Toplærken holder skansen i Hirtshals
mandag 21. januar 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Byernes lærke, den trinde toplærke med Tintin-frisuren, blev for få år siden dømt færdig som dansk ynglefugl. Men på nordvesthjørnet af Jylland holder 10 toplærker fortsat til. Fuglene ynglede sidste sommer, og flere ungfugle er fulgt med ind i 2013
Jan Skriver
Egentlig er toplærken en varmeelskende steppefugl, og Danmark udgør en forpost mod nord for arten.
Trods alle odds holder den tillidsfulde toplærke, der er standfugl, fortsat til i vinterkulden på et af sine klassiske danske ynglesteder, Hirtshals, hvor mindst 10 fugle er set de første uger af januar.
- Det er ærligt talt meget overraskende, at toplærken fortsat er hos os, for vi havde dømt den ude for cirka 10 år siden, siger ornitologen Anders Østerby, der i flere årtier har fulgt toplærken i havnebyen.
- For få år siden sad to enlige hanner og sang, det var alt, og vi troede dengang, at toplærken ville dø ud i Danmark. Men så må der på mirakuløs vis være kommet en hun eller to og tilført bestanden frisk blod, for nu ser det hele lidt lysere ud. I 2012 har der formentlig ynglet to par toplærker i byen, så hele 10 fugle heriblandt flere ungfugle er set på samme tid i januar. Det er formentlig flere årtier siden, at så mange toplærker er set på samme tid og sted her i landet, siger Anders Østerby.
Toplærkens historie i Danmark begyndte i 1800-tallet, da arten så at sige kom ind med firetoget. Den grå lærke med den optimistiske top slog sig nemlig ned i de nye jernbaneterræner og industrikvarterer, der sandsynligvis mindede om dens fædrene steppeområder.
Midt i 1900-tallet, da Nordvesteuropa oplevede en række varme somre, havde toplærken sin storhedstid i Danmark. Da fandtes den i næsten alle større danske byer med havneterræner, fabriksarealer, jernbaner og vidtstrakte industrikvarterer.
- I 1990’erne var toplærken forsvundet fra de fleste byer i Danmark, men i Nordjylland holdt den stand i for eksempel Hjørring, Løkken, Frederikshavn og Skagen. Til sidst var kun Hirtshals tilbage som levested, siger Anders Østerby.
Toplærken er her i landet tæt knyttet til mennesker og kulturterræner.
- Den er yderst tillidsfuld, og holder næsten altid til i områder, hvor der færdes en del mennesker. Mange, der ser den, ved næppe, at de står over for en af Danmarks mest sjældne ynglefugle, siger Anders Østerby.
Hirtshals, der altså er Danmarks hovedsæde og sidste bastion for toplærken, har det rå, industrielle præg, som fuglen tilsyneladende godt kan lide. Her er havn, jernbane, vindblæste flader og industrikvarterer.
P-pladserne ved Rådhuset, Nordsøen Oceanarium, Brugsen og tværmolen på havnen er blandt de foretrukne opholdssteder for nationens sidste toplærker.
- Lærkerne lever om vinteren bogstaveligt talt af krummer fra menneskets bord. For eksempel er der altid toplærker ved filetfabrikken, når den modtager større partier af rasp til panering. Da nipper toplærkerne af spildet. Også ud for en af byens større bagerbutikker er der i reglen toplærker, og pølsevognene er ofte tilholdssteder for fuglene, siger toplærkens talsmand.
I den mere spøjse, ja måske ligefrem vulgære ende af fødeskalaen figurerer opkast formentlig fra fulde folk på indkøb og druktur i den danske havneby. Ornitologer har observeret lærker fouragere på menneskeligt maveindhold.
I gamle dage kunne toplærker søge føde på hestepærer, nu om dage er hestene ude af bybilledet, og så må fuglene naturligt nok søge nye ædevaner.
Anders Østerby tør ikke længere spå om, hvor længe toplærken vil blive som dansk ynglefugl.
- Vi kan konstatere, at toplærken har rømmet Danmark fra øst mod vest, så den nu udelukkende findes alleryderst mod nordvest. Med 10 fugle tilbage kan bestanden med lidt held have flere år i sig, siger Anders Østerby.
Klimatiske ændringer er sandsynligvis en del af forklaringen på toplærkens forsvinden fra størsteparten af Danmark.
- Den kan sagtens klare kulde, men noget tyder på, at den ikke bryder sig om vekslende og ustabilt vintervejr. Vi kan også se et mønster i artens valg og fravalg af levested. Der er eksempler på, at helt nyetablerede villakvarterer, der er meget åbne, er blevet beboet af toplærker. Når så hækkene er vokset op, og det hele er blevet mere grønt og frugtbart, har lærkerne forladt området. Toplærken vil have åbent steppeagtigt terræn, siger Anders Østerby.
I marts begynder toplærken, der er en standfugl, at hævde sit territorium med en sang, der har en vemodig klang.
Som art betragtet har toplærken dog ingen grund til at være vemodig, for den lider ingen nød i sit enorme udbredelsesområde fra Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika over Mellemøsten til Rusland, Korea og det nordlige Indien.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Anders Østerby, ornitolog.
Tlf. 31 70 18 61.
Trods alle odds holder den tillidsfulde toplærke, der er standfugl, fortsat til i vinterkulden på et af sine klassiske danske ynglesteder, Hirtshals, hvor mindst 10 fugle er set de første uger af januar.
- Det er ærligt talt meget overraskende, at toplærken fortsat er hos os, for vi havde dømt den ude for cirka 10 år siden, siger ornitologen Anders Østerby, der i flere årtier har fulgt toplærken i havnebyen.
- For få år siden sad to enlige hanner og sang, det var alt, og vi troede dengang, at toplærken ville dø ud i Danmark. Men så må der på mirakuløs vis være kommet en hun eller to og tilført bestanden frisk blod, for nu ser det hele lidt lysere ud. I 2012 har der formentlig ynglet to par toplærker i byen, så hele 10 fugle heriblandt flere ungfugle er set på samme tid i januar. Det er formentlig flere årtier siden, at så mange toplærker er set på samme tid og sted her i landet, siger Anders Østerby.
Toplærkens historie i Danmark begyndte i 1800-tallet, da arten så at sige kom ind med firetoget. Den grå lærke med den optimistiske top slog sig nemlig ned i de nye jernbaneterræner og industrikvarterer, der sandsynligvis mindede om dens fædrene steppeområder.
Midt i 1900-tallet, da Nordvesteuropa oplevede en række varme somre, havde toplærken sin storhedstid i Danmark. Da fandtes den i næsten alle større danske byer med havneterræner, fabriksarealer, jernbaner og vidtstrakte industrikvarterer.
- I 1990’erne var toplærken forsvundet fra de fleste byer i Danmark, men i Nordjylland holdt den stand i for eksempel Hjørring, Løkken, Frederikshavn og Skagen. Til sidst var kun Hirtshals tilbage som levested, siger Anders Østerby.
Toplærken er her i landet tæt knyttet til mennesker og kulturterræner.
- Den er yderst tillidsfuld, og holder næsten altid til i områder, hvor der færdes en del mennesker. Mange, der ser den, ved næppe, at de står over for en af Danmarks mest sjældne ynglefugle, siger Anders Østerby.
Hirtshals, der altså er Danmarks hovedsæde og sidste bastion for toplærken, har det rå, industrielle præg, som fuglen tilsyneladende godt kan lide. Her er havn, jernbane, vindblæste flader og industrikvarterer.
P-pladserne ved Rådhuset, Nordsøen Oceanarium, Brugsen og tværmolen på havnen er blandt de foretrukne opholdssteder for nationens sidste toplærker.
- Lærkerne lever om vinteren bogstaveligt talt af krummer fra menneskets bord. For eksempel er der altid toplærker ved filetfabrikken, når den modtager større partier af rasp til panering. Da nipper toplærkerne af spildet. Også ud for en af byens større bagerbutikker er der i reglen toplærker, og pølsevognene er ofte tilholdssteder for fuglene, siger toplærkens talsmand.
I den mere spøjse, ja måske ligefrem vulgære ende af fødeskalaen figurerer opkast formentlig fra fulde folk på indkøb og druktur i den danske havneby. Ornitologer har observeret lærker fouragere på menneskeligt maveindhold.
I gamle dage kunne toplærker søge føde på hestepærer, nu om dage er hestene ude af bybilledet, og så må fuglene naturligt nok søge nye ædevaner.
Anders Østerby tør ikke længere spå om, hvor længe toplærken vil blive som dansk ynglefugl.
- Vi kan konstatere, at toplærken har rømmet Danmark fra øst mod vest, så den nu udelukkende findes alleryderst mod nordvest. Med 10 fugle tilbage kan bestanden med lidt held have flere år i sig, siger Anders Østerby.
Klimatiske ændringer er sandsynligvis en del af forklaringen på toplærkens forsvinden fra størsteparten af Danmark.
- Den kan sagtens klare kulde, men noget tyder på, at den ikke bryder sig om vekslende og ustabilt vintervejr. Vi kan også se et mønster i artens valg og fravalg af levested. Der er eksempler på, at helt nyetablerede villakvarterer, der er meget åbne, er blevet beboet af toplærker. Når så hækkene er vokset op, og det hele er blevet mere grønt og frugtbart, har lærkerne forladt området. Toplærken vil have åbent steppeagtigt terræn, siger Anders Østerby.
I marts begynder toplærken, der er en standfugl, at hævde sit territorium med en sang, der har en vemodig klang.
Som art betragtet har toplærken dog ingen grund til at være vemodig, for den lider ingen nød i sit enorme udbredelsesområde fra Mellem- og Sydeuropa, Nordafrika over Mellemøsten til Rusland, Korea og det nordlige Indien.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Anders Østerby, ornitolog.
Tlf. 31 70 18 61.
