Dystre klimaudsigter for knortegæs
mandag 11. marts 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den lysbugede knortegås kan komme i klimaklemme og bogstaveligt talt miste terræn, når vandstanden stiger på grund af klimaændringerne, spår forskere. Perspektivet kalder på en plan, som kan sikre fjordenes og engenes planteliv, der er livsgrundlaget for knortegæs, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Der er udsigt til kaos for knortegæs i takt med en stigende vandstand på grund af højere temperaturer som følge af ændringerne i klodens klima.
Bestanden af lysbugede knortegæs på Svalbard og i Nordøstgrønland, der med sine blot 6.800 individer, er en af verdens mindste gåsebestande, vil de næste årtier miste levesteder i en grad, så artens eksistens kan blive truet.
Hvis den lysbugede knortegås på Svalbard og i Nordøstgrønland skal reddes, kræver det overordnet planlægning og snarlig handling, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- På kort sigt handler det om at få plejet og afgræsset knortegæssenes livsvigtige enge, som i dag er stærkt truet af tilgroning, fordi mange græssende husdyr er forsvundet fra det fri. På længere sigt skal vi sikre vækstvilkårene for ålegræsset og den øvrige naturlige vegetation i fjorde og lavvandede kystområder, som er vitale for den lysbugede knortegås, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Vi kan også overveje at fjerne eller rykke diger tilbage i særligt vigtige områder for knortegæs, så engens natur kan få mere spillerum til at brede sig ind i landet i takt med vandstandsstigningerne. Det haster med en samfundsmæssig diskussion af problematikken, for stort set alle prognoser og eksperter peger på, at vi vil miste lave landområder på grund af den højere vandstand i verdenshavene, siger Egon Østergaard.
Selv en moderat stigning i vandstanden på 33-77 centimeter vil sætte op imod halvdelen af de lavtliggende danske strandenge, som den lysbugede knortegås er afhængig af, under vand, påpeger gåseforskerne Kevin Kuhlmann Clausen, der er Ph. D. studerende, seniorforsker Preben Clausen og Michael Stjernholm fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
De tre har netop fået offentliggjort deres forskningsresultater i det anerkendte engelske tidsskrift Journal of Applied Ecology.
Her ridser de op, at en højere vandstand risikerer at fjerne en stor del af livsgrundlaget for Svalbards lysbugede knortegås, der søger føde i Danmark fra september til slutningen af maj.
Arten er Danmarks svar på Kinas panda og Indiens tiger, for den danske kystnatur betyder alt for knortegæssenes overlevelse, ligesom Kinas bambusskove gør det for pandaens og Indiens reservater for tigerens.
Danmark er ifølge EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen, der skal sikre verdens vådområder, forpligtet til at passe på levestederne for den lysbugede knortegås.
- Ansvaret for at forvalte de lysbugede knortegæs hviler tungt på Danmarks skuldre. Vi er dybt bekymrede, da vandstandsstigningen kan være den faktor, der skubber arten ud over kanten. Der er god grund til at passe på de levesteder, gæssene har, siger Preben Clausen.
Ikke alene må den lysbugede knortegås se en dyster fremtid i øjnene på grund af klimaændringer til det varmere, arten har også måttet døje flere hårde vintre, der har krævet ofre. Ydermere lider gæssene under mangel på ålegræs og anden vegetation i de lavvandede fjorde og kystområder.
Bestanden er reduceret fra 8.450 til 6.800 individer i løbet af kun to år fra 2010. Det er yderst foruroligende, hvis den nedadgående kurve fortsætter, fastslår gåseforskerne.
Med en højere vandstand de næste årtier vil de i forvejen kriseramte gæs i stigende grad blive tvunget væk fra de enge med proteinrigt græs, som i dag er af vital betydning for dem. Derpå må gæssene søge højere op i terrænet på dyrkede arealer for at æde sig mætte.
- Fra Mariager Fjord, hvor bundens vegetation er forsvundet på grund af forurening med næringsstoffer, og hvor mange enge er groet til, fordi der ikke længere er dyr på græs, ved vi, at fødesøgning på dyrkede marker er til ugunst for knortegæs. Det er altafgørende for gæssene, at de er i god form og foderstand, når de i maj skal flyve op imod 3.000 kilometer nonstop til deres ynglepladser i Arktis. I løbet af et dansk forår tager en knortegås en tredjedel på i vægt. Det kan den kun gøre, hvis strandengene serverer næringsrigt græs, siger Preben Clausen.
De arktiske knortegæs har tidligere i historien balanceret på udryddelsens rand.
I 1930’erne blev det nordlige Atlanterhavs skove af ålegræs ramt af sygdom, hvilket bogstaveligt talt tog føden ud af næbbet på den lysbugede knortegås, hvis bestand engang talte 50.000 – 100.000 fugle.
Voldsom jagt i gæssenes danske vinterkvarterer og Svalbards fangstmænd og isbjørne, der røvede reder på fuglenes ynglepladser, bidrog også til bestandens nedtur.
Mod slutningen af 1960’erne var kun 1.800 fugle tilbage.
I 1972 blev knortegæssene fredet overalt, og det fik bestanden til at vokse, så det i 1990’erne så lysere ud.
Men den seneste halve snes år er kurven over knortegåsens ve og vel på ny begyndt at skifte retning, og nu går den nedad.
Bestanden af lysbuget knortegås har siden 2000 haft svigtende ynglesucces. Det har resulteret i, at 4 ud af 10 individer i den nuværende bestand af lysbuget knortegås er ældre end 10 år. For få årtier siden var kun 2 ud af 10 gæs så gamle. En større andel af ældre gæs går ud over frugtbarheden, for gamle gæs får færre gæslinger end yngre gæs.
Klimaændringer med højere vandstand kan være den faktor, der får knortegåsens i forvejen nedadgående kurve til at styrtdykke.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand, DOF.
Tlf. 31 16 20 30.
Bestanden af lysbugede knortegæs på Svalbard og i Nordøstgrønland, der med sine blot 6.800 individer, er en af verdens mindste gåsebestande, vil de næste årtier miste levesteder i en grad, så artens eksistens kan blive truet.
Hvis den lysbugede knortegås på Svalbard og i Nordøstgrønland skal reddes, kræver det overordnet planlægning og snarlig handling, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- På kort sigt handler det om at få plejet og afgræsset knortegæssenes livsvigtige enge, som i dag er stærkt truet af tilgroning, fordi mange græssende husdyr er forsvundet fra det fri. På længere sigt skal vi sikre vækstvilkårene for ålegræsset og den øvrige naturlige vegetation i fjorde og lavvandede kystområder, som er vitale for den lysbugede knortegås, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Vi kan også overveje at fjerne eller rykke diger tilbage i særligt vigtige områder for knortegæs, så engens natur kan få mere spillerum til at brede sig ind i landet i takt med vandstandsstigningerne. Det haster med en samfundsmæssig diskussion af problematikken, for stort set alle prognoser og eksperter peger på, at vi vil miste lave landområder på grund af den højere vandstand i verdenshavene, siger Egon Østergaard.
Selv en moderat stigning i vandstanden på 33-77 centimeter vil sætte op imod halvdelen af de lavtliggende danske strandenge, som den lysbugede knortegås er afhængig af, under vand, påpeger gåseforskerne Kevin Kuhlmann Clausen, der er Ph. D. studerende, seniorforsker Preben Clausen og Michael Stjernholm fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
De tre har netop fået offentliggjort deres forskningsresultater i det anerkendte engelske tidsskrift Journal of Applied Ecology.
Her ridser de op, at en højere vandstand risikerer at fjerne en stor del af livsgrundlaget for Svalbards lysbugede knortegås, der søger føde i Danmark fra september til slutningen af maj.
Arten er Danmarks svar på Kinas panda og Indiens tiger, for den danske kystnatur betyder alt for knortegæssenes overlevelse, ligesom Kinas bambusskove gør det for pandaens og Indiens reservater for tigerens.
Danmark er ifølge EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen, der skal sikre verdens vådområder, forpligtet til at passe på levestederne for den lysbugede knortegås.
- Ansvaret for at forvalte de lysbugede knortegæs hviler tungt på Danmarks skuldre. Vi er dybt bekymrede, da vandstandsstigningen kan være den faktor, der skubber arten ud over kanten. Der er god grund til at passe på de levesteder, gæssene har, siger Preben Clausen.
Ikke alene må den lysbugede knortegås se en dyster fremtid i øjnene på grund af klimaændringer til det varmere, arten har også måttet døje flere hårde vintre, der har krævet ofre. Ydermere lider gæssene under mangel på ålegræs og anden vegetation i de lavvandede fjorde og kystområder.
Bestanden er reduceret fra 8.450 til 6.800 individer i løbet af kun to år fra 2010. Det er yderst foruroligende, hvis den nedadgående kurve fortsætter, fastslår gåseforskerne.
Med en højere vandstand de næste årtier vil de i forvejen kriseramte gæs i stigende grad blive tvunget væk fra de enge med proteinrigt græs, som i dag er af vital betydning for dem. Derpå må gæssene søge højere op i terrænet på dyrkede arealer for at æde sig mætte.
- Fra Mariager Fjord, hvor bundens vegetation er forsvundet på grund af forurening med næringsstoffer, og hvor mange enge er groet til, fordi der ikke længere er dyr på græs, ved vi, at fødesøgning på dyrkede marker er til ugunst for knortegæs. Det er altafgørende for gæssene, at de er i god form og foderstand, når de i maj skal flyve op imod 3.000 kilometer nonstop til deres ynglepladser i Arktis. I løbet af et dansk forår tager en knortegås en tredjedel på i vægt. Det kan den kun gøre, hvis strandengene serverer næringsrigt græs, siger Preben Clausen.
De arktiske knortegæs har tidligere i historien balanceret på udryddelsens rand.
I 1930’erne blev det nordlige Atlanterhavs skove af ålegræs ramt af sygdom, hvilket bogstaveligt talt tog føden ud af næbbet på den lysbugede knortegås, hvis bestand engang talte 50.000 – 100.000 fugle.
Voldsom jagt i gæssenes danske vinterkvarterer og Svalbards fangstmænd og isbjørne, der røvede reder på fuglenes ynglepladser, bidrog også til bestandens nedtur.
Mod slutningen af 1960’erne var kun 1.800 fugle tilbage.
I 1972 blev knortegæssene fredet overalt, og det fik bestanden til at vokse, så det i 1990’erne så lysere ud.
Men den seneste halve snes år er kurven over knortegåsens ve og vel på ny begyndt at skifte retning, og nu går den nedad.
Bestanden af lysbuget knortegås har siden 2000 haft svigtende ynglesucces. Det har resulteret i, at 4 ud af 10 individer i den nuværende bestand af lysbuget knortegås er ældre end 10 år. For få årtier siden var kun 2 ud af 10 gæs så gamle. En større andel af ældre gæs går ud over frugtbarheden, for gamle gæs får færre gæslinger end yngre gæs.
Klimaændringer med højere vandstand kan være den faktor, der får knortegåsens i forvejen nedadgående kurve til at styrtdykke.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand, DOF.
Tlf. 31 16 20 30.
