Russiske sangfugle rykker mod Vesteuropa
mandag 14. oktober 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hvidbrynede løvsangere fra tajgaen, de store russiske nåleskove, bliver i stigende grad set om efteråret i Nordvesteuropa. Dette efterår har budt på rekord mange af de engang ekstremt sjældne østlige sangfugle på vores breddegrader
Jan Skriver
Der er set ekstraordinært mange hvidbrynede løvsangere over det meste af Danmark den seneste måned.
Op imod 200 observationer af de små sangfugle er siden midt i september rapporteret til Dansk Ornitologisk Forenings database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen.
- Hvidbrynet løvsanger er en sangfugl fra øst, der udvider sit leveområde i retning af os. Arten yngler nu vest for Ural-bjergene, og de nærmeste yngleområder findes øst for Moskva. Artens ekspansion mod vest giver os tilsyneladende flere og flere trækgæster i september og oktober. Det er ikke mange årtier siden, at arten på vores breddegrader blev betragtet som en ekstremt sjælden trækgæst, men nu ses den årligt i stadigt større antal, siger biolog og ph.d.-studerende Kent Olsen, Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Han spår, at arten vil blive set hyppigere og hyppigere i Danmark og Nordvesteuropa de kommende år, og måske vil den blive en ny ynglefugl i Europa.
- De hvidbrynede løvsangere lever i den sydlige del af tajga-bæltet, det kæmpemæssige nåleskovsområde i Rusland, der når helt ud til Stillehavskysten. Arten holder til i tajgaens sydlige dele, hvor der er glidende overgange mellem den tætte nåleskov og de mere lyse og åbne birkeskove. Den er ikke specialist og stiller ikke de store krav til sine yngleområder, så man kan ikke udelukke, at den kan finde plads i Nordeuropas natur i selskab med nærtbeslægtede løvsangere og gransangere, siger Kent Olsen.
Strengt taget er de russiske sangfugle fra tajgaen programmeret til i sensommeren og det gryende efterår at trække i retninger mod øst og sydøst for at nå vinterkvarterer i tropiske områder i Sydøstasien som for eksempel Thailand og Vietnam.
Men nogle af de østlige sangfugle mister tilsyneladende deres normale orienteringssans og indleder et såkaldt omvendt træk, hvor de vender verden 180 grader og flyver mod nord og nordvest i stedet for øst-sydøst.
Disse fejlorienterede sangfugle bliver i reglen anset for at flyve den sikre død i møde, fordi de sandsynligvis fortsætter ud over Atlanterhavet og omkommer på fjerne destinationer. Flere og flere hvidbrynede løvsangere bliver observeret på for eksempel De britiske Øer, Færøerne, de nordnorske øer og øer langt mod nord i Ishavet.
De senere år er der dog konstateret overvintrende hvidbrynede løvsangere i den sydlige del af England, så måske kan et stigende antal individer med succes flyve til Nordvesteuropa for at holde vinter i stedet for at trække 5.000-6.000 kilometer mod sydøst til Asiens tropiske varme.
- Det kan blive en tendens, at flere og flere hvidbrynede løvsangere, som trækker omvendt i forhold til det normale for arten, klarer vinteren og opdager, at de kan nøjes med at flyve til Vesteuropa. Fra den hvidbrynede løvsangers vestligste yngleområder er der kun cirka halvt så langt til Nordvesteuropa som til Sydøstasien.
Klimaændringerne i retning af lunere vintre vil gøre det lettere for flere af sangfuglene at overvintre hos os. Det spiller også ind, at barriererne på artens traditionelle rute mod øst og sydøst bliver større og større, fordi ørkenområder i Kina og Indien breder sig. Så generation efter generation af sangfugle vil måske justere deres træk, og tendensen vil så at sige bevæge sig i vores retning, siger Kent Olsen.
Op imod 200 observationer af de små sangfugle er siden midt i september rapporteret til Dansk Ornitologisk Forenings database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen.
- Hvidbrynet løvsanger er en sangfugl fra øst, der udvider sit leveområde i retning af os. Arten yngler nu vest for Ural-bjergene, og de nærmeste yngleområder findes øst for Moskva. Artens ekspansion mod vest giver os tilsyneladende flere og flere trækgæster i september og oktober. Det er ikke mange årtier siden, at arten på vores breddegrader blev betragtet som en ekstremt sjælden trækgæst, men nu ses den årligt i stadigt større antal, siger biolog og ph.d.-studerende Kent Olsen, Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Han spår, at arten vil blive set hyppigere og hyppigere i Danmark og Nordvesteuropa de kommende år, og måske vil den blive en ny ynglefugl i Europa.
- De hvidbrynede løvsangere lever i den sydlige del af tajga-bæltet, det kæmpemæssige nåleskovsområde i Rusland, der når helt ud til Stillehavskysten. Arten holder til i tajgaens sydlige dele, hvor der er glidende overgange mellem den tætte nåleskov og de mere lyse og åbne birkeskove. Den er ikke specialist og stiller ikke de store krav til sine yngleområder, så man kan ikke udelukke, at den kan finde plads i Nordeuropas natur i selskab med nærtbeslægtede løvsangere og gransangere, siger Kent Olsen.
Strengt taget er de russiske sangfugle fra tajgaen programmeret til i sensommeren og det gryende efterår at trække i retninger mod øst og sydøst for at nå vinterkvarterer i tropiske områder i Sydøstasien som for eksempel Thailand og Vietnam.
Men nogle af de østlige sangfugle mister tilsyneladende deres normale orienteringssans og indleder et såkaldt omvendt træk, hvor de vender verden 180 grader og flyver mod nord og nordvest i stedet for øst-sydøst.
Disse fejlorienterede sangfugle bliver i reglen anset for at flyve den sikre død i møde, fordi de sandsynligvis fortsætter ud over Atlanterhavet og omkommer på fjerne destinationer. Flere og flere hvidbrynede løvsangere bliver observeret på for eksempel De britiske Øer, Færøerne, de nordnorske øer og øer langt mod nord i Ishavet.
De senere år er der dog konstateret overvintrende hvidbrynede løvsangere i den sydlige del af England, så måske kan et stigende antal individer med succes flyve til Nordvesteuropa for at holde vinter i stedet for at trække 5.000-6.000 kilometer mod sydøst til Asiens tropiske varme.
- Det kan blive en tendens, at flere og flere hvidbrynede løvsangere, som trækker omvendt i forhold til det normale for arten, klarer vinteren og opdager, at de kan nøjes med at flyve til Vesteuropa. Fra den hvidbrynede løvsangers vestligste yngleområder er der kun cirka halvt så langt til Nordvesteuropa som til Sydøstasien.
Klimaændringerne i retning af lunere vintre vil gøre det lettere for flere af sangfuglene at overvintre hos os. Det spiller også ind, at barriererne på artens traditionelle rute mod øst og sydøst bliver større og større, fordi ørkenområder i Kina og Indien breder sig. Så generation efter generation af sangfugle vil måske justere deres træk, og tendensen vil så at sige bevæge sig i vores retning, siger Kent Olsen.
