Huller i perlerækken af perleugler

Jylland kan mønstre to ynglepar af perleugle denne sommer, og også Bornholm huser to par. Desuden er der to lokaliteter yderligere, som sandsynligvis har ynglende perleugler.

Sådan lyder facit af ynglesæsonen 2013 for den lille bestand af danske perleugler, der ellers sidste år blev spået fremgang og fodfæste i vores natur.

I 2012 var der syv sikre ynglepar i Danmark og flere sandsynlige.

- Vi må konstatere, at perleuglen bestandsmæssigt kan svinge meget fra år til år, og i Nordtyskland ser det helt skidt ud. Her er 15 par perleugler i 2010 blevet til 0 par i år. Det betyder, at den forventede ekspansion i bestanden fra Slesvig-Holsten og nordpå til Jylland er udeblevet, siger Klaus Dichmann, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings uglegruppe, som målrettet arbejder på at udbrede kendskabet til danske ugler.

Det er lidt af en gåde, hvorfor den nordtyske bestand af perleugler tilsyneladende er kollapset, oplyser Klaus Dichmann.

- Sandsynligvis skyldes nedturen mangel på føde. Måske har de seneste hårde vintre taget hårdt på bestandene af småfugle og gnavere, som perleuglerne er afhængige af. Der er ikke noget, der tyder på, at uglerne er udsat for et øget pres fra rovdyr som for eksempel skovmår. Og mangel på redesteder er i hvert fald ikke forklaringen, for der sidder masser af ledige redekasser specielt designet til perleugler i de nordtyske skove, siger lederen af DOF’s uglegruppe.

I år med mange mus, der er perleuglens hovedføde, kan et ynglepar få 5-8 unger på vingerne, så en række frugtbare sæsoner kan give arten fodfæste.

Og det ligger i kortene, at den aktuelle tilbagegang hurtigt kan blive vendt til ny fremgang.

Perleuglen er en af arterne i Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, hvor Dansk Ornitologisk Forening målrettet hjælper udvalgte sårbare og sjældne arter.

Håndsrækningen til perleuglen går gennem opsætning af redekasser i egnede skove.

200-300 redekasser til de små ugler er sat op i primært jyske, sjællandske og bornholmske skove, hvor lyse åbne højstammede skovpartier med graner er valgt ud som mulige uglelokaliteter. Alene i Vejle-området sidder flere end 50 redekasser til perleuglen.

Klaus Dichmann har flere steder været konsulent i projektet med at sætte redekasserne op, for det er af afgørende betydning, at uglehjemmene er anbragt korrekt både på træerne og i terrænet, der skal være rigt på små gnavere som byttedyr til uglerne.

- Kasserne skal sidde relativt højt i gamle graner eller bøge ud til lysninger. Og skoven må ikke være for mørk og tæt med nøgen skovbund. Det er næsten udelukkende i lyse og åbne granpartier med vegetation i skovbunden, at perleuglerne etablerer sig. De kan dog sagtens også finde sig til rette i et birketræ, siger Klaus Dichmann.

Perleugler overtager ofte gamle sortspættehuller. Derfor er redekasserne lavet, så de har en dybde, der svarer til en sortspættes redehul. Også diameteren i kassens indflyvningshul passer til målene på et sortspættehjem.

- Kasserne kan være med til at bane vejen for en fast bestand, men jeg tror nu ikke, at perleuglen i Danmark vil blive lige så almindelig som for eksempel sløruglen, hvis bestand for nogle år siden var på over 500 par, primært fordi vi i mange år havde sat redekasser op på over 1.000 egnede lokaliteter, siger Klaus Dichmann.

Redekasserne til perleugler er sat op af flere uglevenlige parter. Både Naturstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og flere private har de senere år givet perleuglen en håndsrækning i form af boliger til fri afbenyttelse.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.

Klaus Dichmann,
leder af DOF’s uglegruppe.
Tlf. 74 42 05 52.
Mobil 20 86 90 52.