Grønlands polarlomvier reddet fra forårsjagt
fredag 22. november 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det grønlandske landsting har forkastet et forslag om at indføre jagttid på truede polarlomvier i forårsperioden. Det sker, efter at DOF, og mange andre i og uden for Grønland, har protesteret voldsomt imod forslaget. Men kun en totalfredning af polarlomvierne i mindst ti år vil kunne redde de sidste kolonier i Vest- og Østgrønland, mener DOF
Jan Skriver
Fornuften og fagligheden sejrede, og der er grund til at lykønske Grønland med den flotte afgørelse om at holde hånden over sårbare og udryddelsestruede lomvier.
Sådan lyder det fra Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), efter at et massivt flertal af de folkevalgte i Landstinget i Grønlands Selvstyre, Inatsisartut, har sagt nej til at lade arktiske fangere skyde polarlomvier til midt i maj, hvor fuglenes ynglesæson er begyndt.
Forslaget om at indføre forårsjagt på polarlomvier blev skudt ned, efter at DOF på vegne af den internationale fuglebeskyttelsesorganisation BirdLife International i et åbent brev advarede de grønlandske folkevalgte mod at lade fangere og jægere skyde fuglene i deres yngletid, da de er allermest sårbare.
- Noget tyder på, at det langt om længe er gået op for de grønlandske politikere, at det ser sort ud for lomvierne i Vest- og Østgrønland. Hvis de sidste kolonier skal reddes, er det nødvendigt at indføre en mindst 10 år lang totalfredning af de truede polarlomvier, som Grønlands Naturinstitut har foreslået, siger Egon Østergaard.
DOF-formanden kalder det en farlig illusion, når det hedder sig, at lokale fangere har mere indsigt i bestandene af fugle og dyr end de biologer, der arbejder professionelt med overvågning og optællinger år ud og år ind.
- En art som polarlomvien har en meget langsom reproduktion. Hvis man nedlægger ynglemodne fugle i deres yngletid, kan en koloni kollapse på kort tid. Derfor skal beskyttelsen af denne sårbare fugl ses i et tidsmæssigt langt perspektiv, siger Egon Østergaard.
Udryddet flere steder
De senere årtier har budt på adskillige eksempler på, at polarlomvien kan miste fodfæstet på fuglefjeldene, selv om den tilsyneladende optræder i uendeligt store antal.
For eksempel er 97 procent af de ynglende polarlomvier i Diskobugten forsvundet i løbet af de seneste cirka 60 år, og en koloni i Nordvestgrønland på 250.000 ynglepar er blevet udryddet på grund af jagt og efterstræbelse.
I alt er en snes kolonier af polarlomvier forsvundet i Grønland, så der i dag kun er 19 lokaliteter tilbage, hvor de sort-hvide alkefugle yngler.
Kun tre medlemmer af Landstinget i Grønland stemte for at indføre forårsjagten på polarlomvien med virkning fra 2014, mens 25 tilstedeværende medlemmer sagde nej.
Glæde i Grønland
Timmiaq, der er den grønlandske afdeling af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), er glædeligt overrasket over udfaldet.
- Det glæder mig, at et enigt fangstudvalg havde indstillet til Landstinget, at forslaget om forårsjagten skulle forkastes. Sagligheden sejrede i denne sag, men jeg forudser, at der skal en grundig oplysningskampagne til for at få befolkningen til at forstå den alvorlige situation, som de grønlandske polarlomvier befinder sig i, siger Hasse Hedemand, der er talsmand for Timmiaq.
Yderligere oplysninger
Egon Østergaard
formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 31 16 20 30
Hasse Hedemand
talsmand for Timmiaq, den grønlandske afdeling af DOF
Tlf. 299 32 85 01 (privat) – 299 34 64 37 (Job)
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00