Vinterfuglene skal tælles fra Gedser til Skagen
mandag 17. december 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Fra 20. december til 20. januar vil Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tage pulsen på vinterens fugleliv overalt i Danmark ved hjælp af systematiske punkttællinger i alle typer af natur over hele landet
Jan Skriver
For 38. vinter i træk vil cirka 200 medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ved vintertide begive sig ud på omkring 300 ruter fordelt over hele landet.
Fra ruterne vil ornitologerne tælle alle fugle, som de registrerer fra omkring 4.000 punkter.
De mange tællinger vil give et aktuelt billede af mange af vores almindelige fugles ve og vel.
Og de seneste vintre med hårde frostperioder og sne stiller en række ornitologiske spørgsmål, der længe har været skubbet i baggrunden af milde, grønne vintre.
Hvordan har for eksempel de blot 5-8 gram tunge fuglekonger og gærdesmutter det netop nu i det danske landskab, her hvor vinteren er begyndt hård og hvid, og derfor bliver den fjerde af slagsen i træk med meget kolde perioder?
Og hvor befinder de forskellige arter af vandfugle sig, blishønsene for eksempel? Klumper de sammen i Danmark, eller er mange af dem trukket mod mildere egne i sydvest?
Og hvad med vejrfugle som vibe, sanglærke og til dels rørspurv, har de helt rømmet Danmark denne vinter, selv om vejrudsigten netop nu lover mildere vejr efter flere uger med frost?
I løbet af januar vil der formentlig komme svar på mange af spørgsmålene, når de rutinerede fugletællere har været flittige i felten i perioden fra 20. december til 20. januar for at tælle fuglene i alle typer af natur i Danmark.
Det er ikke udelukkende havernes fugle, der er i fokus under tællingen, det er skovenes, agerlandets, hedernes, byernes, mosernes, søernes og fjordenes fugle, det primært handler om. DOF ønsker at skabe kendskab til forekomsten af fugle i alle typer af natur.
Punkttællingens ruter er hver omkring fem kilometer lange, og for hver cirka 300 meter vil alle fugle blive registreret i løbet af 5 minutter, hvorpå tælleren drager videre til næste punkt.
Når det lægges sammen til sidst, vil konturerne af et ornitologisk overblik tegne sig.
- Vi indledte vores systematiske tællinger af vinterfugle i 1975, så det er vinter nummer 38 i træk med disse tællinger, der finder sted på nøjagtigt samme ruter som de foregående år. Vi har altså kontinuerlige registreringer af danske fugle fra en tredjedel århundrede. Det er sådanne lange serier af tid, der giver os ny viden og gør os i stand til at uddrage tendenser i bestandsudviklingen for de mere almindelige og vidt udbredte fuglearter, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Det vil være stort set de samme trænede ornitologer, der udfører tællingerne, og de vil gøre det på samme tid af dagen som de andre år.
Denne stabilitet i metoden betyder, at vi direkte kan sammenligne tællingerne fra år til år og på den måde få et fingerpeg om, hvilke fugle, der aktuelt har det godt, og hvilke der måske er gået ned i antal, siger Henning Heldbjerg, der leder DOF’s punkttællinger, der bruges til at overvåge de danske fuglebestande med.
DOF's punkttællinger har tidligere med al tydelighed vist, hvordan hårde vintre kan påvirke fuglelivet.
- De seneste kolde vintre i 1996/97 og i 2009/10 var hårde ved fuglekonger og gærdesmutter. Mange døde af kulde og mangel på føde. Ynglebestanden for de to arter, der er vores mindste fugle, var i bund i årene efter disse vintre. Nu er vi meget spændte på, om den kolde, hårde vinter vil vare ved, eller om resten af vinteren bliver mildere. Det vil ganske givet påvirke bestandene forskelligt, siger biologen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Biolog Henning Heldbjerg, direkte 33 28 38 27.
Fra ruterne vil ornitologerne tælle alle fugle, som de registrerer fra omkring 4.000 punkter.
De mange tællinger vil give et aktuelt billede af mange af vores almindelige fugles ve og vel.
Og de seneste vintre med hårde frostperioder og sne stiller en række ornitologiske spørgsmål, der længe har været skubbet i baggrunden af milde, grønne vintre.
Hvordan har for eksempel de blot 5-8 gram tunge fuglekonger og gærdesmutter det netop nu i det danske landskab, her hvor vinteren er begyndt hård og hvid, og derfor bliver den fjerde af slagsen i træk med meget kolde perioder?
Og hvor befinder de forskellige arter af vandfugle sig, blishønsene for eksempel? Klumper de sammen i Danmark, eller er mange af dem trukket mod mildere egne i sydvest?
Og hvad med vejrfugle som vibe, sanglærke og til dels rørspurv, har de helt rømmet Danmark denne vinter, selv om vejrudsigten netop nu lover mildere vejr efter flere uger med frost?
I løbet af januar vil der formentlig komme svar på mange af spørgsmålene, når de rutinerede fugletællere har været flittige i felten i perioden fra 20. december til 20. januar for at tælle fuglene i alle typer af natur i Danmark.
Det er ikke udelukkende havernes fugle, der er i fokus under tællingen, det er skovenes, agerlandets, hedernes, byernes, mosernes, søernes og fjordenes fugle, det primært handler om. DOF ønsker at skabe kendskab til forekomsten af fugle i alle typer af natur.
Punkttællingens ruter er hver omkring fem kilometer lange, og for hver cirka 300 meter vil alle fugle blive registreret i løbet af 5 minutter, hvorpå tælleren drager videre til næste punkt.
Når det lægges sammen til sidst, vil konturerne af et ornitologisk overblik tegne sig.
- Vi indledte vores systematiske tællinger af vinterfugle i 1975, så det er vinter nummer 38 i træk med disse tællinger, der finder sted på nøjagtigt samme ruter som de foregående år. Vi har altså kontinuerlige registreringer af danske fugle fra en tredjedel århundrede. Det er sådanne lange serier af tid, der giver os ny viden og gør os i stand til at uddrage tendenser i bestandsudviklingen for de mere almindelige og vidt udbredte fuglearter, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Det vil være stort set de samme trænede ornitologer, der udfører tællingerne, og de vil gøre det på samme tid af dagen som de andre år.
Denne stabilitet i metoden betyder, at vi direkte kan sammenligne tællingerne fra år til år og på den måde få et fingerpeg om, hvilke fugle, der aktuelt har det godt, og hvilke der måske er gået ned i antal, siger Henning Heldbjerg, der leder DOF’s punkttællinger, der bruges til at overvåge de danske fuglebestande med.
DOF's punkttællinger har tidligere med al tydelighed vist, hvordan hårde vintre kan påvirke fuglelivet.
- De seneste kolde vintre i 1996/97 og i 2009/10 var hårde ved fuglekonger og gærdesmutter. Mange døde af kulde og mangel på føde. Ynglebestanden for de to arter, der er vores mindste fugle, var i bund i årene efter disse vintre. Nu er vi meget spændte på, om den kolde, hårde vinter vil vare ved, eller om resten af vinteren bliver mildere. Det vil ganske givet påvirke bestandene forskelligt, siger biologen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Biolog Henning Heldbjerg, direkte 33 28 38 27.
