Ederfuglenes konge holder hof ved Hals
onsdag 3. april 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I disse dage frister en farveprægtig kongeederfugl ornitologer fra nær og fjern til at besøge Limfjorden. Den sjældne arktiske dykand kan dagligt ses søge føde i selskab med hundredvis af ederfugle, der dykker efter skaldyr nær fjordens østlige munding ved Hals og Egense.
En usædvanlig arktisk gæst, en kongeederfugl, holder i disse dage til i den østlige del af Limfjorden og ud mod Kattegat.
Kongeederfuglen, der er en han i pragtdragt, hvilket ikke siger så lidt, søger i reglen føde i fjorden i selskab med større ansamlinger af almindelige ederfugle.
I reglen flyver dykænderne tidligt om morgenen fra Kattegat ind i Limfjordens smalle østlige løb for at søge føde på muslingebanker, og kongeederfuglen er blevet set af flere hundrede ornitologer, siden den blev opdaget tirsdag 26. marts.
Kongeederfuglen er en smule mindre end sin nære slægtning, ederfuglen, og den virker i flugten mørkere med sine større sorte partier i fjerdragten.
I Danmark bliver kongeederfuglen set i meget begrænset antal. I gennemsnit er der under 10 danske observationer om året. Det er primært ved Danmarks østlige kyster, at arten optræder.
I Europa yngler kongeederfuglen på Svalbard, Novaya Zemlya og langs den nordrussiske fastlandskyst. Mens ederfuglen yngler helt tæt på kysten, har kongeederfuglen sin rede ved søer på tundraen lidt væk fra kysten.
I Nordsøen og Østersøen bliver arten betegnet som en sjælden vintergæst. Der er dog næppe tvivl om, at den de senere år er blevet set oftere i vores del af verden, formentlig fordi den ornitologiske aktivitet er øget.
For mange fuglefolk er kongeederfuglen indbegrebet af Grønland. I den højarktiske del af verdens største ø er kongeederfuglen en almindelig ynglefugl.
I sin yngledragt er den udfarvede han et af naturdesignets mesterværker i farvemæssig pragt og komposition.
Kongeederfuglen, der er en han i pragtdragt, hvilket ikke siger så lidt, søger i reglen føde i fjorden i selskab med større ansamlinger af almindelige ederfugle.
I reglen flyver dykænderne tidligt om morgenen fra Kattegat ind i Limfjordens smalle østlige løb for at søge føde på muslingebanker, og kongeederfuglen er blevet set af flere hundrede ornitologer, siden den blev opdaget tirsdag 26. marts.
Kongeederfuglen er en smule mindre end sin nære slægtning, ederfuglen, og den virker i flugten mørkere med sine større sorte partier i fjerdragten.
I Danmark bliver kongeederfuglen set i meget begrænset antal. I gennemsnit er der under 10 danske observationer om året. Det er primært ved Danmarks østlige kyster, at arten optræder.
I Europa yngler kongeederfuglen på Svalbard, Novaya Zemlya og langs den nordrussiske fastlandskyst. Mens ederfuglen yngler helt tæt på kysten, har kongeederfuglen sin rede ved søer på tundraen lidt væk fra kysten.
I Nordsøen og Østersøen bliver arten betegnet som en sjælden vintergæst. Der er dog næppe tvivl om, at den de senere år er blevet set oftere i vores del af verden, formentlig fordi den ornitologiske aktivitet er øget.
For mange fuglefolk er kongeederfuglen indbegrebet af Grønland. I den højarktiske del af verdens største ø er kongeederfuglen en almindelig ynglefugl.
I sin yngledragt er den udfarvede han et af naturdesignets mesterværker i farvemæssig pragt og komposition.
