Danmarks skarvbestand næsten halveret på 10 år
mandag 23. september 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I 2013 har 24.532 par skarver i 65 kolonier ynglet i Danmark. Det er 10 procent færre end sidste år og kun cirka halvt så mange som i skarvens storhedstid omkring år 2000. Fødemangel, flere års forårskulde, rovdyr, regulering i Danmark og jagt i Mellemeuropa er blandt årsagerne til tilbagegangen. Bekymrende, mener DOF
Jan Skriver
I år er der talt det laveste antal skarver i Danmark siden 1990. Der er næsten sket en halvering i antallet af skarvreder i Danmark, siden bestanden toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 ynglepar.
Generelt befinder den danske bestand af skarver sig nu geografisk mere spredt i mindre kolonier end tidligere.
Fugletællere har i år bogført 24.586 skarvreder fordelt på 65 kolonier, der primært ligger på bredderne af den danske kystnatur og med enkelte skarvlokaliteter ved større søer inde i landet.
I forhold til sidste år er der tale om en tilbagegang på 10 procent.
Kulde og mangel på fisk
Flere faktorer forklarer skarvens aktuelle nedtur, påpeger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker og ekspert i skarven på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, som hvert år stykker de mange lokale tællinger sammen til et nationalt skarvfacit.
- Der er næppe tvivl om, at de seneste meget lange og kolde vintre har haft en negativ indflydelse på skarvbestanden. Dødeligheden har været høj, og mange af de overlevende skarver har været i dårlig form, da deres ynglesæson begyndte. I år kom foråret ydermere meget sent, så skarverne fik en vanskelig start på sæsonen, og en del sprang formentlig helt over at bygge rede og lægge æg, siger Thomas Bregnballe.
- Fødegrundlaget af fisk i de lavvandede danske farvande er også blevet væsentligt ringere de seneste 10-15 år, så skarverne skal flyve længere væk fra deres kolonier for at fange fisk nok. En skarv skal helst kunne fange sine daglige 500 gram fisk i en radius af 25-30 kilometer fra kolonien. Hvis den skal længere omkring for at fiske, går det ud over frugtbarheden, siger skarvforskeren.
Regulering har effekt
Som et led i den nationale skarvforvaltningsplan, der er samfundets drejebog til at håndtere konflikterne mellem fiskere og de fiskeædende fugle, er der siden 2001 i hver ynglesæson blevet reguleret en vis procentdel af yngleparrene.
Når man regulerer, sprøjter folk fra Naturstyrelsen paraffinolie på skarvens æg, så ilttilførslen stoppes, og så ender sæsonen gold.
- Det har naturligvis haft sin effekt, at der visse år er sprøjtet olie på æggene i flere end 7.000 skarvreder eller med andre ord omkring hver femte rede i hele bestanden. I år er der kun reguleret skarver i 1.500 reder, siger Thomas Bregnballe.
Jages i vinterkvarter
Danmarks skarver lider også under bekæmpelse i deres vinterkvarterer. I Frankrig, Schweiz og den sydlige del af Tyskland er der visse vintre blevet skudt flere end 35.000 skarver, og i nogle områder bliver fuglene på organiseret vis skræmt væk fra fiskedamme og fiskerige søer. De er også blevet jaget målrettet bort fra deres overnatningspladser.
- Bekæmpelsen på nogle af skarvens vinteropholdssteder i Sydeuropa kan stresse fuglene og betyde, at de ankommer til Danmark i ringe kondition. En fugl i dårlig foderstand lægger færre æg og fostrer færre unger end en artsfælle, der er i god form, siger Thomas Bregnballe.
Den største regionale nedgang i antallet af danske skarvreder fra 2012 til i år er sket i den sydvestlige del af Kattegat.
Her huserede en ræv i skarvens store koloni på holmene i Stavns Fjord på Samsø, og rovdyret medvirkede på den måde til skarvens aktuelle danske nedtur. Også i en anden større koloni har ræve resulteret i et fald i antallet af ynglepar.
Måske vil den danske bestand af skarver i de kommende år svinge omkring 25.000 ynglepar, påpeger skarvforskeren.
- Noget tyder på, at fødegrundlaget landet over generelt er til dette niveau. Det er karakteristisk, at tidligere tiders store kolonier på mellem 4.000 og 8.000 par ved Brændegård Sø på Sydfyn, Vorsø i Horsens Fjord, Ormø i Smålandsfarvandet og Tofte Sø i Lille Vildmose er blevet voldsomt reduceret de senere år. I år har Danmarks største koloni kun talt godt 1.800 reder. Danmarks skarver yngler nu i flere kolonier, der er jævnt fordelt geografisk, og som tæller færre fugle end tidligere, siger Thomas Bregnballe.
Han har sammen med Alexandra May Hyldgaard og Ole Roland Therkildsen forfattet rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2013,” som udgives af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
DOF: Tilbagegang bekymrende
Formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Egon Østergaard, kalder skarvens fortsatte tilbagegang bekymrende. Og han slår fast, at DOF lægger vægt på en fortsat beskyttelse af skarven.
- I løbet af 2014 skal den danske skarvforvaltningsplan revideres, og her vil vi påpege, at Danmark har et særligt ansvar som et af skarvens kerneområder. Vi accepterer, at der visse steder, hvor skarven udgør en væsentlig og dokumenteret trussel mod sårbare fiskearter som laks, stalling og snæbel, kan ske en lokal bortskræmning og bekæmpelse af skarver. Men bestanden af skarver i Danmark er nu så langt nede, at staten bør overveje helt at droppe den generelle regulering af reder i kolonierne, siger Egon Østergaard.
Yderligere oplysninger
Egon Østergaard,
formand for DOF
Tlf. 31 16 20 30
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Generelt befinder den danske bestand af skarver sig nu geografisk mere spredt i mindre kolonier end tidligere.
Fugletællere har i år bogført 24.586 skarvreder fordelt på 65 kolonier, der primært ligger på bredderne af den danske kystnatur og med enkelte skarvlokaliteter ved større søer inde i landet.
I forhold til sidste år er der tale om en tilbagegang på 10 procent.
Kulde og mangel på fisk
Flere faktorer forklarer skarvens aktuelle nedtur, påpeger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker og ekspert i skarven på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, som hvert år stykker de mange lokale tællinger sammen til et nationalt skarvfacit.
- Der er næppe tvivl om, at de seneste meget lange og kolde vintre har haft en negativ indflydelse på skarvbestanden. Dødeligheden har været høj, og mange af de overlevende skarver har været i dårlig form, da deres ynglesæson begyndte. I år kom foråret ydermere meget sent, så skarverne fik en vanskelig start på sæsonen, og en del sprang formentlig helt over at bygge rede og lægge æg, siger Thomas Bregnballe.
- Fødegrundlaget af fisk i de lavvandede danske farvande er også blevet væsentligt ringere de seneste 10-15 år, så skarverne skal flyve længere væk fra deres kolonier for at fange fisk nok. En skarv skal helst kunne fange sine daglige 500 gram fisk i en radius af 25-30 kilometer fra kolonien. Hvis den skal længere omkring for at fiske, går det ud over frugtbarheden, siger skarvforskeren.
Regulering har effekt
Som et led i den nationale skarvforvaltningsplan, der er samfundets drejebog til at håndtere konflikterne mellem fiskere og de fiskeædende fugle, er der siden 2001 i hver ynglesæson blevet reguleret en vis procentdel af yngleparrene.
Når man regulerer, sprøjter folk fra Naturstyrelsen paraffinolie på skarvens æg, så ilttilførslen stoppes, og så ender sæsonen gold.
- Det har naturligvis haft sin effekt, at der visse år er sprøjtet olie på æggene i flere end 7.000 skarvreder eller med andre ord omkring hver femte rede i hele bestanden. I år er der kun reguleret skarver i 1.500 reder, siger Thomas Bregnballe.
Jages i vinterkvarter
Danmarks skarver lider også under bekæmpelse i deres vinterkvarterer. I Frankrig, Schweiz og den sydlige del af Tyskland er der visse vintre blevet skudt flere end 35.000 skarver, og i nogle områder bliver fuglene på organiseret vis skræmt væk fra fiskedamme og fiskerige søer. De er også blevet jaget målrettet bort fra deres overnatningspladser.
- Bekæmpelsen på nogle af skarvens vinteropholdssteder i Sydeuropa kan stresse fuglene og betyde, at de ankommer til Danmark i ringe kondition. En fugl i dårlig foderstand lægger færre æg og fostrer færre unger end en artsfælle, der er i god form, siger Thomas Bregnballe.
Den største regionale nedgang i antallet af danske skarvreder fra 2012 til i år er sket i den sydvestlige del af Kattegat.
Her huserede en ræv i skarvens store koloni på holmene i Stavns Fjord på Samsø, og rovdyret medvirkede på den måde til skarvens aktuelle danske nedtur. Også i en anden større koloni har ræve resulteret i et fald i antallet af ynglepar.
Måske vil den danske bestand af skarver i de kommende år svinge omkring 25.000 ynglepar, påpeger skarvforskeren.
- Noget tyder på, at fødegrundlaget landet over generelt er til dette niveau. Det er karakteristisk, at tidligere tiders store kolonier på mellem 4.000 og 8.000 par ved Brændegård Sø på Sydfyn, Vorsø i Horsens Fjord, Ormø i Smålandsfarvandet og Tofte Sø i Lille Vildmose er blevet voldsomt reduceret de senere år. I år har Danmarks største koloni kun talt godt 1.800 reder. Danmarks skarver yngler nu i flere kolonier, der er jævnt fordelt geografisk, og som tæller færre fugle end tidligere, siger Thomas Bregnballe.
Han har sammen med Alexandra May Hyldgaard og Ole Roland Therkildsen forfattet rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2013,” som udgives af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
DOF: Tilbagegang bekymrende
Formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Egon Østergaard, kalder skarvens fortsatte tilbagegang bekymrende. Og han slår fast, at DOF lægger vægt på en fortsat beskyttelse af skarven.
- I løbet af 2014 skal den danske skarvforvaltningsplan revideres, og her vil vi påpege, at Danmark har et særligt ansvar som et af skarvens kerneområder. Vi accepterer, at der visse steder, hvor skarven udgør en væsentlig og dokumenteret trussel mod sårbare fiskearter som laks, stalling og snæbel, kan ske en lokal bortskræmning og bekæmpelse af skarver. Men bestanden af skarver i Danmark er nu så langt nede, at staten bør overveje helt at droppe den generelle regulering af reder i kolonierne, siger Egon Østergaard.
Yderligere oplysninger
Egon Østergaard,
formand for DOF
Tlf. 31 16 20 30
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
