Stylteløbere har fået unger i Danmark
onsdag 19. juni 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks eneste kendte ynglepar af stylteløber i 2013 har fået to unger i et naturgenopretningsområde i Lille Vildmose, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Stylteløberen, vadefuglen med fugleverdenens længste ben i forhold til fuglens størrelse, har familiemæssigt formået at holde balancen i år, og nu er Danmarks kun andet kendte kuld unger af stylteløber en realitet.
To små langbenede vadefugle kan netop nu opleves i Lille Vildmose i et tidligere spagnum-indvindingsområde, der er under naturgenopretning til højmose.
Stylteløberne etablerede sig i maj og begyndte at ruge hen imod slutningen af måneden. Efter godt tre ugers rugning stolprer to unger nu omkring som facit af anstrengelserne. Som alle andre unger af vadefugle, der yngler i åbent og fugtigt terræn, er de små stylteløbere yderst mobile, og de er i stand til at stå på egne ben, om end de er ekstremt lange og virker usikre.
Også sidste år lagde stylteløbere æg i Lille Vildmose, men de blev formentlig taget af rovdyr eller fugle.
- Tendensen de senere årtier har bevæget sig i retning af et stigende antal stylteløbere i Nordvesteuropa, måske som et resultat af klimaændringer i retning af mildere forår og lunere sommervejr. På sin vis er det derfor ikke overraskende, hvis stylteløberen bliver en ny dansk ynglefugl, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han påpeger, at en art skal gøre yngleforsøg 10
år i træk, før den kan klassificeres som fast dansk ynglefugl.
I 2012 var der et mindre rykind af stylteløbere i Danmark. En grusgrav i Nagbøl nær Vejen i det sydlige Jylland lagde da sammen med Lille Vildmose scene til yngleforsøg. Også Agger Tange på Vestkysten og Nørresø ved Tønder havde sidste år besøg af de langbenede vadefugle.
Og i Kongens Mose i Sønderjylland fik et par stylteløbere tre unger, der dog ikke kom på vingerne. Lokaliteten blev forladt af stylteløberne, oplyser ornitologen Jesper Tofft, og ungerne må være bukket under.
Stylteløberen har også for år tilbage forsøgt at yngle i Danmark. I 1994 byggede et par stylteløbere rede og lagde æg i reservatet Tipperne i Ringkøbing Fjord, og i 2005 slog et par sig ned i Vejlerne ved Limfjorden.
Det mislykkedes dog i begge tilfælde for fuglene at få langbenet afkom på vingerne.
- Selv om stylteløberen tilsyneladende har et aktuelt udbredelsesmæssigt fremstød nordpå, er det for tidligt at sige, om den for alvor vil etablere en fast ynglebestand i Danmark. Arten er ofte knyttet til ustabile lokaliteter, hvor vandstanden kan svinge. Vi ser tit, at den slår den sig ned i nye vådområder, der er under naturgenopretning. Hvis der er periodisk oversvømmede, blotlagte arealer med mineraljord ved nye vådområder, lader stylteløberen til at være særligt fristet til at slå sig ned, siger Knud Flensted.
Stylteløberen er vidt udbredt fra Europa over Mellemøsten til Sydøstasien, og i Afrika syd for Sahara er der bestande af stylteløbere.
Spanien huser Europas største bestand, og omkring år 2000 blev det skønnet, at der ynglede cirka 15.000 par stylteløbere i det spanske. Holland huser den i forhold til Danmark nærmeste ynglebestand af arten, der yngler i alle lande omkring Middelhavet.
- I Sydeuropa holder stylteløberen til i saltsøer og lavvandede søer og kystområder. Den lever ofte i præcis samme terræntype som silkehejren for eksempel, og tit ses de to arter sammen. I Danmark bør man kigge efter stylteløbere i de nye engsøer, klæggrave, moser, grusgrave og kystlaguner, der er rige på vandinsekter, snegle, orme og smådyr. Det lader til, at stylteløberen ynder forholdsvist klart vand uden for mange trådalger og tæt plantevækst, som den kan få sine lange ben viklet ind i, siger biologen i DOF.
I bogen ”Danske ynglefugle i fortid og nutid” skriver Bernt Løppenthin, at stylteløberen gentagne gange er konstateret rugende en del nord for sit normale yngleområde. Omkring 1892 blev et par stylteløbere set på det nordlige Falster, og en af fuglene blev skudt.
I 1935 ynglede hele 25 par stylteløbere i Holland og samme år blev et par set på Sydfyn, uden at det dog kom til noget bevis på et yngleforsøg.
Uden for artens hovedudbredelse sydpå har også England og Nordtyskland inden for det seneste århundrede huset ynglende stylteløbere.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf 33 28 38 33 – 21 24 22 75.
To små langbenede vadefugle kan netop nu opleves i Lille Vildmose i et tidligere spagnum-indvindingsområde, der er under naturgenopretning til højmose.
Stylteløberne etablerede sig i maj og begyndte at ruge hen imod slutningen af måneden. Efter godt tre ugers rugning stolprer to unger nu omkring som facit af anstrengelserne. Som alle andre unger af vadefugle, der yngler i åbent og fugtigt terræn, er de små stylteløbere yderst mobile, og de er i stand til at stå på egne ben, om end de er ekstremt lange og virker usikre.
Også sidste år lagde stylteløbere æg i Lille Vildmose, men de blev formentlig taget af rovdyr eller fugle.
- Tendensen de senere årtier har bevæget sig i retning af et stigende antal stylteløbere i Nordvesteuropa, måske som et resultat af klimaændringer i retning af mildere forår og lunere sommervejr. På sin vis er det derfor ikke overraskende, hvis stylteløberen bliver en ny dansk ynglefugl, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han påpeger, at en art skal gøre yngleforsøg 10
år i træk, før den kan klassificeres som fast dansk ynglefugl.
I 2012 var der et mindre rykind af stylteløbere i Danmark. En grusgrav i Nagbøl nær Vejen i det sydlige Jylland lagde da sammen med Lille Vildmose scene til yngleforsøg. Også Agger Tange på Vestkysten og Nørresø ved Tønder havde sidste år besøg af de langbenede vadefugle.
Og i Kongens Mose i Sønderjylland fik et par stylteløbere tre unger, der dog ikke kom på vingerne. Lokaliteten blev forladt af stylteløberne, oplyser ornitologen Jesper Tofft, og ungerne må være bukket under.
Stylteløberen har også for år tilbage forsøgt at yngle i Danmark. I 1994 byggede et par stylteløbere rede og lagde æg i reservatet Tipperne i Ringkøbing Fjord, og i 2005 slog et par sig ned i Vejlerne ved Limfjorden.
Det mislykkedes dog i begge tilfælde for fuglene at få langbenet afkom på vingerne.
- Selv om stylteløberen tilsyneladende har et aktuelt udbredelsesmæssigt fremstød nordpå, er det for tidligt at sige, om den for alvor vil etablere en fast ynglebestand i Danmark. Arten er ofte knyttet til ustabile lokaliteter, hvor vandstanden kan svinge. Vi ser tit, at den slår den sig ned i nye vådområder, der er under naturgenopretning. Hvis der er periodisk oversvømmede, blotlagte arealer med mineraljord ved nye vådområder, lader stylteløberen til at være særligt fristet til at slå sig ned, siger Knud Flensted.
Stylteløberen er vidt udbredt fra Europa over Mellemøsten til Sydøstasien, og i Afrika syd for Sahara er der bestande af stylteløbere.
Spanien huser Europas største bestand, og omkring år 2000 blev det skønnet, at der ynglede cirka 15.000 par stylteløbere i det spanske. Holland huser den i forhold til Danmark nærmeste ynglebestand af arten, der yngler i alle lande omkring Middelhavet.
- I Sydeuropa holder stylteløberen til i saltsøer og lavvandede søer og kystområder. Den lever ofte i præcis samme terræntype som silkehejren for eksempel, og tit ses de to arter sammen. I Danmark bør man kigge efter stylteløbere i de nye engsøer, klæggrave, moser, grusgrave og kystlaguner, der er rige på vandinsekter, snegle, orme og smådyr. Det lader til, at stylteløberen ynder forholdsvist klart vand uden for mange trådalger og tæt plantevækst, som den kan få sine lange ben viklet ind i, siger biologen i DOF.
I bogen ”Danske ynglefugle i fortid og nutid” skriver Bernt Løppenthin, at stylteløberen gentagne gange er konstateret rugende en del nord for sit normale yngleområde. Omkring 1892 blev et par stylteløbere set på det nordlige Falster, og en af fuglene blev skudt.
I 1935 ynglede hele 25 par stylteløbere i Holland og samme år blev et par set på Sydfyn, uden at det dog kom til noget bevis på et yngleforsøg.
Uden for artens hovedudbredelse sydpå har også England og Nordtyskland inden for det seneste århundrede huset ynglende stylteløbere.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf 33 28 38 33 – 21 24 22 75.
