Fra kystnation til lystnation
onsdag 31. juli 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Noget så naturligt som mågernes kåde kald i Danmark, der med sin kystlinie på cirka 7.300 kilometer geografisk set er en gæstfri mågenation, er blevet et problem i flere danske kystbyer. Den svigtende tolerance trænger til et bask med vingerne, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
- Tovværk, der i blæsevejr slår mod masterne i lystbådehavnene, er en lyd, der giver atmosfære. Det samme gør mågernes kald på kajerne og i havneterrænerne, synes jeg. Men desværre opfatter flere og flere af byens mennesker, at måger bare larmer. Selv i havnebyer hvor disse fugle ellers altid har været en del af lydbilledet.
Sådan siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, på baggrund af den stigende intolerance over for fugle i byernes og den bynære naturs lydbillede.
- Der er mennesker, der klager over mursejlere, som skriger i lufthavet over byerne om sommeren, eller over duerne, der kurrer. Det er klart, at der kan være uheldige steder, hvor fugle som for eksempel de store måger yngler og generer, men jeg tror, at vi kunne nå et stykke ud af tolerancens vej, hvis myndighederne gjorde en endnu større indsats for at informere borgerne bedre om naturen i byerne, siger biologen.
Knud Flensted mener, at det langt hen ad vejen er en øget intolerance, mere end det er større fuglebestande i byerne, der er hovedproblemet i forhold til det stigende antal konflikter mellem eksempelvis måger og mennesker.
- Folks klager over larm fra fuglestemmer bunder ofte i en form for fremmedgørelse overfor naturen. På den ene side vil mange mennesker gerne bo med udsigt til hav og fjord, på den anden side set vil nogle af dem ikke finde sig i mågestemmer. Jeg har engang hørt en husejer, der boede nær et moseområde, klage over nattergalens sang, som han gerne ville ”gøre noget ved”. Det er som om, at mange menneskers boliger er fæstninger, som de ikke vil dele med naturens skabninger. Og selv en lille klat fra en ynglende svale kan ikke tolereres på et fortov, siger biolog Knud Flensted.
At måger er flyttet til byerne de senere årtier har ofte en naturlig forklaring. Mange små fugleøer og holme er landet over i stigende omfang blevet usikre lokaliteter for stormmåger og sølvmåger, fordi ræve og mink visse sæsoner ødelægger fuglenes ynglesucces.
Mange steder er der også kommet et øget pres på kystnaturen i skikkelse af badegæster og turister. Forstyrrelser er med til at tilskynde
kystmåger til at blive bymåger.
- I England, Holland og Tyskland har man siden 1960’erne kendt til fænomenet med ynglende måger på havne og hustage. Ja, det er også flere årtier siden, at vi i Danmark oplevede sølvmågen flytte til byen. Der er næppe tvivl om, at vi kommer til at opleve flere og flere ynglende måger i vores kystbyer, siger Knud Flensted.
Men mange steder er hovedforklaringen på det stigende antal konflikter især, at havnefronterne i danske byer er blevet renoveret og forvandlet til mondæne adresser for private.
I gamle dage kunne man som sølvmåge lettere stifte bo på taget af en kornsilo eller en industribygning på havnen. Nu om dage er mågerne i praksis ofte henvist til midtbyen og et tættere naboskab med mennesker og de konflikter, det fører med sig.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf.33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf. 21 24 22 75.
Sådan siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, på baggrund af den stigende intolerance over for fugle i byernes og den bynære naturs lydbillede.
- Der er mennesker, der klager over mursejlere, som skriger i lufthavet over byerne om sommeren, eller over duerne, der kurrer. Det er klart, at der kan være uheldige steder, hvor fugle som for eksempel de store måger yngler og generer, men jeg tror, at vi kunne nå et stykke ud af tolerancens vej, hvis myndighederne gjorde en endnu større indsats for at informere borgerne bedre om naturen i byerne, siger biologen.
Knud Flensted mener, at det langt hen ad vejen er en øget intolerance, mere end det er større fuglebestande i byerne, der er hovedproblemet i forhold til det stigende antal konflikter mellem eksempelvis måger og mennesker.
- Folks klager over larm fra fuglestemmer bunder ofte i en form for fremmedgørelse overfor naturen. På den ene side vil mange mennesker gerne bo med udsigt til hav og fjord, på den anden side set vil nogle af dem ikke finde sig i mågestemmer. Jeg har engang hørt en husejer, der boede nær et moseområde, klage over nattergalens sang, som han gerne ville ”gøre noget ved”. Det er som om, at mange menneskers boliger er fæstninger, som de ikke vil dele med naturens skabninger. Og selv en lille klat fra en ynglende svale kan ikke tolereres på et fortov, siger biolog Knud Flensted.
At måger er flyttet til byerne de senere årtier har ofte en naturlig forklaring. Mange små fugleøer og holme er landet over i stigende omfang blevet usikre lokaliteter for stormmåger og sølvmåger, fordi ræve og mink visse sæsoner ødelægger fuglenes ynglesucces.
Mange steder er der også kommet et øget pres på kystnaturen i skikkelse af badegæster og turister. Forstyrrelser er med til at tilskynde
kystmåger til at blive bymåger.
- I England, Holland og Tyskland har man siden 1960’erne kendt til fænomenet med ynglende måger på havne og hustage. Ja, det er også flere årtier siden, at vi i Danmark oplevede sølvmågen flytte til byen. Der er næppe tvivl om, at vi kommer til at opleve flere og flere ynglende måger i vores kystbyer, siger Knud Flensted.
Men mange steder er hovedforklaringen på det stigende antal konflikter især, at havnefronterne i danske byer er blevet renoveret og forvandlet til mondæne adresser for private.
I gamle dage kunne man som sølvmåge lettere stifte bo på taget af en kornsilo eller en industribygning på havnen. Nu om dage er mågerne i praksis ofte henvist til midtbyen og et tættere naboskab med mennesker og de konflikter, det fører med sig.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf.33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf. 21 24 22 75.
