Naturplan Danmark - et løft for naturen eller varm luft?
mandag 19. november 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Udfordringerne for dansk natur står i kø – men det gør løsningerne også. Altinget Miljø bragt i sidste uge dette debatindlæg fra Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard.
Egon Østergaard
Bliver Naturplan Danmark et løft for naturen eller varm luft?
Vi har i mange år haft brug for en visionær og handlingsorienteret plan for den danske natur. Det kræver en bred indsats, så den oprindelige natur, det særlige og værdifulde på land og i vand identificeres, beskyttes og gives langt bedre vilkår. Samtidig skal dårlige landbrugsjorder tages ud af dyrkning, så der skabes grundlag for, at ny natur kan udvikles. Det kræver politisk lederskab og inddragelse af alle gode kræfter, hvis et fælles løft skal virke. Det koster naturligvis, men det er en politisk prioritering, der vil vise, om regeringen mener noget med det hele.
Det er et langsigtet perspektiv, men i endnu højere grad også et spørgsmål om, at der sker noget målrettet for de truede naturtyper og de specielle dyre- og planterater, her og nu. Ellers bliver planen bare ord på papir og varm luft. Regeringen har således en enestående mulighed for at vise, at man faktisk gør ord til handling og demonstrerer, at Danmark ikke igen – som det skete i 2010 – må erkende, at intet er blevet gjort, når den nuværende biodiversitetsindsats skal til eksamen i 2020. Det er på høje tid, at Danmark får en visionær og operationel plan for naturen. Gør Naturplan Danmark til en strategi for biodiversitet. Den venter vi nemlig også på, og vi er nogle, der har store forventninger, for vi er talerør for mangfoldigheden af liv derude.
Virkemidler i Naturplan Danmark
Mange arter og naturtyper, som vi ønsker at beskytte, er afhængige af en eller anden form for målrettet naturforvaltning eller driftsform, og det kan være ganske udgiftskrævende for plejemyndigheder eller lodsejere. Der er brug for midler til en sådan indsats. DOF foreslår derfor oprettelse af Statens Naturfond, der skal tilvejebringe midler til at fremme biodiversiteten og naturindholdet i landskabet og på havet.
Statens Naturfond skal således gennem kortlægning, opkøb, jordfordeling og driftstilskud kunne sikre udtagning og hensigtsmæssig drift af de nødvendige arealer. Fonden skal have tilført midler fx fra finansloven, eventuelle bidrag fra ideelle fonde og midler indsamlet efter helt nye principper som fx kompensationsbetaling ved samfundsmæssigt nødvendige indgreb i naturområder. Derudover skal fonden kunne råde over statslige arealer og arealer, der tilfalder Finansiel Stabilitet, og som kan indgå i jordfordelingspuljer til fremme af fondens formål, ligesom fondens aktiviteter skal koordineres snævert med tilskudsordninger via EU’s LIFE-program og landbrugsstøtteordninger til natur (søjle I og II).
Ved at koordinere de tilgængelige midler i én, samlet fond, kan midlerne målrettes langt mere effektivt mod at fremme biodiversiteten. Statens Naturfond skal bl.a. bruge midler på,
• at kortlægge særlige hot-spots med høj biodiversitet og igangsætte en særlig planlægning og udvikling af disse områder, fx i form af arts- eller naturtype-specifikke indsatsplaner.
• at fastlægge konkrete og finansierede handleplaner i Natura 2000-områder, især rettet mod de arter og naturtyper, som området er udpeget for.
• at langt større dele af statens skove omlægges til urørt skov, og at staten økonomisk tilskynder til udvikling af skovtyper med høj naturværdi i private skove.
• at udlægge 3 store marine områder som hot-spots uden bundtrawlfiskeri og med fred for fuglene i de vigtige yngle, raste- og fourageringsområder: 1) Det centrale Kattegat, 2) Lillebælt og det sydvestlige Kattegat og 3) Øresund.
• at udtage dårlig landbrugsjord med henblik på at danne et netværk af naturområder, der forbinder de store naturarealer.
• at sikre medfinansiering til pleje af de mange fredede områder, hvor kommuner er tilsynsmyndighed, så områderne forvaltes optimalt.
• at de små naturområder, fx enge, heder og overdrev, der er beskyttede mod opdyrkning i Naturbeskyttelseslovens § 3, sikres langt bedre og pålægges plejepligt.
• at hver landbrugsejendom, der modtager EU-landbrugsstøtte, skal have en Naturplan, hvor bedriftens samlede naturværdier beskrives og målsættes.
• at der løbende sker en overvågning af den truede biodiversitet, og at den danske Rødliste over truede og sjældne arter hele tiden er up to date.
Udfordringerne har været kendt gennem mange år: Wilhjelmudvalget (2001), Det Grønne Kontaktudvalg (2010 og 2012), Danmarks Miljøundersøgelser (2011), De økonomiske Råd (2012), Natur- og Landbrugskommissionen (2012), og alle peger i samme retning: En plan, der rykker for naturen i Danmark.
Vi har i mange år haft brug for en visionær og handlingsorienteret plan for den danske natur. Det kræver en bred indsats, så den oprindelige natur, det særlige og værdifulde på land og i vand identificeres, beskyttes og gives langt bedre vilkår. Samtidig skal dårlige landbrugsjorder tages ud af dyrkning, så der skabes grundlag for, at ny natur kan udvikles. Det kræver politisk lederskab og inddragelse af alle gode kræfter, hvis et fælles løft skal virke. Det koster naturligvis, men det er en politisk prioritering, der vil vise, om regeringen mener noget med det hele.
Det er et langsigtet perspektiv, men i endnu højere grad også et spørgsmål om, at der sker noget målrettet for de truede naturtyper og de specielle dyre- og planterater, her og nu. Ellers bliver planen bare ord på papir og varm luft. Regeringen har således en enestående mulighed for at vise, at man faktisk gør ord til handling og demonstrerer, at Danmark ikke igen – som det skete i 2010 – må erkende, at intet er blevet gjort, når den nuværende biodiversitetsindsats skal til eksamen i 2020. Det er på høje tid, at Danmark får en visionær og operationel plan for naturen. Gør Naturplan Danmark til en strategi for biodiversitet. Den venter vi nemlig også på, og vi er nogle, der har store forventninger, for vi er talerør for mangfoldigheden af liv derude.
Virkemidler i Naturplan Danmark
Mange arter og naturtyper, som vi ønsker at beskytte, er afhængige af en eller anden form for målrettet naturforvaltning eller driftsform, og det kan være ganske udgiftskrævende for plejemyndigheder eller lodsejere. Der er brug for midler til en sådan indsats. DOF foreslår derfor oprettelse af Statens Naturfond, der skal tilvejebringe midler til at fremme biodiversiteten og naturindholdet i landskabet og på havet.
Statens Naturfond skal således gennem kortlægning, opkøb, jordfordeling og driftstilskud kunne sikre udtagning og hensigtsmæssig drift af de nødvendige arealer. Fonden skal have tilført midler fx fra finansloven, eventuelle bidrag fra ideelle fonde og midler indsamlet efter helt nye principper som fx kompensationsbetaling ved samfundsmæssigt nødvendige indgreb i naturområder. Derudover skal fonden kunne råde over statslige arealer og arealer, der tilfalder Finansiel Stabilitet, og som kan indgå i jordfordelingspuljer til fremme af fondens formål, ligesom fondens aktiviteter skal koordineres snævert med tilskudsordninger via EU’s LIFE-program og landbrugsstøtteordninger til natur (søjle I og II).
Ved at koordinere de tilgængelige midler i én, samlet fond, kan midlerne målrettes langt mere effektivt mod at fremme biodiversiteten. Statens Naturfond skal bl.a. bruge midler på,
• at kortlægge særlige hot-spots med høj biodiversitet og igangsætte en særlig planlægning og udvikling af disse områder, fx i form af arts- eller naturtype-specifikke indsatsplaner.
• at fastlægge konkrete og finansierede handleplaner i Natura 2000-områder, især rettet mod de arter og naturtyper, som området er udpeget for.
• at langt større dele af statens skove omlægges til urørt skov, og at staten økonomisk tilskynder til udvikling af skovtyper med høj naturværdi i private skove.
• at udlægge 3 store marine områder som hot-spots uden bundtrawlfiskeri og med fred for fuglene i de vigtige yngle, raste- og fourageringsområder: 1) Det centrale Kattegat, 2) Lillebælt og det sydvestlige Kattegat og 3) Øresund.
• at udtage dårlig landbrugsjord med henblik på at danne et netværk af naturområder, der forbinder de store naturarealer.
• at sikre medfinansiering til pleje af de mange fredede områder, hvor kommuner er tilsynsmyndighed, så områderne forvaltes optimalt.
• at de små naturområder, fx enge, heder og overdrev, der er beskyttede mod opdyrkning i Naturbeskyttelseslovens § 3, sikres langt bedre og pålægges plejepligt.
• at hver landbrugsejendom, der modtager EU-landbrugsstøtte, skal have en Naturplan, hvor bedriftens samlede naturværdier beskrives og målsættes.
• at der løbende sker en overvågning af den truede biodiversitet, og at den danske Rødliste over truede og sjældne arter hele tiden er up to date.
Udfordringerne har været kendt gennem mange år: Wilhjelmudvalget (2001), Det Grønne Kontaktudvalg (2010 og 2012), Danmarks Miljøundersøgelser (2011), De økonomiske Råd (2012), Natur- og Landbrugskommissionen (2012), og alle peger i samme retning: En plan, der rykker for naturen i Danmark.
