Nordsøen afgørende for rødstrubet lom
mandag 9. december 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den danske del af Nordsøen huser flere rødstrubede lommer end hidtil antaget. Havfugletællinger fra fly viser, at den sydlige del af Nordsøen er af vital betydning for overvintrende rødstrubede lommer i de danske farvande. Ni ud af ti lommer i Danmark er rødstrubet.
Jan Skriver
Den danske del af Nordsøen huser flere rødstrubede lommer end hidtil antaget. Og den sydlige del af farvandet har vist sig at være den vigtigste danske region for de dykkende, fiskeædende lommer, der er på vinterophold i Danmark fra deres skandinaviske og russiske yngleområder.
Sådan lyder en af de overordnede konklusioner med hensyn til lommernes forekomst i de danske farvande efter de seneste sæsoners tællinger af havfugle fra fly.
- På baggrund af vores tællinger må vi konkludere, at den sydlige del af Nordsøen, der meget passende er udpeget til EF Fuglebeskyttelsesområde, tiltrækker flere rødstrubede lommer, end for eksempel Kattegat gør. Vi kan se, at de største forekomster af lommer findes et stykke ud for den jyske vestkyst, hvor der eksempelvis også kan fouragere mange dværgmåger, siger biologen Ib Krag Petersen.
15.000 lommer holder vinter i Danmark
Han og biologen Rasmus Due Nielsen leder på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, de nationale tællinger af fugle på fjorde og langt til havs.
- Det er uhyre svært at tælle lommer fra fly, fordi disse havfugle ofte ligger enkeltvis på havet og kan forekomme meget spredt. Det er ikke som sortænder eller ederfugle for eksempel, der kan registreres i tusindtallige flokke. En ny metode til optælling af fugle fra fly har gjort det lettere for os at få øje på lommerne og i farten pege dem ud på havet, så vi hjemme ved vores computere kan beregne, cirka hvor mange rødstrubede lommer Nordsøen huser. I disse uger opholder et sted mellem 10.000 og 15.000 rødstrubede lommer sig spredt i de danske farvande med Nordsøen og området syd for Læsø som de vigtigste lokaliteter. I april topper antallet i nærheden af 20.000 individer, siger Ib Krag Petersen.
Fisker på 30 meter vand
På denne tid af året er lommer klædt i diskrete lysegrå farver, og da de i reglen fisker på 15-30 meter vand adskillige kilometer fra kysterne, er det sjældent, at man som landkrabbe får nærkontakt med fuglene, der som dykkeklare ubåde ligger meget lavt i vandet. Men efter storme kan enkelte lommer vise sig tæt på kysten, og svækkede individer søger ofte ind i beskyttede vande i havneområder.
Optællingerne fra fly har afsløret, at den sydlige del af Nordsøen tilsyneladende byder på de største mængder af føde for rødstrubede lommer. Jo nordligere på havet man kommer langs den jyske vestkyst, desto mere tynder det ud i lommernes forekomster om vinteren.
- De fleste ”danske” rødstrubede lommer ligger på havet ud for den dansk-tyske grænse over Horns Rev ud for Blåvand og nordpå til ud for Limfjordens vestlige munding ved Agger og Thyborøn. I Jammerbugt er der om vinteren ikke de samme tætheder af lommer, som det er tilfældet sydpå, siger biologen.
Mange trækker forbi Skagen
På falderebet af vinteren trækker flere og flere rødstrubede lommer dog mod nord langs Vestkysten og forbereder sig på deres forårstræk mod nordøst. Mange af disse trækkende lommer runder Grenen ved Skagen på deres rute.
I gamle dage, hvilket vil sige for et par årtier siden, da alle havfugle blev talt fra skib, hed det sig, at der i danske vinterfarvande var stort set lige mange rødstrubede som sortstrubede lommer.
Flest rødstrubet lom
Det har man senere fundet ud af ikke er tilfældet, og den ny metode til optælling af fugle fra fly, der blev indledt omkring år 2000, sætter en streg under den kendsgerning, at den rødstrubede lom er langt den mest almindelige lom i danske farvande.
- Mere end 90 procent af de lommer, vi tæller og artsbestemmer, er rødstrubede. Den sortstrubede lom har en sydøstligt orienteret trækretning fra sine skandinaviske og russiske yngleområder, og de fleste individer af denne art overvintrer i Sortehavet og Kaspiske Hav. Rødstrubet lom er klart sydvestligt orienteret på sit efterårstræk, og mange fugle flyver forbi os og holder vinter i tyske, hollandske og engelske farvande, siger Ib Krag Petersen.
Yderligere oplysninger
Ib Krag Petersen, biolog
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 88 56 – 24 21 16 14
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
Sådan lyder en af de overordnede konklusioner med hensyn til lommernes forekomst i de danske farvande efter de seneste sæsoners tællinger af havfugle fra fly.
- På baggrund af vores tællinger må vi konkludere, at den sydlige del af Nordsøen, der meget passende er udpeget til EF Fuglebeskyttelsesområde, tiltrækker flere rødstrubede lommer, end for eksempel Kattegat gør. Vi kan se, at de største forekomster af lommer findes et stykke ud for den jyske vestkyst, hvor der eksempelvis også kan fouragere mange dværgmåger, siger biologen Ib Krag Petersen.
15.000 lommer holder vinter i Danmark
Han og biologen Rasmus Due Nielsen leder på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, de nationale tællinger af fugle på fjorde og langt til havs.
- Det er uhyre svært at tælle lommer fra fly, fordi disse havfugle ofte ligger enkeltvis på havet og kan forekomme meget spredt. Det er ikke som sortænder eller ederfugle for eksempel, der kan registreres i tusindtallige flokke. En ny metode til optælling af fugle fra fly har gjort det lettere for os at få øje på lommerne og i farten pege dem ud på havet, så vi hjemme ved vores computere kan beregne, cirka hvor mange rødstrubede lommer Nordsøen huser. I disse uger opholder et sted mellem 10.000 og 15.000 rødstrubede lommer sig spredt i de danske farvande med Nordsøen og området syd for Læsø som de vigtigste lokaliteter. I april topper antallet i nærheden af 20.000 individer, siger Ib Krag Petersen.
Fisker på 30 meter vand
På denne tid af året er lommer klædt i diskrete lysegrå farver, og da de i reglen fisker på 15-30 meter vand adskillige kilometer fra kysterne, er det sjældent, at man som landkrabbe får nærkontakt med fuglene, der som dykkeklare ubåde ligger meget lavt i vandet. Men efter storme kan enkelte lommer vise sig tæt på kysten, og svækkede individer søger ofte ind i beskyttede vande i havneområder.
Optællingerne fra fly har afsløret, at den sydlige del af Nordsøen tilsyneladende byder på de største mængder af føde for rødstrubede lommer. Jo nordligere på havet man kommer langs den jyske vestkyst, desto mere tynder det ud i lommernes forekomster om vinteren.
- De fleste ”danske” rødstrubede lommer ligger på havet ud for den dansk-tyske grænse over Horns Rev ud for Blåvand og nordpå til ud for Limfjordens vestlige munding ved Agger og Thyborøn. I Jammerbugt er der om vinteren ikke de samme tætheder af lommer, som det er tilfældet sydpå, siger biologen.
Mange trækker forbi Skagen
På falderebet af vinteren trækker flere og flere rødstrubede lommer dog mod nord langs Vestkysten og forbereder sig på deres forårstræk mod nordøst. Mange af disse trækkende lommer runder Grenen ved Skagen på deres rute.
I gamle dage, hvilket vil sige for et par årtier siden, da alle havfugle blev talt fra skib, hed det sig, at der i danske vinterfarvande var stort set lige mange rødstrubede som sortstrubede lommer.
Flest rødstrubet lom
Det har man senere fundet ud af ikke er tilfældet, og den ny metode til optælling af fugle fra fly, der blev indledt omkring år 2000, sætter en streg under den kendsgerning, at den rødstrubede lom er langt den mest almindelige lom i danske farvande.
- Mere end 90 procent af de lommer, vi tæller og artsbestemmer, er rødstrubede. Den sortstrubede lom har en sydøstligt orienteret trækretning fra sine skandinaviske og russiske yngleområder, og de fleste individer af denne art overvintrer i Sortehavet og Kaspiske Hav. Rødstrubet lom er klart sydvestligt orienteret på sit efterårstræk, og mange fugle flyver forbi os og holder vinter i tyske, hollandske og engelske farvande, siger Ib Krag Petersen.
Yderligere oplysninger
Ib Krag Petersen, biolog
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 88 56 – 24 21 16 14
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
