Udsigt til tre par hvide storke i Danmark

onsdag 22. maj 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Et køligt forår med sen vækst i naturens vegetation og markernes afgrøder har været en fordel for den hvide stork, der ikke kan finde føde, hvis landskabet er for frodigt, tilgroet og bærer ”høje” afgrøder. De næste uger vil vise, om et trekløver af storkepar i Danmark vil få held med deres ynglesæson
Jan Skriver
Foråret var forsinket, og trækket fra syd af hvide storke ramte Danmark sent.

Men da det langt om længe indfandt sig i løbet af april, blev foråret 2013 et stykke over middel for storken, og nu er der udsigt til tre danske ynglepar. Ikke siden 2004 har der ruget tre storkepar i Danmark.

- De næste dage vil afgøre, om Danmarks nye storkepar i Købingsmark på Als for alvor vil bide sig fast på lokaliteten. Storkene er netop begyndt at ruge. Hvis vegetationen i landskabet bliver for høj og en ensformighed af kornafgrøder, raps og majs præger landet, kan storkene ikke finde føde, og da vil yngleparrene have brug for en håndsrækning fra mennesker i form af foder. Vi må erkende, at der fortsat er langt igen, før det danske landbrugslandskab kan brødføde ynglende storke, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert.

I mere end fire årtier har han fulgt den danske storkebestand, der i 1970 talte 60 par på hastig nedtur. I sommeren 2008 blev den hvide stork så erklæret uddød i Danmark.

Det var den sommer, da den folkekære flyver efter 600 år som dansk ynglefugl og med en kulmination midt i 1800-tallet, da bestanden talte op imod 10.000 ynglepar, helt kvittede terrænet og tog en pause for at komme til hægterne.

Siden har storken indledt en ny epoke som dansk ynglefugl, om end genopstandelsen har fundet sted med såre beskedne antal ynglepar.

- Det er overraskende, at et par storke nu har slået sig ned på Als. Ikke siden 1954 har den hvide stork ynglet på øen, der er præget af moderne landbrug, som ikke er specielt gæstfrit for storke, siger Hans Skov, der påpeger, at Als omkring 1900 var et paradis for storke. Dengang var der 125 beboede storkereder på Als.

- Dette kolde forår har utvivlsomt været en fordel for storkene, fordi vegetationen har været og fortsat er så lav, at de uden problemer kan finde føde. De næste dages vækst i afgrøderne i storkeredens nabolag vil afgøre, om parret holder stand, tror jeg. Hvis vegetationen bliver for høj, lukker den ganske enkelt for storkens spisekammer, og så må fuglene fodres, hvis der skal komme flyvefærdige unger ud af det, siger Hans Skov, der ringmærker alle danske storkeunger.

Om alt går vel, vil han ringmærke fire storkeunger i reden i Gundsølille ved Roskilde omkring 8. juni.

I storkereden i Smedager ved Tinglev i Sønderjylland, hvor parret ruger, håber Hans Skov at kunne ringmærke et kuld omkring 10. juli.

Og hvis Als-storkene gennemfører deres rugning med succes, kan man her forvente ringmærkningsklare unger i nabolaget af 20. juli, oplyser storkeeksperten.

For nogle dage siden var der optræk til et fjerde dansk storkepar ved Tårs i Vendsyssel, men det blev lige ved og næsten.

- Der blev set en flok på 8 storke i den del af Nordjylland for nogle uger siden, og et par blev tillagt ynglemotiver. Vi ser dog hvert forår, at større eller mindre flokke af unge storke flakker en del omkring og føder det ene rygte om yngleforsøg efter det andet. Vinde fra syd og østlige retninger giver os ofte et rykind af storke, som trækker op gennem Jylland og vender i Skagen, inden de smutter sydpå igen, siger Hans Skov.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening.
Tlf. 33 28 38 00.

DOF’s storkeekspert Hans Skov.
Tlf. 75 65 95 80
Mobil: 21 60 72 95.

Se de seneste observationer af hvide storke i Danmark på:

www.dofbasen.dk