Vibe i knibe
mandag 25. marts 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Frosten presser forårstidlige viber ind i byerne og ud i vejrabatterne, hvor der er en smule fugls føde at hente efter vinterens saltning, der gør jorden blød. De ellers altid forårskåde vibers ynglesæson er udsat på ubestemt tid
Jan Skriver
Hvis ellers marts havde været i forårslun, så ville viberne have slået deres kolbøtter i luften og lavet deres saltomortaler og volter som tegn på, at ynglesæsonen 2013 var indviet. Og de tidligste kunne såmænd have stiftet familie.
Men sådan er det ikke gået derude.
I stedet skutter små vibeflokke sig i frost og sne på enge og stubmarker, mens særligt sultne solister søger ind i byerne og ud i vejrabatterne, der er tøet op efter vinterens saltning af hensyn til bilisterne.
- Vi er vidner til et ekstremt sent vibeforår i år. Viberne ankom helt efter bogen omkring 1. marts, da der kom en mild periode, mens da så frosten vendte tilbage med fornyet styrke fik mange af viberne problemer, siger Marco Brodde, der er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han bor på Fanø, og han har sin gang i Vadehavet og marskegnene, der traditionelt er en af de første danske landsdele, som tager imod større flokke af viber om foråret.
- Jeg har aldrig tidligere oplevet viberne så pressede efter deres forårsankomst. Jeg har den seneste uge set fugle søge føde i rundkørsler og vejkryds, hvor jorden er tøet op efter saltning, så vadefuglene åbenbart kan finde et og andet spiseligt i den bløde jordbund. Og i landsbyer har jeg set viber færdes næsten inde i folks haver. Det er meget usædvanligt, siger Marco Brodde, der opfordrer bilister til at holde et vågent øje med viberne i vejrabatterne.
- Jeg har snakket med flere mennesker, som har været tæt på at køre over en vibe, fordi fuglen er klos op ad kørebanen i sin iver efter at finde føde. Der er ingen tvivl om, at en del viber i denne tid bukker under på grund af frosten, der lægger låg på vadefuglenes spisekamre, siger Marco Brodde.
Der er dog ingen grund til panik på artens vegne. Viben er tilpasset et klima, hvor foråret kan være vægelsindet og byde vejrtrækfugle som viber, stære og sanglærker på lidt af hvert, når de ankommer fra milde egne i Nederlandene, Nordfrankrig og den sydlige del af England.
Men han påpeger vigtigheden af at give viberne i det danske landskab bedre levevilkår generelt, så bestanden kan blive så stor og robust, at hårde vintre og frosne forår ikke betyder noget negativt for antallet af ynglepar.
- Viben er en af de fuglearter, der er gået mest tilbage i det danske kulturland, fordi landskabet er blevet for drænet, monotont og sterilt set fra en vadefugls synsvinkel. Hvis vi gav viben bedre vilkår at yngle under, ville et koldt forår som det nuværende ikke betyde noget på langt sigt, siger Marco Brodde.
Det er primært i de kystnære egne, at man i Danmark lægger mærke til de første viber om foråret. Centralt i landet er meget få viber ankommet netop nu.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Marco Brodde,
næstformand i Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 30 35 16 37.
Men sådan er det ikke gået derude.
I stedet skutter små vibeflokke sig i frost og sne på enge og stubmarker, mens særligt sultne solister søger ind i byerne og ud i vejrabatterne, der er tøet op efter vinterens saltning af hensyn til bilisterne.
- Vi er vidner til et ekstremt sent vibeforår i år. Viberne ankom helt efter bogen omkring 1. marts, da der kom en mild periode, mens da så frosten vendte tilbage med fornyet styrke fik mange af viberne problemer, siger Marco Brodde, der er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han bor på Fanø, og han har sin gang i Vadehavet og marskegnene, der traditionelt er en af de første danske landsdele, som tager imod større flokke af viber om foråret.
- Jeg har aldrig tidligere oplevet viberne så pressede efter deres forårsankomst. Jeg har den seneste uge set fugle søge føde i rundkørsler og vejkryds, hvor jorden er tøet op efter saltning, så vadefuglene åbenbart kan finde et og andet spiseligt i den bløde jordbund. Og i landsbyer har jeg set viber færdes næsten inde i folks haver. Det er meget usædvanligt, siger Marco Brodde, der opfordrer bilister til at holde et vågent øje med viberne i vejrabatterne.
- Jeg har snakket med flere mennesker, som har været tæt på at køre over en vibe, fordi fuglen er klos op ad kørebanen i sin iver efter at finde føde. Der er ingen tvivl om, at en del viber i denne tid bukker under på grund af frosten, der lægger låg på vadefuglenes spisekamre, siger Marco Brodde.
Der er dog ingen grund til panik på artens vegne. Viben er tilpasset et klima, hvor foråret kan være vægelsindet og byde vejrtrækfugle som viber, stære og sanglærker på lidt af hvert, når de ankommer fra milde egne i Nederlandene, Nordfrankrig og den sydlige del af England.
Men han påpeger vigtigheden af at give viberne i det danske landskab bedre levevilkår generelt, så bestanden kan blive så stor og robust, at hårde vintre og frosne forår ikke betyder noget negativt for antallet af ynglepar.
- Viben er en af de fuglearter, der er gået mest tilbage i det danske kulturland, fordi landskabet er blevet for drænet, monotont og sterilt set fra en vadefugls synsvinkel. Hvis vi gav viben bedre vilkår at yngle under, ville et koldt forår som det nuværende ikke betyde noget på langt sigt, siger Marco Brodde.
Det er primært i de kystnære egne, at man i Danmark lægger mærke til de første viber om foråret. Centralt i landet er meget få viber ankommet netop nu.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Marco Brodde,
næstformand i Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 30 35 16 37.
