Tornskadens terræn truet af tilgroning
mandag 27. juni 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hollandske forskere studerer den rødryggede tornskade på Hulsig Hede, en af Danmarks mest næringsfattige klitheder. I Europas gylleland nummer 1, Holland, er tornskaden uddød i kystnaturen og akut truet i indlandet. Også i Danmark risikerer vi at miste tornskaden, hvis vi ikke får styr på tabet af gødende kvælstof i landskabet, oplyser DOF.
Jan Skriver
I slutningen af 1990'erne vendte den rødryggede tornskade sin røde ryg til det hollandske kystlandskab, da det sidste par forsvandt fra øen Armeland i Vadehavet.
Arten har de seneste årtier rømmet store dele af det tæt befolkede Holland, fordi dens miljø er blevet så overgødsket, at levestederne er groet til i højt græs, så både dens primære føde og overblikket på jagtmarkerne er forsvundet.
Omkring år 1900 ynglede måske 10.000 par rødryggede tornskader i Holland. I dag er højst 130 par tilbage. De har stort set alle hjemme i reservater af højmoser i den østlige del af landet.
I England er arten døet helt ud, mens den er på kraftig retur i Belgien, Frankrig og Tyskland. Med andre ord: hele Vesteuropa er ved at være uegnet som levested for den rødryggede tornskade.
- Tornskaderne jager store insekter som for eksempel skarnbasser og græshopper. De kan også tage firben. Disse jagende fugle er afhængige af et åbent terræn, som ikke må være påvirket af for mange næringsstoffer. Derfor er den rødryggede tornskade en art, der i kraft af sin bestand kan give os et fingerpeg om ændringer i miljøet. I Holland, der er et skræmmebillede på overgødskning af et landskab, har signalerne været klare. Her har den engang vidt udbredte tornskade siden slutningen af 1990'erne været en yderst sjælden ynglefugl, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde.
Det er fondenes arealer på Hulsig Hede syd for Skagen, som de hollandske forskere de seneste somre har undersøgt med deres eget tabte tornskadeland i baghovedet. Der yngler cirka 25 par rødryggede tornskader på den 1.100 hektar store klithede, som huser en af Danmarks tætteste tornskade-bestande. I 2004 blev der talt 53 par rødryggede tornskader fra Hulsig Hede til Skagen Klitplantage, hvor klitoldenborrer er en af artens livretter.
Hollænderne ønsker at kende tornskadens præcise krav til sine levesteder, så de med en målrettet indsats kan få arten tilbage som ynglefugl på de tidligere ynglepladser. Den vestenvindsprægede Skagenhalvøen er stort set upåvirket af kvælstof fra svinefarme, der erfaringsmæssigt udgør hovedtruslen for et varieret liv i et næringsfattigt miljø. Den beskedne kvælstofpåvirkning af landskabet er baggrunden for, at bestanden af rødryggede tornskader er stabil på Danmarks geografiske top.
- Vi kan i Danmark bruge det hollandske skræmmebillede i vores forvaltning af landskabet til at undgå en tilsvarende udvikling med tilgroning på grund af for mange næringsstoffer.
Der er ingen tvivl om, at naturen på de enestående danske klitheder og på vores indlandsheder og højmoser vil bevæge sig i samme retning som i Holland, hvis vi ikke for alvor begrænser forureningen med kvælstof. Da kan vi ligesom hollænderne stort set miste den rødryggede tornskade, siger Poul Hald-Mortensen.
I Danmark yngler i frugtbare somre - og det vil sige i de varme, tørre og kontinentale af slagsen - 1.500 - 3.000 par rødryggede tornskader.
Arten er gået voldsomt tilbage i den sydøstlige del af Danmark. På Fyn er der kun få par tilbage. Men på flere egne i Jylland har tornskaden været i fremgang, og bestanden på klithederne langs Vestkysten er fortsat god.
Læs mere om rødrygget tornskade her.
Arten har de seneste årtier rømmet store dele af det tæt befolkede Holland, fordi dens miljø er blevet så overgødsket, at levestederne er groet til i højt græs, så både dens primære føde og overblikket på jagtmarkerne er forsvundet.
Omkring år 1900 ynglede måske 10.000 par rødryggede tornskader i Holland. I dag er højst 130 par tilbage. De har stort set alle hjemme i reservater af højmoser i den østlige del af landet.
I England er arten døet helt ud, mens den er på kraftig retur i Belgien, Frankrig og Tyskland. Med andre ord: hele Vesteuropa er ved at være uegnet som levested for den rødryggede tornskade.
- Tornskaderne jager store insekter som for eksempel skarnbasser og græshopper. De kan også tage firben. Disse jagende fugle er afhængige af et åbent terræn, som ikke må være påvirket af for mange næringsstoffer. Derfor er den rødryggede tornskade en art, der i kraft af sin bestand kan give os et fingerpeg om ændringer i miljøet. I Holland, der er et skræmmebillede på overgødskning af et landskab, har signalerne været klare. Her har den engang vidt udbredte tornskade siden slutningen af 1990'erne været en yderst sjælden ynglefugl, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde.
Det er fondenes arealer på Hulsig Hede syd for Skagen, som de hollandske forskere de seneste somre har undersøgt med deres eget tabte tornskadeland i baghovedet. Der yngler cirka 25 par rødryggede tornskader på den 1.100 hektar store klithede, som huser en af Danmarks tætteste tornskade-bestande. I 2004 blev der talt 53 par rødryggede tornskader fra Hulsig Hede til Skagen Klitplantage, hvor klitoldenborrer er en af artens livretter.
Hollænderne ønsker at kende tornskadens præcise krav til sine levesteder, så de med en målrettet indsats kan få arten tilbage som ynglefugl på de tidligere ynglepladser. Den vestenvindsprægede Skagenhalvøen er stort set upåvirket af kvælstof fra svinefarme, der erfaringsmæssigt udgør hovedtruslen for et varieret liv i et næringsfattigt miljø. Den beskedne kvælstofpåvirkning af landskabet er baggrunden for, at bestanden af rødryggede tornskader er stabil på Danmarks geografiske top.
- Vi kan i Danmark bruge det hollandske skræmmebillede i vores forvaltning af landskabet til at undgå en tilsvarende udvikling med tilgroning på grund af for mange næringsstoffer.
Der er ingen tvivl om, at naturen på de enestående danske klitheder og på vores indlandsheder og højmoser vil bevæge sig i samme retning som i Holland, hvis vi ikke for alvor begrænser forureningen med kvælstof. Da kan vi ligesom hollænderne stort set miste den rødryggede tornskade, siger Poul Hald-Mortensen.
I Danmark yngler i frugtbare somre - og det vil sige i de varme, tørre og kontinentale af slagsen - 1.500 - 3.000 par rødryggede tornskader.
Arten er gået voldsomt tilbage i den sydøstlige del af Danmark. På Fyn er der kun få par tilbage. Men på flere egne i Jylland har tornskaden været i fremgang, og bestanden på klithederne langs Vestkysten er fortsat god.
Læs mere om rødrygget tornskade her.
