Så stilles der skarpt på vinterens skarver
mandag 7. januar 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For første gang i ti år vil der blive sat ekstra fokus på Danmarks overvintrende skarver, når weekenden 12-13. januar byder på en målrettet tælling af de fiskeædende fugle
Jan Skriver
I flere milde vintre har der i Danmark været tusindtallige flokke af overvintrende skarver især i den nordlige del af Øresund, hvor fuglene primært har fisket sild.
Så kom nogle hårde vintre med stort isdække, der tvang en del af skarverne til at finde nye fiskevande.
Hvordan ser det så ud denne vinter med skarven i det netop nu grønne og isfri danske vinterlandskab?
Det spørgsmål vil blive besvaret, når mange medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den kommende weekend vil tælle skarver over det ganske land, hvorpå de vil rapportere til seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der koordinerer tællingen.
På denne tid af året samles de fleste danske skarver for at overnatte på moler, sandøer og holme langs kysterne, mens de om dagen kan befinde sig meget spredt på søer, fjorde og kystnære havområder.
- Det er første gang i ti år, at der bliver lavet en koordineret tælling af overvintrende skarver. Ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Det skal afsløres, hvor mange skarver, der holder vinter hvor i Europa. Midt i januar vil der blive talt skarver på alle fuglenes kendte overnatningspladser og dagrastepladser, siger Thomas Bregnballe.
Landsdækkende tællinger fra fly og land har tidligere dokumenteret store antal af vinterskarver i Danmark.
Biologer og ornitologer registrerede i januar/februar 2003 under en midvintertælling af vandfugle, at de indre danske farvande, fjordene og søerne dengang husede mindst 25.000 skarver.
- I løbet af den seneste snes år er antallet af overvintrende skarver i Danmark sandsynligvis forøget i takt med, at bestanden af skarver er steget i landene omkring Østersøen. En vis procentdel af den danske skarvbestand har om vinteren altid valgt at blive i en radius af 50-100 kilometer fra fuglenes kolonier. I milde år vælger måske 10-15 procent af de danske skarver at blive i de danske farvande i stedet for at trække mod sydvest for at nå vinterkvarterer i blandt andet Holland, Frankrig, Spanien, Schweiz og Italien. Vi formoder, at også svenske, polske og tyske skarver i stigende grad bliver på hjemmefronten, om end de seneste hårde vintre kan have ændret tendensen. Fra tidligere vintre ved vi, at mange af fuglene flyver mod mildere egne, hvis det sætter ind med hård frost, siger Thomas Bregnballe.
Flere end 3.500 optællere deltog i den seneste internationale skarvtælling i 2003, der tydeligt viste, at temperaturen havde stor betydning for skarvernes vinterudbredelse.
Dengang husede Nordvesteuropa sammen med Nordafrika 72 procent af den samlede overvintrende europæiske skarvbestand, oplyser Thomas Bregnballe. De resterende 28 procent af skarverne opholdt sig dengang i Central- og Østeuropa.
I 2003 blev der talt 89.000 vinterskarver i Frankrig, 75.000 i Spanien, 70.000 i Norge, 55.000 i Italien og 38.000 i Tyskland.
Selv om skarven har ændret vintervaner i Danmark, er størsteparten af landets ynglebestand fortsat trækfugle, som flyver til Middelhavet for at overvintre fra Portugal i vest til Sortehavet i øst. Og en del af bestanden tager det store spring og flyver helt til Nordafrika for at fiske i Marokko eller Tunesien, hvor der også vil blive talt skarver denne vinter.
- Vi tror, at der er genetiske forskelle på skarver. Nogle er så at sige kodet til at trække langt, mens andre har en indbygget tilbøjelighed til at blive nærmere deres kolonier, hvis vinteren altså ikke bliver alt for streng, siger Thomas Bregnballe.
Mange års forskning i og ringmærkning af skarverne på Vorsø i Horsens Fjord har afsløret, hvilke vinterstrategier der gav Vorsø-skarverne den bedste overlevelse og de fleste ynglesæsoner.
Blandt hannerne var det standfuglene og de trækfugle, der valgte Middelhavet, som havde de største chancer for at leve længst.
Derimod klarede de skarver, der valgte Holland, Belgien og det nordlige Frankrig, sig dårligst.
Blandt hunnerne var det de lokalt overvintrende fugle, som overlevede længst og havde flest ynglesæsoner.
Forskningen har også afsløret, at flere hanner end hunner bliver i nabolaget af deres kolonier om vinteren. Det hænger sandsynligvis sammen med, at hannerne da hurtigt kan rykke ind på redelokaliteterne og besætte de bedste territorier.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Thomas Bregnballe,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 90 17 eller 40 20 32 28.
email: tb@dmu.dk
Så kom nogle hårde vintre med stort isdække, der tvang en del af skarverne til at finde nye fiskevande.
Hvordan ser det så ud denne vinter med skarven i det netop nu grønne og isfri danske vinterlandskab?
Det spørgsmål vil blive besvaret, når mange medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den kommende weekend vil tælle skarver over det ganske land, hvorpå de vil rapportere til seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der koordinerer tællingen.
På denne tid af året samles de fleste danske skarver for at overnatte på moler, sandøer og holme langs kysterne, mens de om dagen kan befinde sig meget spredt på søer, fjorde og kystnære havområder.
- Det er første gang i ti år, at der bliver lavet en koordineret tælling af overvintrende skarver. Ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Det skal afsløres, hvor mange skarver, der holder vinter hvor i Europa. Midt i januar vil der blive talt skarver på alle fuglenes kendte overnatningspladser og dagrastepladser, siger Thomas Bregnballe.
Landsdækkende tællinger fra fly og land har tidligere dokumenteret store antal af vinterskarver i Danmark.
Biologer og ornitologer registrerede i januar/februar 2003 under en midvintertælling af vandfugle, at de indre danske farvande, fjordene og søerne dengang husede mindst 25.000 skarver.
- I løbet af den seneste snes år er antallet af overvintrende skarver i Danmark sandsynligvis forøget i takt med, at bestanden af skarver er steget i landene omkring Østersøen. En vis procentdel af den danske skarvbestand har om vinteren altid valgt at blive i en radius af 50-100 kilometer fra fuglenes kolonier. I milde år vælger måske 10-15 procent af de danske skarver at blive i de danske farvande i stedet for at trække mod sydvest for at nå vinterkvarterer i blandt andet Holland, Frankrig, Spanien, Schweiz og Italien. Vi formoder, at også svenske, polske og tyske skarver i stigende grad bliver på hjemmefronten, om end de seneste hårde vintre kan have ændret tendensen. Fra tidligere vintre ved vi, at mange af fuglene flyver mod mildere egne, hvis det sætter ind med hård frost, siger Thomas Bregnballe.
Flere end 3.500 optællere deltog i den seneste internationale skarvtælling i 2003, der tydeligt viste, at temperaturen havde stor betydning for skarvernes vinterudbredelse.
Dengang husede Nordvesteuropa sammen med Nordafrika 72 procent af den samlede overvintrende europæiske skarvbestand, oplyser Thomas Bregnballe. De resterende 28 procent af skarverne opholdt sig dengang i Central- og Østeuropa.
I 2003 blev der talt 89.000 vinterskarver i Frankrig, 75.000 i Spanien, 70.000 i Norge, 55.000 i Italien og 38.000 i Tyskland.
Selv om skarven har ændret vintervaner i Danmark, er størsteparten af landets ynglebestand fortsat trækfugle, som flyver til Middelhavet for at overvintre fra Portugal i vest til Sortehavet i øst. Og en del af bestanden tager det store spring og flyver helt til Nordafrika for at fiske i Marokko eller Tunesien, hvor der også vil blive talt skarver denne vinter.
- Vi tror, at der er genetiske forskelle på skarver. Nogle er så at sige kodet til at trække langt, mens andre har en indbygget tilbøjelighed til at blive nærmere deres kolonier, hvis vinteren altså ikke bliver alt for streng, siger Thomas Bregnballe.
Mange års forskning i og ringmærkning af skarverne på Vorsø i Horsens Fjord har afsløret, hvilke vinterstrategier der gav Vorsø-skarverne den bedste overlevelse og de fleste ynglesæsoner.
Blandt hannerne var det standfuglene og de trækfugle, der valgte Middelhavet, som havde de største chancer for at leve længst.
Derimod klarede de skarver, der valgte Holland, Belgien og det nordlige Frankrig, sig dårligst.
Blandt hunnerne var det de lokalt overvintrende fugle, som overlevede længst og havde flest ynglesæsoner.
Forskningen har også afsløret, at flere hanner end hunner bliver i nabolaget af deres kolonier om vinteren. Det hænger sandsynligvis sammen med, at hannerne da hurtigt kan rykke ind på redelokaliteterne og besætte de bedste territorier.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Thomas Bregnballe,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 90 17 eller 40 20 32 28.
email: tb@dmu.dk
