Grågæssene flygter fra kulden i Danmark
mandag 10. december 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I disse dage kan man mange steder landet over opleve fænomenet ”kuldeflugt”, når flokke af grågæs trækker mod sydvest for at finde grønnere græsgange fri for store mængder sne og hård frost
Jan Skriver
Vinteren er lige til at få gåsehud over, og i disse dage trækker tusinder af grågæs ud af landet, fordi sne og frost dækker de store vegetarers ellers grønne spisekamre på enge og marker.
- I begyndelsen af december, da vinteren ramte landet, blev mange østdanske grågæs set trække mod sydvest. De seneste dage har kulden og snedækket fået gåseflokke overalt i landet til at forlade mange af de senere års klassiske gåselokaliteter og sætte kursen mod sydvest til mildere egne, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
- Det at vi nu får nogle år med hårde vinterperioder, som tvinger mange fugle til at flyve mod mildere egne i sydvest, vil næppe få den store betydning for de generelt ændrede vintervaner, som særligt op gennem 1990’erne fik en art som grågåsen til at blive hos os også om vinteren. For ud over at gæssene nu har fået områder uden jagt, så er vintrene generelt blevet mildere og grønnere, og de byder på mere føde til fugle som gæs og svaner. Særligt fordi der nu om dage er lovbefalede vintergrønne marker over hele landet. Men det er klart, at en kuldeperiode som den aktuelle altid vil tvinge gæs ud af landet for en tid, siger Henning Heldbjerg.
Det er tidligere set, at antallet af grågæs i et koldt og snedækket Danmark var blot 30 procent af, hvad der opholder sig i landet i en almindelig mild dansk december. Der er flest grågæs i den sydøstligste del af landet, oplyser biologen.
Før 1990 blev grågåsen i Danmark betragtet som en uregelmæssig vintergæst. Der var år, da der stort set ikke blev registreret grågæs fra december til begyndelsen af ynglesæsonen.
Omkring 1990 begyndte tendensen med vintergrågæs så småt at slå igennem, og i 1992 blev der talt cirka 1.500 grågæs i det danske vinterlandskab. I 2004 blev der på samme tid og på de samme lokaliteter registreret 34.000 fugle, og i 2007 og 2008 var der rekordstore antal på flere end 75.000 grågæs over hele landet, viste det daværende Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) midvintertællinger. Grågåsens vinterforekomst i Danmark eksploderede i løbet af få årtier, og ”gamle dages” gåserejse mod Spanien og Frankrig var en saga blot.
At grågæssene takket være jagtfrie områder, mildere vintre og ændrede driftsformer i landbruget i retning af flere grønne vintermarker droppede den farefulde rejse til Syden, hvor der ofte foregik en intensiv jagt på dem, øgede fuglenes overlevelse.
Bestandene voksede markant overalt. Ja, der skete flere steder en 10-20 dobling i antallet af gæs, og en stor del af gåseskarerne blev en del af vinterbilledet i landene mod nord.
Det er blandt andet også derfor, at man for alvor lægger mærke til et pludseligt kuldetræk som det aktuelle, når store gåseflokke i kiler pløjer vinterhimlen for at flyve sydvest på.
På DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer, kan man følge grågæssenes trækbevægelser fra dag til dag.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (direkte)
- I begyndelsen af december, da vinteren ramte landet, blev mange østdanske grågæs set trække mod sydvest. De seneste dage har kulden og snedækket fået gåseflokke overalt i landet til at forlade mange af de senere års klassiske gåselokaliteter og sætte kursen mod sydvest til mildere egne, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
- Det at vi nu får nogle år med hårde vinterperioder, som tvinger mange fugle til at flyve mod mildere egne i sydvest, vil næppe få den store betydning for de generelt ændrede vintervaner, som særligt op gennem 1990’erne fik en art som grågåsen til at blive hos os også om vinteren. For ud over at gæssene nu har fået områder uden jagt, så er vintrene generelt blevet mildere og grønnere, og de byder på mere føde til fugle som gæs og svaner. Særligt fordi der nu om dage er lovbefalede vintergrønne marker over hele landet. Men det er klart, at en kuldeperiode som den aktuelle altid vil tvinge gæs ud af landet for en tid, siger Henning Heldbjerg.
Det er tidligere set, at antallet af grågæs i et koldt og snedækket Danmark var blot 30 procent af, hvad der opholder sig i landet i en almindelig mild dansk december. Der er flest grågæs i den sydøstligste del af landet, oplyser biologen.
Før 1990 blev grågåsen i Danmark betragtet som en uregelmæssig vintergæst. Der var år, da der stort set ikke blev registreret grågæs fra december til begyndelsen af ynglesæsonen.
Omkring 1990 begyndte tendensen med vintergrågæs så småt at slå igennem, og i 1992 blev der talt cirka 1.500 grågæs i det danske vinterlandskab. I 2004 blev der på samme tid og på de samme lokaliteter registreret 34.000 fugle, og i 2007 og 2008 var der rekordstore antal på flere end 75.000 grågæs over hele landet, viste det daværende Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) midvintertællinger. Grågåsens vinterforekomst i Danmark eksploderede i løbet af få årtier, og ”gamle dages” gåserejse mod Spanien og Frankrig var en saga blot.
At grågæssene takket være jagtfrie områder, mildere vintre og ændrede driftsformer i landbruget i retning af flere grønne vintermarker droppede den farefulde rejse til Syden, hvor der ofte foregik en intensiv jagt på dem, øgede fuglenes overlevelse.
Bestandene voksede markant overalt. Ja, der skete flere steder en 10-20 dobling i antallet af gæs, og en stor del af gåseskarerne blev en del af vinterbilledet i landene mod nord.
Det er blandt andet også derfor, at man for alvor lægger mærke til et pludseligt kuldetræk som det aktuelle, når store gåseflokke i kiler pløjer vinterhimlen for at flyve sydvest på.
På DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer, kan man følge grågæssenes trækbevægelser fra dag til dag.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (direkte)
