Ekstremt sjælden nattergal fanget på Christiansø
mandag 15. oktober 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En Manchurernattergal blev søndag 14. oktober om eftermiddagen føjet til listen over fuglearter set i Danmark. Det skete, da ringmærkeren Jens Mikkel Lausten fangede et eksemplar af denne østlige art, som kun er set fire gange tidligere i vores del af verden
Jan Skriver
Den skulle have været på vej til et varmt vinterophold i den sydlige del af Kina, i den nordlige del af Indonesien eller måske i Thailands fugtige varme.
Men et eller andet gik galt med retningssansen på fuglens træk fra ynglepladserne omkring Altaibjergene i vest til Sakhalin langt mod øst i Rusland.
Og pludselig en søndag i oktober fløj den i et ringmærkningsnet på Christiansø nordøst for Bornholm, hvor ringmærkeren Jens Mikkel Lausten fra København nænsomt kunne pille den ud af nettet og sætte en lille, let metalring omkring dens ene ben.
Danmarks første observation af en manchurernattergal var en realitet, og den lille fugl med den store stemme befinder sig måske endnu på klippeøen.
- Den var i fin form i går, da den blev ringmærket, og da vejret netop nu er regnfuldt og blæsende kan den have valgt at blive på øen. Der var dog i nat en periode med klart vejr, så den kan have trukket videre, siger Jens Mikkel Lausten.
Kun fire gange tidligere er manchurernattergalen set i vores del af verden. Der er tre observationer fra Storbritannien på henholdsvis Fair Isle i 2004, Orkneyøerne i 2010 og Norfolk i 2011. Alle disse britiske fund er fra oktober.
Desuden er der i Europa et fund fra Bialystok i Polen i december 2005, oplyser internetmagasinet Netfugl.dk.
For Jens Mikkel Lausten var det overraskende, at der skulle flyve en ekstrem sjælden trækgæst fra egne langt mod øst i nettet netop nu, for dette efterår har ikke budt på klassisk og gunstigt Christiansøvejr.
- Normalt giver vinde fra nordlige og østlige retninger gerne med lidt tungt vejr de største forekomster af trækfugle på øen og de mest spektakulære fund. Men vinden har været i sydvest på det seneste, så det var meget overraskende omstændigheder at fange en manchurernattergal i, siger Jens Mikkel Lausten.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
Jens Mikkel Lausten, ringmærker.
Mobil: 20 31 92 12.