Knopsvaner i kamp om søterritoriet
mandag 4. marts 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Svanekampen om de bedste ynglepladser i søer, moser og fjorde er i gang i disse dage, da isen er på kraftig retur og reder vandene op til en ny ynglesæson
Jan Skriver
- Denne mose er ikke stor nok til os begge, så jeg synes, at du bør finde et andet sted at være.
Sådan lyder budskabet frit oversat fra den stærke knopsvanehan til den svagere i mange danske vådområder i disse dage.
Og så bølger svanekampen ellers frem og tilbage, ofte i kaskader af vand, når kombattanterne slår om sig med vingerne.
Set fra ringside af naturbetragtere, der har deres på det tørre, er kampene ganske spektakulære, og de kan opleves over det meste af landet.
I takt med isens tilbagetrækning efter cirka tre måneders vinter rykker Danmarks 4.000 - 5.000 ynglepar af knopsvaner ind i de søer, moser og lavvandede kystområder, hvor de vil bygge deres rede.
De stærkeste vinder retten til de mest føderige vådområder med frodig vegetation på bunden og bredderne.
De svagere må tage til takke med de næstbedste terræner.
Det går voldsomt for sig, når knopsvanernes hanner, der kan veje op imod 16 kilo, kæmper om hunnerne og redepladserne. Undertiden ser det helt livsfarligt ud, når den stærkeste svanehan tryner den svagere, der ofte får en dukkert og et nakkedrag, inden han tager flugten.
Den lange vinter kan have svækket nogle af svanerne i en grad, så de må springe en ynglesæson over.
For det er yderst energikrævende at stifte familie for en knopsvane på den tid af året, da føden er allermest knap.
En knopsvanehun lægger i reglen 5-6 æg, der samlet vejer over to kilo, så der skal ressourcer og fedtreserver til, før familielivet kan blive til noget.
Men først skal de maskuline kampe overstås.
Sådan lyder budskabet frit oversat fra den stærke knopsvanehan til den svagere i mange danske vådområder i disse dage.
Og så bølger svanekampen ellers frem og tilbage, ofte i kaskader af vand, når kombattanterne slår om sig med vingerne.
Set fra ringside af naturbetragtere, der har deres på det tørre, er kampene ganske spektakulære, og de kan opleves over det meste af landet.
I takt med isens tilbagetrækning efter cirka tre måneders vinter rykker Danmarks 4.000 - 5.000 ynglepar af knopsvaner ind i de søer, moser og lavvandede kystområder, hvor de vil bygge deres rede.
De stærkeste vinder retten til de mest føderige vådområder med frodig vegetation på bunden og bredderne.
De svagere må tage til takke med de næstbedste terræner.
Det går voldsomt for sig, når knopsvanernes hanner, der kan veje op imod 16 kilo, kæmper om hunnerne og redepladserne. Undertiden ser det helt livsfarligt ud, når den stærkeste svanehan tryner den svagere, der ofte får en dukkert og et nakkedrag, inden han tager flugten.
Den lange vinter kan have svækket nogle af svanerne i en grad, så de må springe en ynglesæson over.
For det er yderst energikrævende at stifte familie for en knopsvane på den tid af året, da føden er allermest knap.
En knopsvanehun lægger i reglen 5-6 æg, der samlet vejer over to kilo, så der skal ressourcer og fedtreserver til, før familielivet kan blive til noget.
Men først skal de maskuline kampe overstås.
