Sultne flagspætter invaderer Danmark
mandag 7. oktober 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Mangel på føde i de skandinaviske skove har sendt ekstraordinært mange store flagspætter sydpå. I Danmark er der de seneste uger set særligt mange flagspætter i Nordsjællands skove. Anholt midt i Kattegat og Blåvands Huk, Danmarks vestligste punkt, har set bemærkelsesværdigt mange spætter på træk.
Jan Skriver
Der er rift om grankoglerne og hasselnødderne i de danske skove i denne tid, for en af de senere års største invasioner af store flagspætter er over os. Det giver gode muligheder for spætter ved foderbrættet.
Formentlig er der tale om spætter fra de store nåleskove i Norge, Sverige, Finland og videre østpå, hvor frøsætningen tilsyneladende har svigtet. Med andre ord er skovenes spisekamre tomme for en række arter af fugle, der er afhængige af koglernes energirige frø.
- Mange nordlige flagspætter er nødt til at udvandre, fordi de sulter. Ofte er det de unge fugle, der må forlade deres fædrene skovområder, mens de erfarne bedre kan besætte de territorier, hvor de kan klare sig gennem vinteren på den knappe føde, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Over det meste af Danmark kan der i denne tid ses store flagspætter i større antal end i efterår uden rykind fra nord og nordøst.
De store flagspætter, der gæster de danske skove, tilhører en anden underart end den, der sædvanligvis yngler i Danmark. De nordlige store flagspætter er en smule større og har kortere, tykkere og mere abrupt tilspidset næb end de sydlige flagspætter, oplyser Knud Flensted.
På Anholt midt i Kattegat er der på gode trækdage de senere uger set et halvt hundrede store flagspætter, der raster på øen, og holder en pause på deres træk. Mange af dem er blevet ringmærket.
Også helt mod nord i Skagen er der ringmærket et langt større antal flagspætter end i normale år. Cirka 50 er det blevet til i Skagen.
Spættebesøg på Vestkysten
Vestpå ved Blåvands Huk er der fanget bemærkelsesværdigt mange flagspætter til ringmærkning.
- Vi har de senere uger fanget 12 store flagspætter, og det er rigtig mange herude mod vest, hvor der normalt er langt mellem spætterne i vores ringmærkningsnet. Det fortæller, at der må være store antal spætter i plantagerne. Jeg kan se, at trækstedet Falsterbo på sydvestspidsen af Sverige har haft dage i september, hvor flere end 100 flagspætter er trukket ud over havet mod sydvest. Nogle af disse fugle når måske helt over til Vestjylland, siger Bent Jakobsen, der er leder af Blåvand Fuglestation, der bliver drevet af DOF.
Allerede i løbet af sommeren kom der signaler om, at frøsætningen i skovene mod nord i år har svigtet, for da begyndte korsnæbbene at optræde invasionsagtigt i Danmark.
Korsnæbbene, både hvidvinget og lille korsnæb, dannede så at sige fortroppen af kogleædere fra Nordskandinavien, hvor flagspætterne nu repræsenterer bagtroppen.
- Korsnæb yngler meget tidligt på året, og derfor flyver de mod sydvest tidligere end spætterne, hvis føden svigter. Spætterne trækker først for alvor i september-oktober, hvor korsnæbbene begynder deres afrejse i juli og august, hvis der er mangel på føde, siger Knud Flensted.
Servér fedt for flagspætter
Måske vil en del af de gæstende flagspætter nordfra blive i Danmark en tid, og det vil give haveejere, der har servering på fuglebrættet, og som har hængt fedt op i træerne, gode muligheder for at få besøg af den store flagspætte.
Flagspætten er en slags storvildt nær fuglebrættet, for det er en ganske særlig oplevelse at se denne i reglen sky skovfugl i selskab med de langt mere mennesketolerante mejser.
- I gamle villahaver og i kvarterer, der grænser op til skovområder, kan man med lidt held lokke den store flagspætte til sit fodersted. I skovene ernærer spætterne i vinterhalvåret sig for eksempel af frø fra kogler og hasselnødder, der er rige på vegetabilsk fedt. Men fuglene æder også gerne dyrisk fedt. Og det drejer sig ikke kun om insekter og orme, som hører til deres naturlige kost i sommerhalvåret. Det er kendt, at den store flagspætte om sommeren kan finde på at tage et kuld fugleunger i ny og næ, siger Knud Flensted.
- Flagspætten æder om vinteren gerne af de klassiske mejsekugler, men noget af det bedste at servere for den er flommefedt. Jo federe, desto bedre. Fedtet giver spætten hurtig energi i den kolde tid, siger biologen.
- Fedt er på mange måder bedre end kød til fuglene. Man kan dog godt lægge kødfyldte knogler ud og få succes med dem. Fuglene vil ofte gå efter den fedtholdige marv i knoglerne, hvis de da ellers kan nå ind til den, siger Knud Flensted, der minder om, at serveringen under alle omstændigheder bør finde sted i træer og buske og ikke på jorden, for det kan tiltrække rotter.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 33 (direkte)
Mobil: 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Formentlig er der tale om spætter fra de store nåleskove i Norge, Sverige, Finland og videre østpå, hvor frøsætningen tilsyneladende har svigtet. Med andre ord er skovenes spisekamre tomme for en række arter af fugle, der er afhængige af koglernes energirige frø.
- Mange nordlige flagspætter er nødt til at udvandre, fordi de sulter. Ofte er det de unge fugle, der må forlade deres fædrene skovområder, mens de erfarne bedre kan besætte de territorier, hvor de kan klare sig gennem vinteren på den knappe føde, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Over det meste af Danmark kan der i denne tid ses store flagspætter i større antal end i efterår uden rykind fra nord og nordøst.
De store flagspætter, der gæster de danske skove, tilhører en anden underart end den, der sædvanligvis yngler i Danmark. De nordlige store flagspætter er en smule større og har kortere, tykkere og mere abrupt tilspidset næb end de sydlige flagspætter, oplyser Knud Flensted.
På Anholt midt i Kattegat er der på gode trækdage de senere uger set et halvt hundrede store flagspætter, der raster på øen, og holder en pause på deres træk. Mange af dem er blevet ringmærket.
Også helt mod nord i Skagen er der ringmærket et langt større antal flagspætter end i normale år. Cirka 50 er det blevet til i Skagen.
Spættebesøg på Vestkysten
Vestpå ved Blåvands Huk er der fanget bemærkelsesværdigt mange flagspætter til ringmærkning.
- Vi har de senere uger fanget 12 store flagspætter, og det er rigtig mange herude mod vest, hvor der normalt er langt mellem spætterne i vores ringmærkningsnet. Det fortæller, at der må være store antal spætter i plantagerne. Jeg kan se, at trækstedet Falsterbo på sydvestspidsen af Sverige har haft dage i september, hvor flere end 100 flagspætter er trukket ud over havet mod sydvest. Nogle af disse fugle når måske helt over til Vestjylland, siger Bent Jakobsen, der er leder af Blåvand Fuglestation, der bliver drevet af DOF.
Allerede i løbet af sommeren kom der signaler om, at frøsætningen i skovene mod nord i år har svigtet, for da begyndte korsnæbbene at optræde invasionsagtigt i Danmark.
Korsnæbbene, både hvidvinget og lille korsnæb, dannede så at sige fortroppen af kogleædere fra Nordskandinavien, hvor flagspætterne nu repræsenterer bagtroppen.
- Korsnæb yngler meget tidligt på året, og derfor flyver de mod sydvest tidligere end spætterne, hvis føden svigter. Spætterne trækker først for alvor i september-oktober, hvor korsnæbbene begynder deres afrejse i juli og august, hvis der er mangel på føde, siger Knud Flensted.
Servér fedt for flagspætter
Måske vil en del af de gæstende flagspætter nordfra blive i Danmark en tid, og det vil give haveejere, der har servering på fuglebrættet, og som har hængt fedt op i træerne, gode muligheder for at få besøg af den store flagspætte.
Flagspætten er en slags storvildt nær fuglebrættet, for det er en ganske særlig oplevelse at se denne i reglen sky skovfugl i selskab med de langt mere mennesketolerante mejser.
- I gamle villahaver og i kvarterer, der grænser op til skovområder, kan man med lidt held lokke den store flagspætte til sit fodersted. I skovene ernærer spætterne i vinterhalvåret sig for eksempel af frø fra kogler og hasselnødder, der er rige på vegetabilsk fedt. Men fuglene æder også gerne dyrisk fedt. Og det drejer sig ikke kun om insekter og orme, som hører til deres naturlige kost i sommerhalvåret. Det er kendt, at den store flagspætte om sommeren kan finde på at tage et kuld fugleunger i ny og næ, siger Knud Flensted.
- Flagspætten æder om vinteren gerne af de klassiske mejsekugler, men noget af det bedste at servere for den er flommefedt. Jo federe, desto bedre. Fedtet giver spætten hurtig energi i den kolde tid, siger biologen.
- Fedt er på mange måder bedre end kød til fuglene. Man kan dog godt lægge kødfyldte knogler ud og få succes med dem. Fuglene vil ofte gå efter den fedtholdige marv i knoglerne, hvis de da ellers kan nå ind til den, siger Knud Flensted, der minder om, at serveringen under alle omstændigheder bør finde sted i træer og buske og ikke på jorden, for det kan tiltrække rotter.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 33 (direkte)
Mobil: 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
