Mylder af liv i den nye Filsø

Den i Danmark meget sjældne sandterne har fået tre unger ud at flyve fra en af Filsøs otte kunstige øer, der er designet specielt af hensyn til fuglene.

På en af de andre øer har knap 200 skestorke rastet hele sensommeren. Og oven over al fuglerigdommen har et havørnepar, der yngler syd for søen, jaget dagligt. På det seneste har ørnene haft deres unge med til Filsø, så den kan lære livet som jæger i et af Danmarks mest naturrige vådområder.

Sådan lyder nogle af højdepunkterne i en beskrivelse af den første ynglesæson i Filsøs nyere historie efter at vandet i den afvandede sø for alvor kom tilbage i efteråret 2012 og bød sig til med et nypudset vandspejl i foråret 2013.

- Det er meget overraskende, at sandternen har etableret sig i søens første forår. Det havde ingen vist forudset. Parret, der er Danmarks eneste kendte, har været sommerens feltornitologiske publikumstræffer, for fra fugletårnet i Filsøs nordvestlige hjørne har der været frit udsyn til yngleparret på Storholm.

Sandternen har flere gange om dagen fanget firben på Filsø Hede umiddelbart vest for søen, og på vej til og fra deres rede på øen i søen, er de ofte fløjet lige over publikumstårnet, siger Jens Rye Larsen, der sammen med biolog John Frikke er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) lokalitetscaretaker for Filsø.

Jens Rye Larsen bor lige i søens nabolag, og han er næsten dagligt af huse for at følge livet vende tilbage over de arealer, der i årtier har været dyrkede marker.

- Mange arter er strømmet til Filsø i store antal fra dag et. Da det allerførste vand løb ud på de arealer, som havde været intensivt drevet landbrugsjord, ankom tinksmede i store antal. Så rykkede rørhøge ind, da gnavere og smådyr kom frit frem tvunget af vandet. Og som søen tog form i efteråret 2012 indfandt en af Danmarks største koncentrationer af krikænder nogensinde sig. Vi talte 17.500 krikænder en dag midt på efteråret, fortæller Jens Rye Larsen.

Foråret 2013 bød på et rykind af svømmeænder, lappedykkere, fjordterner og rundt regnet 100 par klyder, der etablerede sig på flere af øerne, men ikke alle har dog haft held med yngelen.

- 5-6 par atlingænder havde territorier i foråret, men der er ikke registreret unger. Jeg har på fornemmelsen, at der måske i søens allerførste sæson kan mangle visse smådyr, som nogle arter er afhængige af. Men de kommer, når søen finder sin endelige form, siger Jens Rye Larsen.

Fem arter af lappedykkere er set i Filsø, også den sjældne nordiske lappedykker.

- Vi har talt 10-15 par sorthalsede lappedykkere og næsten ligeså mange toppede lappedykkere. De sorthalsede lever af små vandinsekter, mens de toppede er fiskeædere, der formentlig har ernæret sig af hundestejler, der er de første fisk i en ny sø. I perioder har der været så mange hundestejler i Filsø, at vandet i nogle af vigene har været kogende af liv, fortæller DOF’s lokalitetscaretaker.

Første lørdag i hver måned tæller et hold af trænede feltornitologer fuglene på Filsøs nye vandflade, så på den måde bliver der holdt øje med udviklingen i antal og arter.

Havørnene har jævnligt været på jagt i skarerne af fugle. Det er gået ud over blishønsene og i ny og næ grågæssene.

- Havørneparret præsenterede på julis sidste dag deres unge, som er kommet til verden i en rede i en klitplantage syd for Filsø. Området er statsskov administreret af Naturstyrelsen Blåvandshuk, der fortjener al mulig ros for at beskytte havørneparrets redested i plantagen med afspærringer og skiltning, så rovfuglene ikke er blevet forstyrret væk. Ørnene kvitterer så at sige ved at give publikum oplevelser, når de jager ved Filsø, Jens Rye Larsen.

Søen nordvest for Varde er i dag Danmarks sjettestørste. For 200 år siden var Filsø Danmarks næststørste sø, men det våde og vidtstrakte fugleområde blev i flere etaper drænet og opdyrket, så der til sidst kun var 90 hektar søflade fordelt på de to områder Filsø – også kaldet Fidde Sø - og Søvig Sund tilbage af den oprindelige omkring 2.000 hektar store Filsø.

Men så købte Aage V. Jensen Naturfond området og gav det tilbage til naturen i almindelighed og fuglene i særdeleshed.

Nu er der så i løbet af det seneste år sket en tidobling af søfladen, der er på rundt regnet 915 hektar, som har en middeldybde på 1,5 meter.

Dertil kommer de tilstødende arealer på cirka 1.300 hektar, der er en mosaik af rørsumpe, våde enge og græsarealer.

Naturgenopretningen af Filsø har været en tiltrængt opmuntring for den trængte danske natur, der særligt i perioden fra 1860 og 100 år frem lagde scene til massive ødelæggelser af levesteder for fugle og fauna. Flere end 350 større og mindre søer og fjorde landet over blev helt eller delvist tørlagt og gjort til dyrket land i løbet af cirka 100 år.

- Filsø vil de næste år tage imod flere og flere nye arter af ynglefugle, det er der næppe tvivl om. Med det store antal skestorke, som har gæstet søen denne sommer, kan vi tro på denne eksotiske og fåtallige art som ny ynglefugl i 2014. Jeg håber ynglefuglemæssigt på et godt fundament af mange af de almindelige arter som blishøns og grågæs for eksempel. Når de er der i store tal, så kommer også rovfuglene, siger Jens Rye Larsen.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.