Rørskovens skjulte spøgelse kommer frit frem i frosten
mandag 25. marts 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af vinteren og det frosne forår er der set ekstraordinært mange rørdrummer, der normalt spiller rollen som rørskovens ”usynlige” hejrer
Jan Skriver
Det hører til kategorien af usædvanlige oplevelser, når man i den danske natur får nær- eller ligefrem øjenkontakt med en rørdrum, der normalt spiller rollen som spøgelset fra rørskovens dyb.
Men en lang vinter, der har budt på korte perioder med mildning afbrudt af hård frost, har mange steder tvunget den sky og godt camouflerede, stribede hejre til at komme frit frem ved våger, vandkanter og vandløb.
For de fleste af de moser og sumpede rørskove, hvor fuglen søger sin føde i det skjulte, er det stille vand frosset til.
I DOFbasen, som er Dansk Ornitologisk Forenings database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, er der i år indtastet omkring halvandet hundrede observationer af rørdrummer jævnt fordelt i Danmark. Mange af fuglene er set frit fremme i terrænet.
I milde vintre lever rørdrummen i reglen i skjul i rørskovene, og da lægger man slet ikke mærke til, at den er her.
Sådan er det ikke i år.
De rørdrummer, der i hårde frostperioder bliver set ved våger eller strømmende vand, lever formentlig af frøer og små pattedyr som markmus, vandrotter og spidsmus.
De fisk - ål og aborrer for eksempel - der sammen med padder udgør en stor del af den skjulte hejres føde, står i de kolde vinter- og forårsuger på dybere vand, hvor de nu også mange steder er pakket ned af is.
De første rørdrummer blev hørt pauke i begyndelsen af marts, der bød på tocifrede varmegrader. Men den højlydte pauken, som fuglens lydytringer fra rørskovens dyb kaldes, forstummede stort set, da frosten vendte tilbage. Når den næste mildning slår igennem for alvor, vil dens dybe stemme, der kan minde om lyden fra en fjern, olm tyr, lyde kilometer vidt på stille aftener og nætter.
Vejlerne i Nordvestjylland menes med sine cirka 150 par rørdrummer at huse omkring halvdelen af den danske bestand af arten.
De seneste år har rørdrummen bredt sig til en lang række lokaliteter med rørskove og sumpe, så den i dag findes i de fleste landsdele.
Udover i Vejlerne findes de største danske rørdrum-bestande i Tøndermarsken, i Maribo-søerne, og ved de vestjyske fjorde.
Utterslev Mose, Vaserne ved Furesøen, Valsølille Sø og Søndersø ved Værløse hører til artens faste lokaliteter på Sjælland
Men en lang vinter, der har budt på korte perioder med mildning afbrudt af hård frost, har mange steder tvunget den sky og godt camouflerede, stribede hejre til at komme frit frem ved våger, vandkanter og vandløb.
For de fleste af de moser og sumpede rørskove, hvor fuglen søger sin føde i det skjulte, er det stille vand frosset til.
I DOFbasen, som er Dansk Ornitologisk Forenings database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, er der i år indtastet omkring halvandet hundrede observationer af rørdrummer jævnt fordelt i Danmark. Mange af fuglene er set frit fremme i terrænet.
I milde vintre lever rørdrummen i reglen i skjul i rørskovene, og da lægger man slet ikke mærke til, at den er her.
Sådan er det ikke i år.
De rørdrummer, der i hårde frostperioder bliver set ved våger eller strømmende vand, lever formentlig af frøer og små pattedyr som markmus, vandrotter og spidsmus.
De fisk - ål og aborrer for eksempel - der sammen med padder udgør en stor del af den skjulte hejres føde, står i de kolde vinter- og forårsuger på dybere vand, hvor de nu også mange steder er pakket ned af is.
De første rørdrummer blev hørt pauke i begyndelsen af marts, der bød på tocifrede varmegrader. Men den højlydte pauken, som fuglens lydytringer fra rørskovens dyb kaldes, forstummede stort set, da frosten vendte tilbage. Når den næste mildning slår igennem for alvor, vil dens dybe stemme, der kan minde om lyden fra en fjern, olm tyr, lyde kilometer vidt på stille aftener og nætter.
Vejlerne i Nordvestjylland menes med sine cirka 150 par rørdrummer at huse omkring halvdelen af den danske bestand af arten.
De seneste år har rørdrummen bredt sig til en lang række lokaliteter med rørskove og sumpe, så den i dag findes i de fleste landsdele.
Udover i Vejlerne findes de største danske rørdrum-bestande i Tøndermarsken, i Maribo-søerne, og ved de vestjyske fjorde.
Utterslev Mose, Vaserne ved Furesøen, Valsølille Sø og Søndersø ved Værløse hører til artens faste lokaliteter på Sjælland
