bl.a. en målrettet omlægning af landbrugsarealer til natur på baggrund af engangserstatninger. Det lover godt for en dialog, men der skal penge på bordet.
EU bidrager til den danske naturforvaltning på forskellig vis, blandt andet gennem landdistriktsmidler og LIFE-ordningen, men også de vigtige Natura 2000-handleplaner baserer sig i stor stil på eksterne penge.
Også private fonde har gennem en længere årrække markant løftet den danske naturkapital ved i privat regi at gennemføre meget store naturgenopretninger. Det sidste eksempel er Aage V. Jensen Naturfonds genskabelse af Filsø med naturgenopretning af et 23 km2 stort område.
Tidligere var der også store statslige midler til naturgenopretning, hvilket bl.a. resulterede i store naturprojekter som fx Skjern Å projektet. I 2009 blev midlerne imidlertid overført til den forrige regerings Grøn Vækst, hvor de primært skulle bruges på vådområdeindsatsen for at efterleve Vandrammedirektivet. I det fremlagte forslag til Finanslov 2013 er der desværre også kun meget beskedne midler til statslige opkøb af natur.
Hvad koster det, og vil vi betale?
Vismændene i De Økonomiske Råd satte i deres miljøøkonomiske rapport fra februar 2012 tal på, hvad det koster om året at standse tilbagegangen i den danske biodiversitet. Vurderingen var 800 mio. kr. eller 160 kr. per dansker. Den udgift vil danskerne trods krisen næppe falde i svime over. Det kom også til udtryk på det borgertopmøde, som Naturstyrelsen og Teknologirådet afholdt i januar 2012. Her ville et repræsentativt udsnit på 175 borgere betale 500 kr. om året for, at Danmark blev et foregangsland på biodiversitet. Der er al mulig grund til, at staten afsætter flere midler til statslig naturgenopretning, når den gode vilje skal omsættes i praksis, og vi behøver ikke at vente med at gå i gang, til alle planerne er på plads. Der er masser af naturprojekter, der venter her og nu.
Styrk naturforvaltningen
Når regeringen fra 2013 skal implementere anbefalingerne på natur- og landbrugsområdet bliver der uden tvivl brug for flere midler til den trængte biodiversitet, både ved statslige opkøb til naturgenopretning, driftsændringer i skov- og landbrug og fokuseret pleje af den eksisterende natur med høj værdi. Kort sagt, der er brug for flere statslige midler til natur. I den forbindelse er det glædeligt, at organisationen Landbrug og Fødevarer i 2011 har formuleret en række anbefalinger til en indsats på natur- og biodiversitetsområdet, bl.a. en målrettet omlægning af landbrugsarealer til natur på baggrund af engangserstatninger. Det lover godt for en dialog, men der skal penge på bordet.
EU bidrager til den danske naturforvaltning på forskellig vis, blandt andet gennem landdistriktsmidler og LIFE-ordningen, men også de vigtige Natura 2000-handleplaner baserer sig i stor stil på eksterne penge.
Også private fonde har gennem en længere årrække markant løftet den danske naturkapital ved i privat regi at gennemføre meget store naturgenopretninger. Det sidste eksempel er Aage V. Jensen Naturfonds genskabelse af Filsø med naturgenopretning af et 23 km2 stort område.
Tidligere var der også store statslige midler til naturgenopretning, hvilket bl.a. resulterede i store naturprojekter som fx Skjern Å projektet. I 2009 blev midlerne imidlertid overført til den forrige regerings Grøn Vækst, hvor de primært skulle bruges på vådområdeindsatsen for at efterleve Vandrammedirektivet. I det fremlagte forslag til Finanslov 2013 er der desværre også kun meget beskedne midler til statslige opkøb af natur.
Hvad koster det, og vil vi betale?
Vismændene i De Økonomiske Råd satte i deres miljøøkonomiske rapport fra februar 2012 tal på, hvad det koster om året at standse tilbagegangen i den danske biodiversitet. Vurderingen var 800 mio. kr. eller 160 kr. per dansker. Den udgift vil danskerne trods krisen næppe falde i svime over. Det kom også til udtryk på det borgertopmøde, som Naturstyrelsen og Teknologirådet afholdt i januar 2012. Her ville et repræsentativt udsnit på 175 borgere betale 500 kr. om året for, at Danmark blev et foregangsland på biodiversitet. Der er al mulig grund til, at staten afsætter flere midler til statslig naturgenopretning, når den gode vilje skal omsættes i praksis, og vi behøver ikke at vente med at gå i gang, til alle planerne er på plads. Der er masser af naturprojekter, der venter her og nu.
