Hulduens trivsel halter på Hirsholmene
mandag 6. juni 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Regulering af skarver fører til forstyrrelser, som skræmmer de sky og sjældne hulduer af deres reder, så alliker kan snuppe duens æg. Hulduen er med til at betale prisen for skarvens upopularitet
Jan Skriver
Omkring år 2000 ynglede 20 par af de sky og sjældne hulduer i reservatet Hirsholmene i Kattegat.
Den ubeboede Græsholm var duens vigtigste yngleø, for her var der fred.
I dag er situationen vendt, så hulduen er ved at forlade Græsholm og i stigende grad flytte ind på den beboede Hirsholm.
Alt taler for, at hulduen indirekte ryger med i faldet, når flere end 1.000 par skarver bliver reguleret ved at få oversprøjtet deres æg med olie.
- Reguleringen af skarverne varer ofte i flere timer og forårsager så massive forstyrrelser på Græsholm, at hulduerne forlader deres redehuller.
Det giver de altid vågne og mindre sky alliker chancen for at snuppe duens hvide æg, der under fredelige omstændigheder ligger godt beskyttet af den rugende due, der tit har sit redehul i direkte tilknytning til skarverne, siger ornitologen Jens Gregersen, der har talt ynglefugle i to årtier på de fredede Hirsholmene.
Han har et indgående kendskab til dynamikken i øernes fuglebestande.
- Reguleringen af skarverne resulterer i en menneskeskabt ubalance for en art som hulduen, der er sårbar over for forstyrrelser. I år er der kun 2 par hulduer tilbage på Græsholm, hvor der for bare få år siden var flere end en halv snes, siger Jens Gregersen.
Reguleringen af skarver på Græsholm, den ubeboede og i særklasse vigtigste fugleø i reservatet, begyndte i 2001.
Jens Gregersens tællinger af ynglefugle dokumenterer, at bestanden af hulduer på øgruppen i det tidsrum er gået ned fra 20 over 17, 14 til 9 par i år.
Den danske bestand af hulduer skønnes at tælle knap 1.000 par. De fleste yngler i løvskove i den østlige del af landet. På Hirsholmene har hulduen sin danske bastion mod nordøst. En bastion som nu tilsyneladende er truet.
Læs mere om hulduen her.
Den ubeboede Græsholm var duens vigtigste yngleø, for her var der fred.
I dag er situationen vendt, så hulduen er ved at forlade Græsholm og i stigende grad flytte ind på den beboede Hirsholm.
Alt taler for, at hulduen indirekte ryger med i faldet, når flere end 1.000 par skarver bliver reguleret ved at få oversprøjtet deres æg med olie.
- Reguleringen af skarverne varer ofte i flere timer og forårsager så massive forstyrrelser på Græsholm, at hulduerne forlader deres redehuller.
Det giver de altid vågne og mindre sky alliker chancen for at snuppe duens hvide æg, der under fredelige omstændigheder ligger godt beskyttet af den rugende due, der tit har sit redehul i direkte tilknytning til skarverne, siger ornitologen Jens Gregersen, der har talt ynglefugle i to årtier på de fredede Hirsholmene.
Han har et indgående kendskab til dynamikken i øernes fuglebestande.
- Reguleringen af skarverne resulterer i en menneskeskabt ubalance for en art som hulduen, der er sårbar over for forstyrrelser. I år er der kun 2 par hulduer tilbage på Græsholm, hvor der for bare få år siden var flere end en halv snes, siger Jens Gregersen.
Reguleringen af skarver på Græsholm, den ubeboede og i særklasse vigtigste fugleø i reservatet, begyndte i 2001.
Jens Gregersens tællinger af ynglefugle dokumenterer, at bestanden af hulduer på øgruppen i det tidsrum er gået ned fra 20 over 17, 14 til 9 par i år.
Den danske bestand af hulduer skønnes at tælle knap 1.000 par. De fleste yngler i løvskove i den østlige del af landet. På Hirsholmene har hulduen sin danske bastion mod nordøst. En bastion som nu tilsyneladende er truet.
Læs mere om hulduen her.
