Stærke fotos af Europas agerlandsfugle
fredag 3. juni 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den internationale naturorganisation BirdLife har kåret vinderne af deres store fotokonkurrence om Europas landbrugslandskaber. Vinderbillederne giver et klart visuelt signal om de naturværdier, der er ved at gå tabt i Europa.
Tine Stampe
I denne uge blev en tankevækkende fotoudstilling indviet i Bruxelles, mens Europas ledere diskuterede nedskæringer i miljørigtig landbrugsstøtte, som vil få katastrofale konsekvenser for naturen.
Billederne, som er taget af både professionelle og amatørfotografer, viser en variation i landskaber og dyreliv, som vil gå tabt, hvis EU fortsat fokuserer på støtte til intensivt landbrug.
Mange fugle, planter, insekter og pattedyr har brug for åbne marker, enge og levende hegn for at overleve. Disse dyregrupper er i drastisk tilbagegang i hele Europa pga. EU’s landbrugspolitik.
Tilbagegangen kan også klart mærkes i Danmark, hvor halvdelen af de fuglearter, der er knyttet til agerlandet, er gået markant tilbage de seneste 50 år. Direktør Jan Ejlsted fra Dansk Ornitologisk Forening, som er BirdLifes danske partner, siger: ”Det er særligt de fugle, der kun kan leve i et åbent landskab med græssende kreaturer, marker og en varieret vegetation, der lider under et intensivt landbrug. Det drejer sig f.eks. om velkendte fugle som viber, landsvaler og sanglærker.”
”Men udviklingen kan vendes,” fortsætter Jan Ejlsted. ”Det kan vi f.eks. se med bomlærken, som er gået fint frem siden 1993, hvor den EU-støttede braklægning blev indført.”
BirdLife appellerer til Europas politikere om at øge støtten til miljørigtigt landbrug.
Vinderbillederne kan downloades gratis fra www.birdlifecapcampaign.org. Her kan vinderne af den danske delkonkurrence også ses.
Yderligere oplysninger hos kommunikationschef Tine Stampe, tlf. 22 12 65 25.