Før fuglesangen forsvinder
mandag 5. november 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Mange mennesker ville høre mange flere fugle med høreapparat. For 55-årige Bo Kayser betød det 60 procent flere fugle, skriver bladet Fugle og Natur.
Bo Kayser er biolog og IT-konsulent og har set på fugle det meste af sit liv. De senere år har han fået stadig større besvær med at høre fuglene og andre lyde i naturen:
”Efterhånden blev skimmelflagermus, græshopper, fuglekonger og græshoppesangere tavse for mig, og her i foråret var vindroslens ”dsiii” kald forsvundet. Der sad en vindrossel i en busk tæt på, åbnede næbbet, som de gør, når de siger ”dsiii”, men jeg kunne næsten ikke høre det. Så var det nok. Høreprøve hos ørelægen viste svag hørenedsættelse op til 2 kHz og ret kraftig nedsættelse fra og med 3 kHz. Bagefter var det bare at besøge en privat høreklinik og få bestilt to høreapparater” fortæller Bo Kayser i en artikel i Fugle og Natur.
En positiv aha-oplevelse
Efterfølgende har Bo Kayser så undersøgt betydningen af høreapparaterne på sine faste fugletællinger:
”På mine ruter i henholdsvis Vaserne og Rude Skov nord for København lavede jeg sammenlignende standard punktoptællinger med og uden høreapparat. Forskellen med og uden høreapparat var langt større, end jeg havde fornemmet på turene.
Resultaterne fra punkttællingerne viste, at der blev hørt omkring 60 pct. flere fugle, når der blev brugt høreapparater, end når der ikke blev. Tallene bekræftede, at forbedringen er størst for arter med højt stemmeleje (over 4 kHz). For dem var forbedringen hele 72 pct. For arterne med dybt stemmeleje (under 2 kHz) var forbedringen kun 30 pct., mens den for mellemgruppen var på 64 pct. Det var altså ikke uden grund, at det den første morgen med høreapparater havde givet en positiv aha-oplevelse”, skriver Bo Kayser i Fugle og Natur.
Den høje pibende lyd, som bl.a. solsort bruger som advarsel for rovfugl, ligger helt oppe på 9 kHz. Fuglekongens sang og kald ligger omkring 6-7 kHz og græshoppesangerens på omkring 5 kHz. Til sammenligning ligger gøgens kukken helt nede omkring 1 kHz og nattergalens sang omkring 3 kHz. For de fleste af os er det fuglearterne med de diskante (høje) stemmer, vi hører dårligt eller slet ikke kan høre.
Yderligere oplysninger: Bo Kayser 51346278, bo.kayser@gmail.com
”Efterhånden blev skimmelflagermus, græshopper, fuglekonger og græshoppesangere tavse for mig, og her i foråret var vindroslens ”dsiii” kald forsvundet. Der sad en vindrossel i en busk tæt på, åbnede næbbet, som de gør, når de siger ”dsiii”, men jeg kunne næsten ikke høre det. Så var det nok. Høreprøve hos ørelægen viste svag hørenedsættelse op til 2 kHz og ret kraftig nedsættelse fra og med 3 kHz. Bagefter var det bare at besøge en privat høreklinik og få bestilt to høreapparater” fortæller Bo Kayser i en artikel i Fugle og Natur.
En positiv aha-oplevelse
Efterfølgende har Bo Kayser så undersøgt betydningen af høreapparaterne på sine faste fugletællinger:
”På mine ruter i henholdsvis Vaserne og Rude Skov nord for København lavede jeg sammenlignende standard punktoptællinger med og uden høreapparat. Forskellen med og uden høreapparat var langt større, end jeg havde fornemmet på turene.
Resultaterne fra punkttællingerne viste, at der blev hørt omkring 60 pct. flere fugle, når der blev brugt høreapparater, end når der ikke blev. Tallene bekræftede, at forbedringen er størst for arter med højt stemmeleje (over 4 kHz). For dem var forbedringen hele 72 pct. For arterne med dybt stemmeleje (under 2 kHz) var forbedringen kun 30 pct., mens den for mellemgruppen var på 64 pct. Det var altså ikke uden grund, at det den første morgen med høreapparater havde givet en positiv aha-oplevelse”, skriver Bo Kayser i Fugle og Natur.
Den høje pibende lyd, som bl.a. solsort bruger som advarsel for rovfugl, ligger helt oppe på 9 kHz. Fuglekongens sang og kald ligger omkring 6-7 kHz og græshoppesangerens på omkring 5 kHz. Til sammenligning ligger gøgens kukken helt nede omkring 1 kHz og nattergalens sang omkring 3 kHz. For de fleste af os er det fuglearterne med de diskante (høje) stemmer, vi hører dårligt eller slet ikke kan høre.
Yderligere oplysninger: Bo Kayser 51346278, bo.kayser@gmail.com
